Hvad er vores kommunikationsmål

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Trivsel - et fokusområde
Kulturpas - Som afsæt til arbejdet med Den nye skolereform FABUK 27. februar 2014.
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Er det ikke noget i klassen?
Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Ledertræf på tværs De gode idrætsoplevelse – engagerede forældrene på sidelinjen DBU´S bud -på involvering.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Børn og Unge Fokusområdet: Sundhed, trivsel og kriminalitetsforebyggelse Der etableres i hvert distrikt et trivsels- og sundhedsråd i efteråret 2013 Målsætning:
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Udvikling af beboerdemokratiet
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Erhvervscase Erhvervscasen kan f.eks. indeholde:
Darum skole 4. november 2013.
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Forældreuddannelse? Oplæg til Skolerådsmøde 30. marts 2004.
Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen - Vejen til nye initiativer i din kreds, og ikke mindst: Til succes!
Projektlederens rolle(r)
1 Beboerkommunikation BL: Mål og Budskaber Paul R. Metelmann.
Fællesskaber for Alle Forældres betydning for børns
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Ulla Eriksen Maj GLOSTRUP KOMMUNE Mainstreaming. Procesguide til interne styringsredskaber. Fokus : Børnemiljøvurderingerne. Hvorfor – hvordan –
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Det Inddragende Netværksmøde
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
Klar til barn Et tilbud til kommende fædre og mødre.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Dialogmøde Forældresamarbejde - forældre og forældrebestyrelsen imellem.
Skills training © 2000 The Ken Blanchard Companies • Do not duplicate • Item# • V
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Scor en ung med Projekt Frivillig Landdistriktsrådets årsmøde i Mariagerfjord Kommune.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
Opsamling på cafeseminaret i går Hvad siger I selv om god velfærdsledelse - i praksis?
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Indsæt billede: Højreklik billedet og vælg ”skift billede”, eller slet billedet og klik på ikonet for at indsætte billede. Når du har indsat billede, højreklik.
DANSK HANDICAP IDRÆTS-FORBUND Udvalgskonference 2007 Lørdag den 16. juni.
Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud.
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
KAB’s målsætningsprogram 2015 – en støtte til jeres lokale arbejde.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
Læring gennem registrering og indberetning
til KLUB ROSKILDE MIDT ØSTERVANG
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
GLADSAXE KOMMUNE dagtilbudsområdet.
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Forankring Personlig udvikling i Det nye bibliotek SUPPLEMENT AS.
Salgsstyrketjek på 24 timer DON´T STOP THINKING ABOUT TOMORROW
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Runde 3 Kernefortælling
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
INTRODUKTION TIL SKOLELEDERE
Præsentationens transcript:

Hvad er vores kommunikationsmål Runde 2 Hvad er vores kommunikationsmål

Hvad er et KommunikationsMÅL? Et kommunikationsmål handler om, hvad I gerne vil opnå med jeres kommunikation. Hvor vil I være henne om 2,5 eller 10 år? Kommunikationsmålene skal være i overensstemmelse med den overordnede strategi for Børn og Unge (Børne og Ungepolitikken) Kommunikationsmål skal være SMARTE

S M A R T SMARTE kommunikationsmål Specifikt Målbart Accepterede Målene skal være konkrete: hvem – hvad – hvor - hvornår M Målbart Du skal kunne følge op/måle på målene A Accepterede Målene skal være accepterede og meningsfulde for dem, der skal bidrage R Realistisk Hvad er I villige til at kaste efter målet, når det kommer til tid, energi, ressourcer? T Tidsbestemt Hvornår skal målet være nået?

typer af kommunikationsmål 1. Kendskabsmål 3. Holdningsmål Målet er at skabe større kendskab til skolen, dagtilbuddet eller til et bestemt budskab. Få målgruppen til at ændre holdning til et bestemt emne. Forud går kendskab og accept. 2. Adfærdsmål 4. Effektmål: Man vil ændre en bestemt adfærd. Det kan være ny kommunikationsvaner eller aftaler. Måling af noget bestemt f.eks. mobning, trivsel, besøg på Forældreintra, engagement på Facebook.

s s s A s s

Eksempler på kommunikationsmål dagtilbud Gl. Åby Dagtilbud- kommunikationsmål Forældre i Gl. Åby Dagtilbud skal kende vores faglighed og vores pædagogiske arbejde med lærerplaner i hverdagen. Forældre i Gl. Åby Dagtilbud skal opleve, at kommunikationen fra Åby Dagtilbud er professionel, tydelig, målrettet og samstemt på tværs af afdelingerne.

Eksempler på kommunikationsmål Skole og Dagtilbud Kommunikationsmål for Stranden Skole og Stranden Dagtilbud Vi vil gennem fælles fortælling skabe en synlig og tydelig faglig profil, som favner distriktets tilbud fra 0-18 år. Skolen og dagtilbuddets forældre skal opleve, at vores kommunikation er samstemt og tydelig. Derfor vil vi udarbejde aftaler, som er kendt af alle og som kan være rammesættende for den daglige kommunikation.