Olie- og naturgasdannelse

Præsentationer af emnet: "Olie- og naturgasdannelse"— Præsentationens transcript:

1 Olie- og naturgasdannelse
Olie- og naturgasdannelse generelt og i Nordsøen

2 Forskellen på ressourcer og reserver
(hele boksen) Reserver

3 Olie- og naturgasdannelse
Krav til dannelsen: Kildebjergart med organisk materiale – typisk gammel havbund (f.eks. skifer) Tryk på kildebjergarten fra overliggende sediment, så organisk materiale omdannes til olie og gas. Reservoirbjergart tæt ved kildebjergarten, der kan opsamle olien og gassen i hulrum (f.eks. porøs sandsten eller kridt) En fælde, hvor olien samles En tæt dækbjergart, der holder olien nede i jorden.

4 Eksempler på fælder Strukturfælder Fælden består altid af et låg af tætte bjergarter (f.eks. lerskifer) + et hulrum, hvor olie og gas kan samles. Låget kaldes et segl eller en dækbjergart. Stratigrafisk fælde Strukturfælde (saltdiapir)

5 Olie- og gasdannelse – Miniøvelse 1
Hvorfor er gassen øverst i alle boringerne? Hvorfor er vandet nederst? Hvorfor er der kun olie i to af boringerne? ( den tricky): Hvorfor er kul tit kildebjergart for gas, men ikke olie i Nordsøen?

6 Olien i Nordsøen – opskriften på et olie- og gaseventyr - 1
Først skal vi bruge: en kildebjergart I Nordsøen: Kimmeridge Clay Hvad er det? Marin lerskifer med 3-5 % kulstof Hvor gammelt er lerskiferet? Fra Jura (ca. 150 millioner år gammelt)

7 Olien i Nordsøen – 2 Dernæst: en reservoirbjergart
I Nordsøen: Se på fig. 8.11, s. 224 I den danske sektor – skrivekridt (fra Kridt-tiden) Andre steder – sandsten (fra Jura og Tertiær) Er reservoirbjergarterne langt væk fra kildebjergarterne? Nej – det er fra samme periode eller perioderne kort efter Jura.

8 Olie i Nordsøen - 3 Og så skal vi bruge nogle fælder med en god dækbjergart. Dækbjergarter i Nordsøen: Typisk lerskifre (fra Tertiær) Fælder i Nordsøen: Typisk saltdiapirer + nogle forkastningsfælder

9 Olie i Nordsøen - 4 Mangler vi ikke noget?
Jo! Tryk fra overliggende bjergarter! I Nordsøen: Centralgraven – dyb forkastningsdal, som blev fyldt med tykke lag sediment -> tryk nok til olie og gasdannelse.

10 Olie- og gasdannelse: HUSK
At alle fire krav skal være til stede, ellers får vi ikke olie eller gas. Kildebjergart Tryk på kildebjergarten Reservoirbjergart En fælde Derfor blev de her Kimmeridge Clay-lerskifre ikke til olie. Og vores jura-kul på Bornholm blev ikke til olie.

11 Olien i Nordsøen – et lille sidespring
Hvad med hollændernes gas? Kildebjergart: Kul fra Karbon (Kultiden) Reservoirbjergart: Sandsten fra Perm Hvorfor har hollænderne så fået gas i stedet for olie? Fordi kildebjergarten er noget ældre, og dermed under større tryk – olien er omsat til gas.

12 Fordele og ulemper ved de enkelte fossile brændstoffer
Kul Billigt Findes i store mængder Jævnt fordelt over hele verden Olie Kan omdannes til benzin mm. Naturgas Ren afbrænding (undtagen CO2) Kul Indeholder svovl, der kan skabe syreregn – særligt brunkul Risiko for CO-dannelse (kulmonooxid-forgiftning) Stigende tendens til at bruge mere urene brunkul og stenkul Olie Meget ujævn global fordeling Begrænset ressource Naturgas Begrænset ressource, Relativt ujævnt global fordeling

13