Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Social kognition Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Læringsmål for undervisning Viden om: De højere kognitive funktioner Udfordringer i forhold til vanskeligheder med de højere kognitive funktioner Færdigheder: Anvende skema til vurdering af de eksekutive funktioner Kompetencer: Udarbejdelse af en social historie Social kognition

Indhold på modul 3, dag 3 Dag 3 Definitioner af kognitive funktioner Gruppearbejde omkring neuroscreening Introduktion til social historier Udarbejdelse af social historie Social kognition

Eksekutive funktioner: Social kognition Kognitive funktioner Kognitive funktioner Central kohærens: Skabe sammenhæng Koble detaljer til en meningsfuld helhed Eksekutive funktioner: Udførende funktioner, der udgør de selvrettede handlinger, som gør selvkontrol muligt TOM - Theory of Mind: Mentaliserings- evne Forstå andres tanker, intentioner og følelser CK og EF er strategiske funktioner og ToM er en social funkion. Social kognition Neuropæd. efteruddannelse, ViSS.dk 2015

Central kohærens Evnen til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra dagligdagens mange detaljer, både visuelt og sprogligt – en slags kontekstaflæsning Hvorfor gør mange med ASF de samme ting igen og igen? Gentagelse af handling giver ro og velvære. Hvorfor hopper du? Når jeg hopper kan jeg mærke min krop. Og så har jeg det rigtig godt Social kognition

Svag central kohærens Vanskeligheder med: At skelne mellem relevante og irrelevante informationer At integrere visuel og auditiv information At forstå sociale signaler ud fra andres handlinger, følelsesmæssige udtryk og sprog At danne scripts/skemaer Detaljefokusering (svært at forstå årsags-sammenhænge) (svært at meningsskabe) (svært at forudsige fremtiden og andres handlinger) (generaliserede episoder) Social kognition

Detalje og forventning ”The faces my teachers trained me to draw had nothing to do with what I conceptualised as a face. I had no idea why the face I was expected to draw had a circle…and two smaller circles in the top half with a curve below…” Peter Vermeulen (2016) Social kognition

Detaljefokuseret 46-årig kvinde på en hjemmeside for mennesker med autisme: ”Jeg anede ikke, at puslespil var beregnet til at blive lagt efter billedet og ikke efter brikkernes former”. (U. Frith 2010) Social kognition

Eksekutive funktioner Fokusere, fastholde og flytte opmærksom-heden Opmærk-somhed Planlægge, organisere, og initiere handling Idégenerering, planlæg-ning og initiering Afstemme adfærd og aktivitet Handling Følelses- mæssig regulering Afstemme Arbejds-hukommelse og genkalde/gen-kende sig viden Hukommel sesstøtte OBS de to slides ligner hinanden (15 og 16) Social kognition

Eksekutive funktioner Idégenerering Planlægning/organisering Initiering Fleksibilitet Mennesker med ASF har nedsat evne til fleksibilitet Vanskeligheder med justering af adfærd Vanskeligheder med hæmning af irrelevante og impulsive reaktioner Gode eksekutive funktioner sikrer fleksibvle handlinger. Strategien justeres ved behov. Impulshæmning Selvregulering Social kognition ASF, VISS.dk 2012

Eksekutive dysfunktioner Det bliver svært: At huske en plan At overskue og planlægge en aktivitet At skifte strategi, når planen ikke virker Og vi kan opleve: Rigiditet Impulsivitet Repetitiv adfærd Husk at sætte evnen til forestilling ind slide 27 - idegenerering Social kognition

Fornuft og følelser – 2 eksekutive systemer Marianne Kirk Jeppesen og Lilli Hansen, VISS 2018 Fornuft og følelser – 2 eksekutive systemer Social og følelsesrelateret kontrol (Obitofrontalt) Kontrol af tankeprocesser (Dorsolateralt) Hot eksekutive Impulshæmning Behovsudskydelse Følelsesmæssig regulering Social afstemning Motivation Cold eksekutive Arbejdshukommelse Opmærksomhed Kognitiv fleksibilitet Overblik Planlægning Evaluering og monitorering The Marsmallow test Dorsolateralt ⇨ kontrol af tankeprocesser: Initiativ Analytisk funktion Dæmper limbiske input Arbejdshukommelse Orbitofrontalt ⇨ social og følelsesrelateret kontrol: Forestillingsbilleder Visuel hukommelse Social kognition Hot og Cold - ”den lærende hjerne” s. 77 (Kjærgård, Støvring & Tromborg, 2012) Social kognition Brohuset, Ringkøbing

Theory of Mind - ToM ToM - mentaliseringsevnen er at forstå: At andre har deres egne tanker, følelser og forestillinger At tanker, følelser mm. påvirker andres adfærd At man kan genkende/forudsige og påvirke andres adfærd via aflæsning af følelser (fx trøste, drille) (Baron-Cohen, Frith og Leslie, 1985) Social kognition

Theory of Mind - ToM Personer med nedsat funktionsevne kan have svært ved: At forstå hvad andre tænker At forstå at andre oplever verden anderledes end en selv At sammenligne sig selv med andre At erfaringsdanne overskrift Social kognition

