Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken forskel gør spørgsmål?
Advertisements

Psykisk arbejdsmiljø.
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Set i forældreperspektiv
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Social Kapital – rig på relationer
Præsentation af materialer på personalemøde
Ved ONLINE MUS-koncept: Kompetenceudvikling og MUS – i anerkendende perspektiv Kort præsentation af Kompetencedelen April 2012 Ved.
Social kapital – rig på relationer
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lederudvikling.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Tillid Temadag for AMIR
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Værdigrundlag AEU Chefkursus 2007 Hold 6.
Formulering af strategi ud fra analyse og ”Scenarier”
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kodeks for offentlig topledelse
UDVIKLINGSFORLØB FOR LEDERE Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland Modul 1 Ved brug af materialet og yderligere information kontakt: Jens Linder, Chefkonsulent,
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Opsummering af strategiske mål fra analysearbejdet Noter alle de strategiske mål, du/I er nået frem til i analysearbejdet Prioriter, sorter, saml og tilføj.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Introduktion af forløbet. Forløbet sættes i gang gennem kickstart. Kickstart arbejder med de to første faser. De sidste to faser arbejder hver enkelt.
- Værktøjer til strategisk og systematisk kompetenceudvikling
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Arbejdsrelaterede skader
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Vision mission værdier handleplaner
Afgangsprojekt om sygefravær 2013 Lystrup skole Morten Fjord.
Knæk kurven! Med en transparent kultur og fokus på kerneopgaven Henrik Kongsbak Resonans A/S.
Opsamling på cafeseminaret i går Hvad siger I selv om god velfærdsledelse - i praksis?
1 Social kapital – én mulighed… Det handler om de skjulte velfærdsreserver.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Hvorfor deltage i projektet? Velværdsområdernes udfordring med stigende forventninger og knappe ressourcer. NPM trenden med fokus.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Center for Offentlig Innovation har udviklet denne spredningsguide for at hjælpe offentlige arbejdspladser med at dele egne innovationer og genbruge andres.
Video med Anders Bondo Christensen om formålet med mødet
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Antal besvarelser: 52.
Den røde tråd i ledelse Kirsten Agerskov Niels Jørgen Rønje
Kompetenceudvikling – fokus på forberedelse og effekt
VELKOMMEN TIL HALVÅRSMØDET DEN 16. NOVEMBER 2016

Den værdifulde arbejdsplads
Vidensbaseret praksis i botilbud
Mere MOST - mindre fravær
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Tag snakken – bryd vanerne
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Ændring i praktikmål 6 for SSH
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Værktøj 10: Forandringer og stress - Arbejdsgruppen
Barnesyn og børneperspektiv
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3 AFHOLDELSE Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer, og det er vigtigt, at få alles mening med i processen . Når GRUS-samtalen er gennemført, udfyldes uviklingsplanen med mål og aftaler, der bl.a. kan omhandle sociale, faglige og personlige mål. OPFØLGNING Der følges op på mål og aftaler jf. hvad der er aftalt i udviklingsplanen. Husk, at der er en gensidig forpligtigelse til af følge op og orientere hinanden mellem GRUS-samtalerne. FORBEREDELSE Før GRUS-samtalen skal I forberede jer grundigt ud fra trekantens 4 temaer som giver mulighed for at komme omkring relevante emner, der er vigtige for både medarbejderen, gruppen, lederen og organisationen. Det vil være en god idé, at samtalen foregår et sted, hvor der er fred og ro til samtalen.

Gruppeudviklingssamtale hvad–hvorfor–hvordan GRUS-materialet tager afsæt i materialet fra Arbejdsmiljødrøftelsen GRUS-samtalen er en samtale mellem en leder og dennes gruppe af medarbejdere. GRUS-samtalen skal medvirke til at skabe et klart billede af, hvad gruppen skal Med udgangspunkt i trekanten og den understøttende cirkel (IGLO-modelllen) er der skabt mulighed for: at bevidstgøre koblingen mellem kerneopgaven, kompetencer, samarbejde og trivslen mellem lederen og medarbejderne

