Kreative metoder og online metoder

Præsentationer af emnet: "Kreative metoder og online metoder"— Præsentationens transcript:

1 Kreative metoder og online metoder
6. kursusgang Kreative metoder og online metoder

2 På programmet Kreative metoder Online metoder
Hvorfor bruge kreative metoder? Projektive teknikker Billedøvelsen Scenarier SWOT Online metoder Forskellige online metoder

3 Miniprojekt Ingen undervisning næste onsdag!
Midtvejsevaluering ugen efter!! (uge 9 i semestret) Husk at sende rapporter til Anders og opponentgrupperne seneste 21. Marts kl Oversigt uge 9: 10:00 – 10:30: DR Oline opponerer på E-sport 10:30 – 11:00: E-sport opponerer på Læringsspil 11:00 – 11:30: Læringsspil opponerer på DR Oline Resten af dagen: Miniprojekt Vejledning i dag : Feedback på kommunikationssituationen, research og målgruppesegmentering

4 Projektopgaver Miniprojekt
Ny opgave:  Overvej hvorledes I kan anvende kreative metoder i projektet. Deadline er Fredag 21/03 kl som for midtvejsrapporterne.

5 Hvad er kreative metoder?
Kreative metoder er metoder af kvalitativ karakter, der går videre end samtaleplanet, bl.a. ved at: inddrage fysiske elementer stille målgruppen overfor konkrete valg observere målgruppens handlinger mm.

6 En slags øvelser Kort sagt en slags øvelser:
For eksempel rangordne udtalelser på papkort, fotografier eller varer Hjælpemidler skal være relevante for problem- stillingen og hænge sammen med de øvrige emner og spørgsmål

7 Hvorfor behov for kreative metoder
Svagheder ved det kvalitative interview: Intellektuelt orienteret: Tilsidesætter de emotionelle aspekter ved viden, overser empatien som erkendelsesform Immobil, interviewpersonen sidder og taler, de bevæger sig ikke. Bias i forhold til personer der er aktive eller emner som normalt er forbundet med aktivitet Kognitivistisk, den fokuserer på tanker og oplevelser på bekostning af handling  (Kvale, Steinar: "InterView, s. 283)

8 Hvorfor behov for kreative metoder
Adresserer kvalitative metoders svagheder Opnå vidensformer som er svært opnåelige med kvalitative metoder   F.eks. holdninger til udseendet af et produkt Gode som supplement i en undersøgelse om det som kan være svært at tale sig til F.eks. Fordomme, vaner

9 Kreative teknikker Generelle forhold Gennemskuelige for deltagerne
Inspirerende Nye synsvinkler på kendt materiale

10 Hvilken viden kan opnås med kreative metoder – nogle eksempler
Normer og værdier Forforståelser og forståelsesrammer Faktisk adfærd/handlinger Identifikation Idégenerering Visuel smag/æstetik Evaluering Konkrete ønsker til form og indhold Beskrivelse af instinktive handlinger Målgruppeanalyse Konceptudvikling Produktafprøvning

11 2 specielle forhold Kreative metoder er særligt anvendelige ved 2
metodiske problematikker: Say/do-konflikter Når folk siger een ting og handler på en anden måde Iterationer mlm. interviews og observationer giver mulighed for at tjekke dette

12 2 specielle forhold Ved hypotetiske spørgsmål,
E.g.: Kunne du tænke dig....forestille dig..? Kan det være vanskeligt at opnå valide svar i et traditionelt interview Svaret kan være delvist ubevidst Derfor kan det være godt at prøve at få konkretiseret den måde man spørger på, f.eks. via prototyping Man viser brugerne en prototype af produktet – giver brugerne en konkret og håndgribelig oplevelse af, hvordan et system kan understøtte deres arbejde.”

