Adhd & autisme Vanskeligheder og muligheder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Advertisements

Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
”Grundlæggende autisme - hvad, hvorfor og hvordan”
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Ved overlæge Jes Gerlach
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Dorthe Holm HVASKO.dk Pædagogisk vejledning Dorthe Holm.
Barnets nej Erik Sigsgaard, Rikke Sværke Madsen og Rie Haslund Professionshøjskolen UCC.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
ADHD/ADD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.
Dagens program Aktiv lytning + øvelse Forumspil om aktuelle situationer.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Løsningsfokuseret samtale - Pause, tilbagemelding og opgaver Undervisning PKR 5. nov Psykolog Morten Halberg.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Kognitive strukturerede samtaler. Hvem er jeg Uddannet lærer i 1995 Langagerskolen 1995 – 2009 Skolevejleder / kurator 2003/04 Bagland 2009 – Ikke psykolog!
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
SPS = specialpædagogisk støtte (Kilde.
Hvem er jeg? Indlægsholderen præsenterer sig selv og kører bordet rundt.
Løsningsfokuseret Ledelse
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
- for samarbejdspartnere
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Relationer på arbejdet.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Ordenes betydning Alkoholiker
Alle rettigheder forbeholdes
Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Det gode møde i folkeskolen
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
Historien om Ib Madsen er skrevet af: Mette Eike Neerlin
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Velkommen Dagens program.
Inklusion i Folkeskolen
Personlighed og Kompetencer
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Det rette tilbud fra første kontakt.
Kognitive udfordringer - og de nødvendige forudsætninger
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Kursus for personer med demens og pårørende
Alle rettigheder forbeholdes
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Alle rettigheder forbeholdes
Børn med neuropsykiatriske lidelser
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Søskendekurser Handicapcentret for Børn, Aarhus Kommune
Alberts historie Af forfatter Signe Rhode og illustrator Anja Løfkvist
Velkommen Dagens program.
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
Borgermøde.
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
AF Mads Korsgaard Poulsen
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Hvordan motiverer vi de unge?
Præsentationens transcript:

Adhd & autisme Vanskeligheder og muligheder V/ Anne Haahr Petersen og Charlotte K. Eliassen

Hvem er vi? Anne & Charlotte Arbejder i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved Arbejder i et behandlerteam med børn og unge med ADHD, autisme, Tourette etc. Tilsammen har vi over 20 års erfaring

Oversigt over vores program: Kendetegn på ADHD og autisme Symptomer – to cases om Peter og Sofie Pause 5 min. Støtte, behandling og mestring Links Spørgsmål

Adhd, hvad er det og kendetegn: ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/HyperactivityDisorder, dvs. forstyrrelser af: OPMÆRKSOMHED AKTIVITET IMPULSIVITET   ADHD er en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer, som de skal. ADHD giver problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse Begrebsforståelse Infantilautisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme, GUA (Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse) Kendetegn Infantil autisme: forsinket sproglig udvikling, afvigende socialt samspil, afvigende kommunikation og adfærd/interessefelt er indsnævret, overoptaget og stereotypt Aspergers Syndrom: ingen forsinkelse af sprogudvikling ellers samme kendetegn, som Infantil autisme GUA: Afvigende socialt samspil, angst og tankeforstyrrelser Atypisk autisme: begyndelsestidspunkt afvigende eller ved ikke at udvise forstyrrelsen på alle tre områder

Vi har taget to cases med for at tydeliggøre, hvor forskellige symptomer kan være. Peter Sofie

Case om Peter: Peter er 6 år og går i 0.klasse PPR henviser Peter på mistanke om ADHD Beskrivelse: Altid uro, er meget styrende i leg og kan blive fysisk voldsom, svært ved at fastholde sin opmærksomhed på en given opgave, glad for faste rutiner og genkendelighed, frustreres ofte Leger parallel leg, svært med ny steder og nye mennesker, svært ved krav, selektivt spisende, ekkolali, sansesart, meget optaget af vand i alle former Generelt svær at regulere, herunder også søvn Normalt begavet. Alderssvarende sprog, men benytter det ikke kommunikativt F84.0 F90.9