Forestillingsevne af 1. orden Social kognition Forestillingsevne af 1. orden TOM – gå ind i hinandens tanker. Hvem tager sandwich. Mennesker med ASF kan tage andre menneskers fysiske / adfærdsmæssige (visuelle) perspektiv (repræsentationer af 1. grad), men har svært / sværere ved at forestille sig andres mentale perspektiv Dvs. de har svært ved at forestille sig andres psykologiske perspektiv De har også svært ved at forestille sig, at noget ikke er, som det giver sig ud for at være (snyd / forstillelse) Social kognition Neuropæd. efteruddannelse, ViSS.dk 2015

Forestillingsevne af 1. og 2. orden Social kognition Forestillingsevne af 1. og 2. orden TOM – gå ind i hinandens tanker. Hvem tager sandwich Social kognition Neuropæd. efteruddannelse, ViSS.dk 2015

Forestillingsevne af 2. og 3. orden Social kognition Forestillingsevne af 2. og 3. orden Den mørklødede dreng ved at pigen tænker på, at den hvide dreng vil tage hendes sandwich. Så den mørklødede dreng er klar over at pigens opmærksomhed er et andet sted og derfor kan han tage hendes sandwich. Social kognition Neuropæd. efteruddannelse, ViSS.dk 2015

Gruppearbejde Neuroscreening: eksekutive funktioner Tag udgangspunkt i en borger fra jeres praksis Udfyld delen om eksekutive funktioner i neuroscreeningen Social kognition

Sociale historier

Sociale historier Et redskab til: At lære mennesker med udfordringer ift. sociale færdigheder til bedre at forstå og handle mere hensigtsmæssigt i en given situation At skabe en bedre forståelse for andre menneskers følelser, tanker og perspektiv At præsentere en situation på en struktureret, konkret og tydelig måde Tager udgangspunkt i brugerens perspektiv Kan være illustreret eller understøttet med simple og tydelige tegninger, fotos eller lignende Sociale historier er et redskab til lære mennesker med udfordringer ift. sociale færdigheder til bedre at forstå og handle mere hensigtsmæssigt i en given situation. Sociale historier hjælper til at skabe en bedre forståelse for andre menneskers følelser, tanker og perspektiv og de kan styrke evnen til at kunne forudsige deres handling eller reaktion. Sociale historier kan præsentere mange forskellige situationer på en struktureret, konkret og tydelig måde således at personen kan forstå dem uden at skulle ”læse mellem linjerne” Sociale historier er skrevet ud fra brugerens perspektiv og er ofte illustreret eller understøttet med simple og tydelige tegninger, fotos eller lignende. Social kognition

Før historien skrives Brainstorming Vigtige overvejelser: Skal teksten understøttes visuelt Overskuelighed 1. eller 3. person Tid ”Tone” Konkret og nøjagtigt Undgå ikke, altid og aldrig m.m. Anvis Brainstorm – tag stilling til, hvilken situation, der ønskes mere optimal - hvilken adfærd der ønskes ændret. (Brug en sparringspartner el. teamet). Inddrag evt. barnet/den unge i samtalen. Vær opmærksom på, at der altid er to forståelsesrammer – den almindelige og den som mennesket med udfordringer har. Vigtige overvejelser: Skal der bruges billeder til, at understøtte teksten (fotos, Picto Selector, Skriv med symboler, TTT) OBS: skal det kun være de meningsbærende ord? – pas på ”visuel støj” Skal historien skrives på en side eller skal hver sætning have en side? Skriv i 1. eller 3. person Tekstens kan skrives i fortid, nutid og/eller fremtid. Skriv i en positiv og tålmodig tone. Skriv konkret og nøjagtigt. Undgå ord som IKKE, ALDRIG, ALTID m.m. Brug positiv omformulering (eks. Per prikker ikke til de andre børn i køen >< Per står med hænderne i lommen i køen). Tænk i anvisninger i stedet for restriktioner. Hvilken adfærd vil vi gerne se. Beskriv i stedet for at diktere. Social kognition

Opskrift Titel og indledning Beskrivende sætninger Perspektiverende sætninger Direktive sætninger Kontrolsætninger Titlen Beskrivende sætninger (Hvem, hvad, hvor og hvornår) Perspektiverende sætninger – Hvorfor - Andre personers reaktioner på en situation – forklar deres følelser og tanker. Theory of mine. Direktive sætninger – Hvordan - Giv anvisninger til den adfærd der ønskes i stedet. Begynder ofte med ”Jeg kan”… eller ”Jeg skal” (der skal helst kun være en anvisning, da det ellers kan skabe forvirring) Kontrolsætninger. Social kognition

dag 2 Sociale historier En social historie for et førskolebarn indeholder få ord, store bogstaver og enkle illustrationer: En social historie for et større barn/ung/voksen kan indeholde komplekse beskrivelser i en mere generel form: Kan blive så enkelte, at de mere er et skema eller et støttesystem Social kognition Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

Social kognition

Tittel og indledning Social kognition

Beskrivende sætninger Social kognition

Perspektiverende sætninger Social kognition

Anvisende sætning Social kognition

Kontrolsætninger Social kognition

Gruppearbejde Udarbejd en social historie med udgangspunkt i en borger fra jeres praksis. Gennemgås efterfølgende i plenum Social kognition

Neuroscreening - Gruppearbejde Social kognition