GRuppeudviklingssamtale værktøjet Kompetencer Samarbejde Relationer Kerne-opgaven Trivsel Individ Gruppe Ledelse Organisation

Inspirationsspørgsmål til grus-samtalen At kende den fælles retning og at kunne se, at man bidrager meningsfuldt til at løse den overordnede kerneopgave er vigtigt for den enkeltes trivsel. Når det lykkes, skaber det glæde og stolthed over ens arbejde og arbejdsplads. I sidste ende har dette betydning for løsningen af kerneopgaven og dermed betydning for den enkelte borger. Guldborgsund Kommune har besluttet at arbejde med én overordnet kerneopgave. Kerneopgaven er udtryk for de værdier, som skal kunne genkendes i den enkeltes praksis og adfærd. Lederens opgave er ikke at definere kerneopgaven, da denne allerede er defineret, men snarere at oversætte den overordnede opgave til lokal praksis og sikre en fælles meningsskabende proces, der tydeliggør kerneopgaven som alles pejlemærke. Kerneopgaven Begynd med at drøfte følgende spørgsmål eller vælg jeres egen måde at drøfte arbejdet med kerneopgaven på Er vi fælles om en retning for vores arbejde (fx at gøre en forskel for borgerne, at levere den bedste service eller andet)? Hvilken betydning har Guldborgsund Kommunes kerneopgave i vores daglige arbejde? Hvordan kommer værdierne i kerneopgaven til udtryk i vores arbejde? Følgende spørgsmål er nødvendige at belyse, for at I bliver så konkrete som muligt i forhold til, hvad I vil sætte i værk, og hvordan I vil følge op på udviklingen af jeres arbejde: Hvad er vigtigt for os at opnå for at styrke den fælles retning i vores arbejde? Har vi tidligere gjort noget aktivt for at styrke arbejdet med Guldborgsund Kommunes kerneopgave? Hvilke konkrete tegn vil vi kunne se, som indikerer, hvordan vi klarer os i forhold til det, som vi gerne vil opnå? Hvad bliver vores næste skridt/handling? Proces

Inspirationsspørgsmål til grus-samtalen Trivsel er en nødvendighed for at lykkes i vores arbejde med at udføre kerneopgaven. Når vi kan føle glæde og stolthed i vores arbejde, er det ofte et udtryk for, at vi lykkes med at gøre en forskel i kraft af vores arbejde. Trivsel på arbejdspladsen er således tæt forbundet med formålet med vores arbejde, og når vi sætter fokus på trivsel, skal vi holde det op imod den overordnede kerneopgave, som vi i Guldborgsund Kommune er sat til at løse. Trivsel kan ikke altid sidestilles med tilfredshed, da det er en kompleks størrelse, som handler om flere faktorer, bl.a.: Tillid på arbejdspladsen Meningsfuldt arbejde Rette kompetencer Godt samarbejde Fysiske rammer som understøtter vores arbejde med kerneydelserne Flere af disse temaer kommer I til at behandle særskilt under de andre emner. Her sætter vi fokus på en overordnet forståelse af trivsel. Trivsel Begynd med at drøfte følgende spørgsmål eller vælg jeres egen måde at drøfte arbejdet med kerneopgaven på Er vi fælles om en retning for vores arbejde (fx at gøre en forskel for borgerne, at levere den bedste service eller andet)? Hvilken betydning har Guldborgsund Kommunes kerneopgave i vores daglige arbejde? Hvordan kommer værdierne i kerneopgaven til udtryk i vores arbejde? Følgende spørgsmål er nødvendige at belyse, for at I bliver så konkrete som muligt i forhold til, hvad I vil sætte i værk, og hvordan I vil følge op på udviklingen af jeres arbejde: Hvad er vigtigt for os at opnå for at styrke den fælles retning i vores arbejde? Har vi tidligere gjort noget aktivt for at styrke arbejdet med Guldborgsund Kommunes kerneopgave? Hvilke konkrete tegn vil vi kunne se, som indikerer, hvordan vi klarer os i forhold til det, som vi gerne vil opnå? Hvad bliver vores næste skridt/handling? Proces

