Narrative perspektiver - på identitet og dialoger i efterskolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Evaluering i et narrativt perspektiv v/ Hanne Fredslund
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Program Formiddag Teori: Om Ressourceorienteret kollegial feedback
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
”Livet er ikke, som man har levet det,
Route 25 - en vej til uddannelse og job
Oplæg til workshop ved STOKs årsmøde 2008
Familiesamtaler med børn som pårørende
Lærerprofessionen.
Narrativitet: Organisationen som myriader af historier
Giv vejledningen vinger!
Forældre fremmer fællesskabet
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Fagets formål, fokus og fagmål
ADHD- også alt det andet !
Fire aspekter Ledelsen (strategisk branding)
Hvad er læring? Redegørelse for læringssyn og dettes betydning for genstandsfeltet: Mennesker med ADHD.
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Narrative strategier og fornyelse af velfærd
Fællesskab og relAtioner i fdf
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Hylleholt skole ”Vi vil den gode skole”
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
Om forældre som rollemodeller
Styrkeprofil / ressourcer i landsbyen.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Narrativitet i teori &praksis
U-turn U-turns tilbud: “Rådgivning” (tel. og fremmøde). Individuelle forløb. Gruppeforløb. Forældregrupper Konsulentfunktion, samarbejde med øvrige institutioner.
”UNG TIL UNG” metoden KLASSENS SOCIALE LIV Dette projekt er kommet i stand ved et samarbejde mellem: Skoleforvaltningen og Ungdomscentret ved Aalborg Kommune.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Kære forældre i de nye 0.-klasser! Velkommen til skolen til jer og jeres børn. Velkommen til en snak om samarbejde.
Retspsykiatri Middelfart Rehabiliteringsafsnit P5.
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. Børn i fællesskaber Hvorfor opmærksomhed på fællesskabets betydning? Nedsmeltning af traditionelle.
Psykoedukation for børn og unge Metoder til familierettet psykoedukation Anne Bovbjerg Micheline Albert Tawil Tramp.
Netværksmøde Familierettet rehabilitering for traumatiserede flygtninge Den 03.oktober 2011 Evaluator: Social- og SundhedsSkolen Herning, ved Udviklingschef.
De maler et billede af sig selv som frie individer, der dybest set har mulighed for at skabe sig den tilværelse, som de allerhelst vil have – det handler.
Trivselsarbejdet i klassen Program for forældremødet: Mål for klassen Ansvaret for klassens trivsel Årsager til mobning/ mistrivsel Dilemmaer og budskaber.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
DokuSENtorium Tirsdag d. 16. august Program  Velkommen  Opsamling fra sidst v/Louise  Sparringsrum – Antagelser og virkninger  Sparringsrum.
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Introduktion til historie
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Kursus for nye efterskolelærere november, 2016
Fleksible fællesskaber
Rita Buhl 22. september 2018.
Unges udsathed i forandring?
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
Fra komfortzone til læringszone
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Runde 3 Kernefortælling
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Narrative perspektiver - på identitet og dialoger i efterskolen

Mål - at vi hjælpes ad med at svare på følgende spørgsmål Hvad er narrativ pædagogik? Hvordan kan narrativ pædagogik inspirere inklusionsarbejdet i Efterskolen?

Relevant - når vi nu ikke længere kan blive ved at tale og mødes på denne måde! Hvilke værdifulde positioner skaber vi for hinanden, unge og forældre i efterskolen?

Gruppelederkursus Ingelise Nordenhof 20-04-10 december 2018 Identitet muliggøres i de fortællingerne vi lever i - de som skaber og de som skabes Dominerende historier x = begivenheder X X x X x X X X x x x Her fortæller vi historien om billisten og kæder det sammen med punkt 5 i analysemodellen undtagelse www.nordenhof.com www.nordenhof.com 4

Fra tynde problemmættede fortællinger om individer til tykke fortællinger Det er pigerne, som er intrigante Det er Asta, der er introvert Det er Akbar i 8. klasse, der er doven og voldsom Det er ADHD-Kasper i 9. klasse – hvad skal der dog blive af ham? Det er forældrene, der er ligeglade med Nicolai Det er børn, der ikke er motiverede i skolen

Selvfortælling og -fortolkningsniveauer (Brinkman,2008) Samfundsmæssige selvbeskrivelser Refleksivt selvbillede Sociale institutioner og praksisiser Prærefleksiv selvfornemmelse 31. december 2018 Emnenavn

Narrative fokuspunkter At blive bevidst om egen definitionsmagt At lytte til de alternative fortællinger og engagementer At lytte til implicitte men fraværende At mindske problemet magt At hjælpe foretrukne fortællinger på vej – unikke hændelser At eksternalisere problemet At bekræfte andres oplevelser, værdier og færdigheder At stille sig til rådighed som person – resonans

Positionering og rammesætning af dialoger – det handler mere om relationer og positioner - end rationelle forklaringer og råd

Gruppedrøftelse Hvad har I hørt? Hvordan kan narrative ideer inspirere jeres arbejde med fortællinger og identitet i efterskolerne? Hvilke fortællinger, relationer og positioner kunne I arbejde med at ændre?