13 Kreative teknikker Direkte, indirekte, projektive metoder Direkte:
Går lidt til sagen og stiller spørgsmål om eller demonstrerer, hvad tingene drejer sig om Velegnet når folk skal beskrive folk fra deres dagligdag Fremvisning af produkter eller vareprøver – diskussion Konceptbeskrivelser Probing: spørgsmål som følger på svar og giver uddybning

14 Indirekte metoder Sætter personer i stand til at komme ud over de begrænsninger, vanepræget tankegang har for generering af viden Komme ud over modstand mod at tale om ”svære” emner (sex, fordomme o.s.v.) Materiale inddrages som springbræt for efterfølgende verbalisering: Billedplancher og kollager Tegninger, modellering Associationsteknikker (ud fra e.g. billeder)

15 Indirekte metoder - eksempler
Kollage Billedsortering Billedfortolkning Ordmetoden Videofeedback Associationer Scenarier Observationer - tænke højt test Planetrejser

16 Hvad forbinder du med ordet knallert?
Kollage Masser af drømme Frihed fra forældre Lir – damer og maskiner Show-off Drengeting Potens

17 Billedsortering: Eksempel
Smittekilder: Ved at have samleje Ved at have oralsex Ved at have analsex Ved at dele kanyle Ved en blodtransfusion Fra mor til barn ved fødsel Ikke smittekilder: Ved at kysse Ved at drikke af samme glas Ved at bruge samme toilet Ved at gå i svømmehal Ved at røre ved et sår Ved at give hånd Ved at sove i samme seng Ved at dele make-up Ved at gå i solarium Ved at dele tandbørste Deles op i: Smittekilde, Ikke smittekilde, Ved ikke

18 Ordmetode Enten ved at lade folk selv definere dem eller ved at vælge selv, f.eks. om et produkt, website eller lignende Positivt ladede ord: Sjovt Spændende Lærerigt Underholdende Let Udbytterigt Udviklende Givtigt Negativt ladede ord: Farligt Utrygt Stressende Kedeligt Hårdt Dumdristigt Ærgerligt Ligegyldigt

19 Projektive teknikker Indebærer et mellemtrin, en hjælpeforestilling
som interviewpersonerne benytter for at udtrykke tanker og følelser Rumraketrejsen/Skyformationer Finder indre motiver og forestillinger frem Bemærk: Termet ”projektive teknikker” bruges også om kreative teknikker som bruger fysiske materialer

20 Videofeedback Filmer personer der udfører dagligdags handlinger
Præsenterer filmen for personerne, diskuterer den præsenterede adfærd Metoden afdækker dagligdags arbejdsrutiner, vaneadfærd Meget brugt i produktudvikling, f.eks. design af dagligdags ting

21

22 Billedøvelse Hvad kan billedøvelsen bruges til?
”Det som er den centrale pointe er at inddragelse af billedmateriale i empiriindsamlingen på afgørende vis udvider vores forståelser af kommunikationens kompleksitet og giver konkret indsigt i, hvordan individuel og kollektiv betydningsdannelse foregår i en kommunikativ praksis.” (Hee Pedersen, 2004, s.41)

23 Billedøvelse Med andre ord:
Samtaler med billeder som udgangspunkt giver mulighed for at forstå betydningsdannelse F.eks. hvad associerer vi med ”hunde”, ”Ford Scorpio”, ”kærlighed” o.s.v. Sådan noget som undersøgelser af køn, fordomme, etc. kan metoden være god til.

24 Billedøvelse Billederne er en form for hjælpere
Giver oplæg til samtale i fokusgrupper Gør det nemmere at få associationer og ord på ting som ikke ligger i den aktive bevidsthed Tillid er vigtig ligesom ved fokusgrupper Sørg for god introduktion af øvelsen

25 Forløb af billedøvelsen
Variation i momenter - vekselvirkning mellem individ og gruppe: Individuelle valg og refleksioner   Præsentation af valgte billeder med begrundelse for valg i runde Forhandling og fælles valg Individuel refleksion omkring spørgsmål En runde hvor man udveksler refleksioner

26 Vigtige overvejelser Bred udvælgelse af billedmateriale
”Billederne var udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at lægge mange forskellige slags betydninger ind i dem.” Billedudvælgelsen er subjektiv!!!! Vær klar over hvilke bias I lægger i udvælgelsen

27 Vigtige overvejelser, 2 Konstruktion af spørgsmålet - eksempler
Vælg 4 billeder, som kan repræsenterer 4 egenskaber man må besidde, hvis man skal have det godt i din organisation. Vælg 5 billeder som for dig kan repræsentere 5 kvaliteter, som er vigtige at have, hvis man f.eks. skal være sund Spørgsmål skal vælges på samme måde som i andre metoder, dvs. baseret på teori, den valgte vinkel o.s.v.