Inspirationsspørgsmål til grus-samtalen Når ens kompetencer bliver brugt og anerkendes i det daglige arbejde, bidrager det til, at arbejdet giver mening og skaber værdi og glæde i vores liv. Hvilket igen har betydning for, hvor dedikerede vi er i vores arbejde og dermed også for kvaliteten i vores arbejde. Samtidig skal arbejdsopgaverne give tilpas udfordring, så selve arbejdet også byder på udviklingsmuligheder – uden at der stilles urimelige krav. Og det er vigtigt, at man oplever at være klædt på til at samarbejde med andre. Kompetenceudviklingen på arbejdspladsen skal tilrettelægges på en måde, så det går op i en højere enhed i forhold til forventninger til resultater, arbejdsfællesskabets samlede kompetencer og ressourcer samt den enkeltes læring og udvikling. Kompetencer Begynd med at drøfte følgende spørgsmål eller vælg jeres egen måde at drøfte arbejdet med kompetencer på Bliver vores evner og færdigheder brugt fuldt ud i vores arbejde? Har vi mulighed for at udvikle vores kompetencer og færdigheder samtidig med, at vi udfører vores arbejde? Stemmer kravene i vores arbejdsopgaver overnes med vores færdigheder og lyst til at engagere os? Følgende spørgsmål er nødvendige at belyse for at I bliver så konkrete som muligt i forhold til, hvad I vil sætte i værk, og hvordan I vil følge op på udviklingen af jeres kompetencer: Hvad er vigtigt for os at opnå for at styrke den samlede kompetenceudvikling i vores arbejdsfællesskab? Hvad har vi tidligere gjort for aktivt at udvikle vores kompetencer? Hvilke konkrete tegn vil vi kunne se, som indikerer, hvordan vi klarer os i forhold til det, som vi gerne vil opnå? Hvad bliver vores næste skridt/handling? Proces

Inspirationsspørgsmål til grus-samtalen Velfungerende samarbejdsrelationer er grundlæggende for løsningen af kerneopgaven og for den enkeltes trivsel på arbejdspladsen. Når det fungerer, kommer det bl.a. til udtryk gennem vores måde at kommunikere på. Samarbejdsevnen kan ses på to måder: 1. Et niveau som består af relationer og netværk. Det vil sige kontakter, kendskab og opbygning af relationer til hinanden både internt og eksternt, samt måden at kommunikere og samarbejde på. 2. Et andet niveau som handler om, at vi gennem refleksion kan skabe en fælles forståelse af, hvordan vi hver især og sammen bidrager til kerneopgaven. Dette kræver en bevidsthed om de relationer og netværk, som vi indgår i. Og det kræver, at der arbejdes med tillid mellem hinanden i hele organisationen. Samarbejde & Relationer Begynd med at drøfte følgende spørgsmål eller vælg jeres egen måde at drøfte jeres samarbejde og relationer på: I hvilken grad har vi et fagligt fællesskab Anerkender og påskønner vi hinandens arbejde? Giver vi hinanden hjælp og støtte, når der er nogen, der har brug for det? Bliver konflikter i blandt os løst på en retfærdig måde? Hvordan fungerer samarbejdet i TRIO’en? Følgende spørgsmål er nødvendige at belyse, for at I bliver så konkrete som muligt i forhold til, hvad I vil sætte i værk, og hvordan I vil følge op på udviklingen af jeres samarbejde og relationer: Hvad er vigtigt for os at opnå for at styrke samarbejdet og relationerne i vores arbejds-fællesskab? Hvad har vi tidligere gjort for aktivt at styrke vores samarbejde og relationer? Hvilke konkrete tegn vil vi kunne se, som indikerer, hvordan vi klarer os i forhold til det, som vi gerne vil opnå? Hvad bliver vores næste skridt/handling? Proces

GRUPPEUDVIKLINGSPLAN Leder: _________________________________ Afdeling: __________________________________ NAVNE: _____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________ har D. _________________________ aftalt, følgende mål, vi vil arbejde hen imod: Fordi…… Mål: ______________________ _____________________________ Boksfarven er ikke temabestemt Dagligt Ugentligt Månedligt Halv-årligt Årligt Vi følger op: (sæt ring om tidsperspektivet)