Grønt Flag – Grøn Skole -bæredygtige fødevarer

Økologi Sammenspillet i naturen mellem miljøet og det utal af arter der findes. En almindeligt accepteret definition, der ofte bruges i humanøkologien, består i at afgrænse økologien ved det gensidige afhængighedsforhold mellem en arts enkeltindivider, denne arts levemåde og det miljø arten lever i. Miljøet er på samme tid både resultatet af disse aktiviteter og forudsætningen for dem, altså for artens overlevelse.

Bæredygtighed Bæredygtighedsbegrebet er et udtryk for i hvilken grad en kultur slider på naturen. I hvor høj grad en kultur er bæredygtig afhænger af mange faktorer såsom økonomi, etik, holdninger og det sociale. Det er hele tiden en balancegang mellem at efterkomme borgernes og samfundets krav og på den anden side bevarer bla. biodiversiteten og de naturlige økosystemer.

Kulstofkredsløbet Kulstofkredsløbet kan globalt ses som et overordnet biokemisk kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet indenfor jordens biosfære  Udvekslingen af kulstof sker mellem Atmosfæren Geosfæren Hydrosfæren

Kulstof i Atmosfæren Indeholder ca. 750 gigaton kulstof Primært CO2, fra udånding, afbrænding mv. Andre gasser i atmosfæren, der indeholder kulstof er metan, carbonmonooxid og CFC-gasser (den sidste er kunstig). Disse er alle drivhusgasser.

Kulstof i Geosfæren Indeholder cirke 1600 gigaton kulstof Findes i bjergarter De mest velkendte kulstofholdige bjergarter er kalk CaCO3, grafit og diamant Kulstof indgår også i fossile brændstoffer: kul, olie og naturgas

Kulstof i Hydrosfæren Indeholder cirka 38000 gigaton kulstof (ca. 50 gange så meget kulstof som atmosfæren, grundet vandets areal og evne til at binde kulstof) det meste i form af bikarbonat (HCO₃-) og carbonat (CO₃2-) ioner

Udveksling af kulstof

Biologisk og fysisk pumpe

Atmosfæren >< Geosfæren Fotosyntese: 6CO2 + 6H2O → C6H12O6 + 6O2 Respiration: C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 + 6H2O Gæringsproces: C6H12O6 → 2 CH3CH2OH + 2 CO2 2 CH3CH2OH + O2 → CH3CHO + 2 H2O 2 CH3CHO + O2 → 2 CH3COOH 2 CH3COOH + 4 O2 → 4 CO2 + 4 H2O Afbrænding: CxHx + O2 → CO2 + H2O

Geosfæren >< Hydrosfæren Kalkholdigt vand fra kalkbjerge Plantemateriale skyllet ud i havet Fossile brændstoffer dannes som sediment

Hydrosfæren >< Atmosfæren Fysisk CO2 pumpe Der dannes ligevægt mellem atmosfærens og hydrosfærens CO2 Grønlandpumpen: CO2 + H2O ⇿ H2CO3 Downwelling: kulstof overføres fra atmosfæren til havene. Når CO2 kommer i forbindelse med havet bliver der lavet kulsyre Upwelling: kulstof frigivet fra hydrosfæren til atmosfæren. Biologisk CO2 pumpe Algerne optager CO2 ved fotosyntese

Specifikt kulstofkredsløb Ydermere vil det for vores emne være relevant at se på et mindre kulstofkredsløb omhandlende fossile brændstoffer, da vi ved transport af fødevarer bruger disse.                                                                                           > fossile brændstoffer > forbruges af biler og industri > udleder CO2 til atmosfæren > hydrosfæren og atmosfæren danner ligevægt via den biologiske og fysiske CO2 pumpe > kulstoffet aflagres > 

Konsekvens af øget CO2 Naturlig drivhuseffekt, nødvendig for livet på jorden Drivhusgasser: vandamp H2O, methan CH4, kuldioxid CO2, freongasser: CFC gasser, lattergas N2O danner drivhuseffekten                                                Absorption og reflektion af stråling Øget mængde drivhusgasser > større drivhuseffekt > kortbølget stråling fra solen ind i atmosfæren, langbølgede stråling fra jorden holdes tilbage. > øget varme på jorden > is, tundra smelter, påvirker dybvandspumpen > klimaet ændres, selvforstærkende

Fagdidaktik: Bæredygtige fødevarer Vi har valgt bæredygtige fødevarer, som værende eksemplarisk i forhold til projektets emne: Bæredygtigt forbrug. Klafki: ”…den lærende ud fra et begrænset antal udvalgte eksempler arbejder sig frem til aktivt almene, nærmere bestemt: mere eller mindre almengyldige kundskaber, evner og holdninger, eller med andre ord: det væsentlige, strukturelle, principielle, typiske, lovmæssige, omfattende sammenhænge.”