28 ”Et scenarie er en fiktiv fortælling om en bruger,
Scenarier Hvad er et scenarie? ”Et scenarie er en fiktiv fortælling om en bruger, der bruger et system.” Grundelementer i scenariet: En hovedperson (en modelbruger) Et sted Et forløb/handling Et mål

29 Hvad kan scenarier bruges til?
Ifølge Lene Nielsen på 4 forskellige måder: Som en prototype af det færdige system Indenfor systems development, scenarier bruges til at definere use cases, dvs. mindre dele af et system Som en kravspecifikation til det færdige system Analytiske scenarier bruges til requirements analysis. Scenariet beskriver de opgaver systemet skal udføre + krav Beskriver hele det færdige system

30 Hvad kan scenarier bruges til?
Som et kreativt redskab Eksplorative scenarier bruges til at undersøge designløsninger Udforsker brug og brugere i forskellige omgivelser og situationer mere løst end use cases Som kommunikationsredskab om brugere og system i designgruppen Støtter kommunikation i en designgruppe om hvem brugeren er Giver teamet fælles viden om hvem brugeren er Fremmer identifikation med brugergruppen Scenarier også gode til at undersøge e.g. fordomme

31 Hvorfor bruge scenarier
”Når scenarierne er skrevet som fortællinger, kan de skabe identifikation og indlevelse i brugernes hverdag, omgivelser og opgaver.” Scenarier sætter brugeren i centrum – user- centered design Brugere er mere end medlemmer af et målgruppesegment - scenarier gør brugerne ”levende” for designerne

32 Hovedperson/modelbruger
Modelbrugeren er scenariets hovedperson, ex. Hans der læser på ITU En modelbruger beskrives udfra de træk, der er væsentlige for dem som målgruppe, Dvs. de kriterier og vinkler målgruppen er bestemt ud fra! F.eks. køn, alder, interesse, relevansopfattelse, barrierer… Målgrupper for IT produkter generelt ret sammensatte /brede – derfor kan der være flere modelbrugere, Hvis målgruppen er e.g. segmenteret i forhold til kommunikationsproduktet Ældre/yngre, early adopters/late adopters, o.s.v.

33 Hovedperson/modelbruger
Modelbrugerne må ikke være klicheer! Hans, ITU-computerspilsnørden Hansine, DDK-chicken fra humaniora Hubert, ubergeeken med store briller Name one ... IKKE designernes subjektive holdninger men modelbrugere baseret på faktisk viden om målgruppen

34 Konstruktion af scenariet
Modelbrugeren (hovedpersonen) har: Et dramatisk ønske Et point of view En forandring/forvandling En holdning Plot- eller karakterdrevet scenarie Flade eller runde karakterer Flade = plotdreven, rund = karakterdreven

35 Konstruktion af scenariet
Scenariet konstrueres som en fortælling: Set-up: en præsentation af bruger og sted Målet: som brugeren vil opnå og finde Løsningen: slutresultatet/lykkes det Plottet: brugerens vej til målet samt motivation

36 SWOT-analyse SWOT Styrker Svagheder + Muligheder Trusler +
+: Vurderes også efter sandsynlighed og konsekvens: Risikoanalyse

37 SWOT-analyse Bruges normalt til at vurdere en organisations
strategiske situation og risikofaktorer. Finder anvendelse i company workshops o.lign. Bruges generelt på high-level management plan

38 Brug af SWOT I en målgruppeanalyse kan SWOT ex. bruges til sidst til at få præciseret: Om en given IT-teknologi kan være relevant for målgruppen, Hvilke muligheder og risici målgruppen ser ved at anvende teknologien Kan give en meget realistisk billede af: Om interviewpersonen også tilhører målgruppen. Hvilken usikkerhed der eksisterer hos målgruppen Metoden er velegnet ved fokusgrupper

39

40 Online metoder Interviews og undersøgelser kan foretages online
Mange af de samme metodeovervejelser er gældende - hvem skal spørges? - hvad skal de spørges om? O.s.v. Der er både fordele og ulemper ved online metoder.

