Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Sygeplejerskernes rolle i det tværprofessionelle samarbejde . Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Vi vil gerne sige noget om Tværprofessionelle læreprocesser En case – klinisk vejleder Sociokulturel læring Kulturmøder - og sprog Dialog og forskellighed Følelser Kritisk refleksion Jeres refleksioner over vores oplæg eller inspiration fra konferencens temaer Afslutning Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Et dilemma En klinisk vejleder har sammen med en studerende forberedt oplæg til den tværfaglige konference om en patient som er i palliativ behandling efter et langt kræftforløb. De har brugt en del tid på det og den studerende vil gerne fremlægge. De har især fokus på patientens smerter og modvilje mod at tale om sin situation. Efter fremlæggelsen er der kommentarer fra forskellige faggrupper, bl.a. læge, fysioterapeut, sygeplejersker. Fysioterapeuten spørger om de har overvejet om det er patientens behov at tale om sin situation og om de kunne bruge alternative metoder i smerte-behandlingen ? Den kliniske vejleder bliver noget overrasket over disse forslag og føler at det er kritik af deres oplæg og deres forberedelse. Er både ked af det og vred på fysioterapeuten og tager det senere op i supervision. Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Sociokulturel tilgang til læring Kundskab bliver skabt gennem aktivitet og altid er situeret, dvs. er” infiltreret i en historisk og kulturel kontekst” fx i praksis-fællesskaber Bakhtin tilbyder et blik på dialog, som bygger på forskellighed som en styrke. En tværprofessionel praksis bygger netop på skabelsen af dialog mellem forskellige mono-faglige logikker Et kritisk refleksivt blik inviterer til etiske og kritiske overvejelse omkring betydningen af egen magtposition og forforståelser, erfaringer og værdier Social læring Dialog Kritisk refleksion Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Kulturforståelse Kultur er som medvind på cykelstien …man mærker den ikke før man skifter retning og mærker at det blæser…( Plum 2007) Kultur som en dans – hvor der sker en fortsat synkronisering … men hvor man også nogle gange bliver trådt over tæerne Kulturforskelle – etnicitet - organisationskultur – fagkultur… vi møder dem alle i sundhedsvæsenet og skaber let faste myter… Det komplekse kulturbegreb: Kultur er en praksis mellem mennesker i et fællesskab og er en proces, dvs. udvikler sig konstant – fx læger og sygeplejersker Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Kulturforskelle Fagenes historiske forudsætninger medfører institutionaliserede roller og positioner - som også er i opbrud Indlæring af fagrollen sker især gennem uddannelse og deltagelse i et monofagligt praksisfællesskab –man udvikler særlige færdigheder – måder at agere på – det skjulte curriculum ! Der er særlige sproglige koder i alle faggrupper og det faglige sprog og den faglige identitet er tæt forbundet Roller og positioner har været forstærket af stærkt hierarki og geografisk adskilthed Det har forandret sig undervejs – er mindre autoritært- men dog med tydelige magtstrukturer Alle faggrupper har udviklet visse fagområder – læger fx mere kommunikation – sygeplejersker og terapeuter mere teori og evidens – en svensk ( og egen) undersøgelse viser at denne mere forhandlingsprægede samarbejdsform også medfører flere grænsestridigheder Eks har sygeplejersker ” hersket” i afdelingen og de andre specialister har udført afgrænsede opgaver fx fysioterapeuter. Når man arbejder tættere sammen og er ligestillede diskussionspartnere kan den faglige logik blive udfordret Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Møder - at skabe et dialogisk rum Tværfaglige konferencer Ofte her den tværfaglige indsats planlægges og evalueres Vigtigt at facilitere møderne så alle faglige perspektiver får plads Hvor alle høres….alle er forberedte… Tale- lytte- runder- refleksive pauser- reformulere - konkludere En forhandlet form/proces… og en mødeleder som tør facilitere mødet Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Kulturforståelse og kulturmøder Hver faggruppe har sit særlige kompetencefelt, sprog og rutiner - Vi skaber domæner for at bevare kontrollen Nogle opgaver befinder sig i et grænsefelt/gråzone og skaber konflikter Kunsten ar at bevare sin egen identitet og samtidig være fleksibel overfor andre Der skal skabes nye stier ! Eks: Den tværfaglige flisesti Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Monofaglig - flerfaglig - tværfaglig Monofaglig/monoprofessionel Flerfaglig/flerprofessionel Tværfaglig/tværprofessionel Fokus på eget faglige grundlag Egne faglige arbejdsrutiner Egne møder Egne mål Egen uddannelse Egen geografi Fokus på koordinering Koordinerede arbejdsrutiner Fælles aftalte møder Fælles ad hoc mål Koordinerer uddannelse Egen geografi/mødes ad hoc Fokus på fælles fagligt grundlag Fælles arbejdsrutiner Fælles møder og aftalt form Fælles mål Tværprofessionel uddannelse Fælles geografi Forskellige måder – og forpligtethed i den tværfaglige organisering Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Myter om tværprofessionelt samarbejde At vi forstår hinanden At vi er enige At vi kender hinandens virkelighed At vi taler det samme sprog – dansk! Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Et dialogisk rum – hvad vil det sige? Dialog som ideal er normativ: ”Bør” (Buber, Rogers) (mål: symmetri/ligeværdighed, autencitet) Dialog som vilkår (Bakhtin) deskriptiv, flerstemmig/polyfon og ”unfinalized” bevæger sig mellem at åbne for stemmer (centrifugale tendenser) og lukke af for dem (centripetale) Spændinger mellem forskellige stemmer skaber rum for nye forståelser/viden Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Elefanten i rummet, som ingen taler om Emotion work – emotionelt arbejde Er arbejdet med at forandre og/eller tilpasse en følelse hos én selv i relation til dem, man samarbejder med og/eller dem, som har behov for omsorg (Hochschild, 1983) Et sociologisk perspektiv på følelser Følelser skabes, vedligeholdes og ændres i den sociale kontekst Følelser som vejviser i kritisk refleksive processer Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Kritisk refleksion som ”filosofisk praksis” (Cunliffe, 2004) Fra 1. til 2. ordens-refleksion (Wackerhausen) Hvordan kritisk? Hvorfor ser jeg det, som jeg ser? Egen andel i tolkningen? Åbne op for nye/andre tolkninger: Kunne det være anderledes? Nysgerrig på de andres perspektiv Følelse af ”ramthed”. Følelser som en del af refleksionsprocessen. Hvorfor disse følelser? Hvorfor kritisk refleksivitet? Navigere i kompleksitet Stimulere nysgerrighed Skabe nye handlingsrum Fra moralske professionelle til kritiske tænkere (Cunliffe 2004) Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Refleksioner – dialoger 10 min. Hvordan er jeres tanker om det tværprofessionelle samarbejde især blevet udfordret ? Hvad er I blevet mere nysgerrige på at afprøve ? Er I evt. blevet ramt i forhold til jeres egen praksis ? Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Forskelle som forandringskraft - at lære at sy et flot nyt tæppe Potentialet i forskellighed og kritisk refleksion At skabe mulighed for kulturmøder – både tid og rum Skabe en anden kontekst Opbygge en mere righoldig historie og systematisk beskrivelse om, hvad der skete Stimulere til en øget bevidsthed om, hvilke roller de involverede spiller i frembringelsen af den verden, de lever i At udvikle perspektivbevidsthed Være opmærksom på og omhyggelig med, hvad der fokuseres på. Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017

Litteratur Just, E., Simonsen, D., & Kristensen , H., Dalby. (2015). Tværfaglighed i fokus på hospice. Sygeplejersken(11), 82-92. Lillejord, S., & Dysthe, O. (2008). Productive learning spaces - a theoretical discussion based on two cases. Journal of Education and Work, 21(1), 75-89. doi:10.1080/13639080801957154 Nordentoft, H. M. (2008). Sprogspil om følelser i supervision. In A. Juutelainen (Ed.), Supervision i sundhedsprofessioner. København: Hans Reitzels Forlag. Nordentoft, H. M., & Olesen, B. R. (2014). Kommunikation i kontekst. København: Munksgaards Forlag. Plum, E. (2007). Kulturel Intelligens. København: Børsens Forlag. Wackerhausen, S. (2008). Erfaringsrum, handlebåren kundskab, kundskab og refleksion.i. RUML. Institut For filosofi og idehistorie, Aarhus Universiet, 1. Cunliffe, A. L. (2004). On becoming a critically reflexive practitioner. Journal of Management Education, 28(4), 407-426. Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Århus: Forlaget Klim. Hochschild, A. R. (1983). The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. Berkley: University of California Press. Igland, M.-A., & Dysthe, O. (2003). Mikhail Bakhtin og sociokulturel teori. In O. Dysthe (Ed.), Dialog, samspil og læring (pp. 109- 124). Århus: Forlaget Klim. Just, E. (1995). Viden og læring i sundhedsfaglige praksisfællesskaber. (Ph.d.), Aalborg Universitet, Aalborg Universitet. Tilgængelig på www.justeva.dk. Just, E., & Nordentoft, H. M. (2012). Tværfaglig praksis. København: Hans Reitzel. Forskellighed og tværprofessionelt samarbejde Just og Nordentoft nov. 2017