Undervisningsforløbet Vi har tilstræbet at undervisningsforløbet lever op til Grønt Flag – Grøn Skoles kriterier. Forløbet strækker sig over én koncentreret uge (ca.)

Grønt Flag – Grøn Skole For at få Det Grønne Flag skal skolen opfylde dels nogle nationale temakrav, der knytter sig til de enkelte temaer og dels nogle internationale krav, der er fælles for alle temaer. Nationale krav Undersøgelser Ud af skolen Gør en indsats. Lav mindst 2 indsatser, fx Formidling: Lav mindst 2 formidlingsindsatser Internationale krav Etablering af et miljøråd på skolen Udarbejdelse af miljøhandlingsplanen Mindst 15% af skolens elever deltager Miljøordensregler udarbejdes til hvert nyt tema     Der skal arbejdes med et tema hvert år

Mål Vidensmål Hvilke fødevarer er internationale og hvilke nationale? Hvorfor og hvilke konsekvenser har national og international produktion af fødevarer?   Færdighedsmål Kunne indhente viden Forholde sig kritisk til kilder Kunne formidle deres viden Dannelsesmål Handlekompetence til at vælge mere bæredygtig mad Rykke ved deres holdning til madvaner, madindkøb og madproduktion

Fælles mål - Biologi beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil

Forudsætninger Eleverne har arbejdet med økologi, landbrug, gødning. Eleverne har arbejdet med global opvarmning/klimaforandringer. Klassen er en udskolingsklasse

Opbygning af ugen

1. dag: Intro og teori Udgangspunkt i elevernes madforbrug på baggrund af maddagbog (1dag -1 uge)http://www.lenehansson.dk/Files/Billeder/Pdf/maddagbog.pdf Globale og lokale fødevarer eksemplarisk (banan/æble) http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/banan.html Årstidernes frugt og grønt http://www.altomkost.dk/Mad_hjemme/De_8_kostraad/Spis_frugt_og_groent_-_6_om_dagen/AArstidens_frugt_og_groent/forside.htm Fødevarens vej til supermarkedet - transport Fremstilling af fødevarer Bæredygtig kød

Vi vil arbejde dels med klasseundervisning (deduktiv undervisning) det eksemplariske eksempel med bananens vej fra sydamerika DK Vi vil afslutte dagen med et mindre gruppearbejde med selvvalgte emner

2. dag: Ud af huset Undersøgelser af: Supermarked (indkøbere, priser, udseende, udbud) Forbrugere (motiv, vaner) Skolekantinen (indkøb, motiv, vaner, priser)

3. dag: rollespil og gør en forskel Dagen starter med rollespil, hvor eleverne bruger deres viden fra dagen i forvejen. Dernæst skal klassen blive enige om hvordan de vil gøre en forskel. (se næste side)

Skolekøkkenhave Kalendermadplan over årstidens grønsager og frugter Bæredygtig mad i kantinen Folder til uddeling Hjemmeside Underskriftsindsamling Samarbejde med landmand om korn og mel Liste over forbudte varer Kampagne ved de lokale indkøbssteder Opfordring til byens borgere om en uges madlavning efter årstidens frugt og grønt Smagsprøver og opskrifter

4. dag: gør en forskel Dagen hvor eleverne skal ud og gøre en forskel

5. dag: miljøordensregler Klassen skal på den sidste dag opstille miljø ordensregler. Desuden har vi tænkt at en god afslutning kunne være at holde bæredygtig restaurant om aftenen for forældrene, hvor eleverne bruger deres viden om bæredygtig mad.

Handlekompetence Indsigt/viden Engagement/ motivation Kritisk sans Handleerfaringer Visioner