41 Fordele ved online metoder, 1
Bedre adgang til informanter Bred geografisk tilgang Uafhængighed af tidszoner Folk det er vanskeligt at nå (skifteholdsarbejder, direktører,...) Lukkede sites (datingsites, intranet) Følsomme emner Politiske emner Interessegrupper/communitys Spilverdenen Normalt MEGET tidskrævende FTF at inverviewe f.eks. respondenter i to lande eller tidszoner.

42 Fordele ved online metoder, 2
Tidsbesparende surveys besvaret og returneret hurtigere end brev-surveys Web-page baseret surveys endnu hurtigere besvaret Tricky med tekniske problemer og kræver grundige vejledninger, da respondenter ikke kan stille spørgsmål Ressourcebesparende Minus transportudgifter, transkription. Dog selektion af materiale, rekrutering og efterfølgende bearbejdning – tager tid. Besvaringsprocent Forskellige holdninger til procentdel af respondenter der besvarer surveys ved /web i forhold til brev. Jo mere tilvænning til WWW, des højere respondanceprocent

43 Vanskeligheder Skabe kontakter og rekruttere: ”aura of suspicion”
Finde -adresser Sikre samarbejdsvilje Selv om folk har internetadgang, er det ikke sikkert, at de bryder sig om at blive interviewet online. Rekruttering  It-kompetencer Kun adgang til respondents som kan bruge teknologien Og som har adgang til teknologien Dvs. netbaserede svar kan give BIAS (Mann & Stewart (2000): Internet Communication and Qualitative Research, s )

44 Vanskeligheder Anonymitet I et WWW-survey kan folk være anonyme
Udenfor målgruppen (unwanted participants) Multiple responses – ”spambesvaring” Andet problem: I online communities har folk ofte skabte kunstige personaer (fabrikationer), som er mere brugbare for problemstillingen end deres ”ægte” person Design/software skal være meget klar forståeligt og bug free Authenticity Sikring af at deltagere er dem de siger de er

45 Etik Selv om materialet nu på nogle måder er
meget mere tilgængeligt, gælder der stadig de samme etiske regler for at bedrive videnskab med mennesker.   - e.g. Anonymitet, beskyttelse af kilder Meget nemt at glemme – nettet er jo frit ...

46 Forskellige slags online metoder
Oplagt metode: online spørgeskemaer - i princippet kan de fleste kval/semi-kvan. metoder udføres online. Online standardiseret interview (struktureret interview) Struktureret interview Online spørgeskema (IT-kompetence + tid) Online ikke-standardiseret interview (semi-struktureret til non-struktureret Semi-struktureret/åbent interview Chat – brugere af e.g. et datingsite

47 Flere online metoder Online observation Online deltagende observation
- e.g. i chatrum Online deltagende observation – e.g. I onlinespil Online fokusgrupper - e.g. via Skype, MSN messenger o.s.v. - Overvej: Passer emnet for fokusgruppen, og dens potentielle deltagere, overhovedet til cyberspace?

48 Interviewerrollen online
Minus fysisk kontakt og kropssprog Fravær af den fysiske krop. Den mellemmenneskelige kontakt bliver reduceret. Det kan være en fordel ved nogle emner og en ulempe ved andre. Sprog Sproget skal nu bære hele kommunikationen. Hvordan laver man en god stemning? Skal man bruge emoticons o.lign.? (Mann & Stewart (2000): Internet Communication and Qualitative Research, s )