Case om sofie: Sofie er 15 år   Sofie er 15 år Henvises af PPR med mistanke om depression på grund af tiltagende tristhed, skoleværgring og den faglige udvikling er stagneret, begyndende selvskade, angst og OCD symptomer. F90.0 ved skolestart Beskrivelse: Tidligere trives i skolen, fagligt dygtig, perfektionistisk og selvkritisk, aldrig haft nære venskaber/enspænder, kopiere jævnaldrendes adfærd, har humor men har svært ved at forstå ironi, taler ofte indforstået (så det kan være svært at følge med), har svært ved at sætte sig i andres sted, rigid tænkning, fortæller ikke noget spontant Motorisk uro aftaget i puberteten, stadig eksekutive udfordringer, som centralstimulerende medicin har god effekt på Udvikler mere udpræget retfærdighedssans i puberteten, rager ofte uklar med de andre piger F84.5 F90.0

Kan det helbredes? Nej, men…

er der brug for en pause? 5 minutter

Alle børn er forskellige Der er stor variation hos børn med ADHD og gennemgribende udviklingsforstyrrelse Sproglige færdigheder Kognitive niveau Hvor belastet er barnet af symptomerne Hvor opfattende er deres uro Anden komorbiditet Etc.

Hjælp & støtte Psykoedukation (psykiatri eller kommunalt regi) Det vil sige undervisning af patienter og deres pårørende. For at sikre, at patienter med længerevarende psykiatriske sygdomme og deres pårørende tilbydes (citat fra Regionssjælland) Formålet sigter mod at øge selvforståelse, og gøre det lettere at acceptere og at leve med en kronisk lidelse Individuelle forløb Gruppeforløb Specialpædagogisk støtte/behandling (i kommunalt regi) Specialskole Fritid Støtte-kontakt person Aflastning Døgnbehandling Støtte og vejledning til familien

Hjælp & støtte Pictogrammer/visuel struktur Sociale historier Skal tilpasses barnets niveau Kan være overordnet eller detaljeret Sociale historier Low arousal Hjælpemidler Kuglevest, kugle/kædedyne etc. Eventuelt medicinsk behandling

Pictogram over en spisesituation

Social historie Social story er en social historie, udviklet af Carol Gray, USA Hjælpe barnet til at få en forståelse af, hvad der sker i sociale sammenhænge og finde en mere accepteret social adfærd. Et pædagogisk værktøj, der hjælper barnet med at forstå, og handle i  en  konkret social situation.  Sociale historier er individuelt baseret og bruges både i børnehaven og i hjemmet. I den social historie beskrives barnets problem, samt løsnings og handlemuligheder. En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Det kan for eksempel være uenighed med et andet barn, børste tænder eller at gå i seng om aftenen. Det er den voksne der læser op, og dermed fortæller barnet hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Det er væsentligt at det er fortalt i barnets sprog og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Historien læses for barnet indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver. Historien smides ikke ud, men lægges blot væk, så barnet kan kigge på den igen senere, hvis han eller hun føler, det er nødvendigt.

Social historie Tilpasse sproget barnets niveau Skrives i “jeg” form i nutid Positiv (eks. “Jeg bør…” i stedet for “jeg må ikke…”) vælg én ting ad gangen Husk historien er individuel Hold det kort!

Når der er noget jeg ikke må Jeg hedder ______________, jeg er ______ år og bor i ____________.   Når min mor og far siger, at der er noget, jeg ikke må, bliver jeg tit ked af det, fordi det føles som om, de siger det med en sur stemme. Men de er slet ikke sure på mig, de fortæller mig bare, at der er noget, vi ikke kan gøre lige nu. Min mor og far kan altid lide mig, også når de siger, at der er noget, jeg ikke må. Og når jeg husker det, bliver jeg glad og rolig igen.

katkassen

De 9 H’er 1. Hvad skal jeg lave? (indhold) 2. Hvorfor skal jeg lave det? (mening) 3. Hvordan skal jeg lave det? (metode) 4. Hvor skal jeg lave det? (placering) 5. Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) 6. Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) 7. Hvem skal jeg lave det med? (personer) 8. Hvor meget skal jeg lave? (mængde) 9. Hvad skal jeg så? (næste)

Børn, der får mulighed for det, opfører sig ordentligt Børn, der får mulighed for det, opfører sig ordentligt. Det er de voksnes ansvar at skabe muligheder.

Links www.timetimer.dk www.autisme.dk/links/materialer-og-hjælpemidler www.autiplan.dk www.dukh.dk www.centerforautisme.dk www.spektrumshop.dk Sociale historier (dcum.dk) Hvasko autisme (www.autismeforeningen.dk) De 9 H’er