”Innovativ kompetenceudvikling” - fra patientskole til formidling i hverdagen FS 30 Landsmøde d. 9/5 2014 Lektor Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet,

Præsentationer af emnet: "”Innovativ kompetenceudvikling” - fra patientskole til formidling i hverdagen FS 30 Landsmøde d. 9/5 2014 Lektor Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet,"— Præsentationens transcript:

1 ”Innovativ kompetenceudvikling” - fra patientskole til formidling i hverdagen FS 30 Landsmøde d. 9/5 2014 Lektor Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet, hnj@dpu.dk Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet, bro@ruc.dk

2 Baggrund  Idealer om praksis… og virkelighedens realiteter ….en lille fortælling om at skabe forandring i kommunikationen på to psykiatriske afdelinger…  Tværfaglige kursusforløb på flere danske hospitaler … fx 9 kursusforløb a 3 dage for 16 deltagere på et hospital

3 Agenda  At præsentere et teoretisk og metodisk afsæt for at arbejde med professionelles læring og kommunikation med patienter i hverdagen  At komme med konkrete bud på, hvordan supervisorer kan facilitere sundhedsprofessionelles læring i hverdagen  At udpege nogle kommunikative og pædagogiske pointer i forhold til situeret læring

4 Social innovation  "innovations that are both social in their ends and in their means.” gennemførslen af nye idéer (produkter, ydelser, organisationsmodeller), der målrettet opfylder et samfundsmæssigt behov samtidigt med, at de skaber nye sociale relationer eller partnerskaber. (Europa-Kommissionen)

5 Social innovation i (vores) praksis  Fra normativ til situeret læring  Fra ”kursus i byen” til ”læring tæt på hverdagen”  Fra lokalt/individuelt til institutionelt/kontekstbaseret fokus  Fra ”verbalt fokus” til inddragelse af ”det non-verbale”  Fra oplæg som primært input til oplæg som rammesætning for fælles aktiviteter (observation, rollespil, skrivning, analyse, evaluering) med henblik på refleksion ift. egen praksis

6 Empati i en institutionel kontekst  at kunne sætte sig ind i verden, som den må se ud for et andet menneske og agere derefter  Udfordring i en institutionel kontekst: Øgede krav om effektivitet og følelsesmæssig kvalitet

7 4 video-observationer  Video  Individuel skriftlig refleksion  Dialog med partner  Plenum

8 Video-observation ift. empati 1. Observation Før observation  Fold et stykke papir i 2  Skriv det, som sygeplejersken siger på den ene side  Og det, som patienten siger på den anden side http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%c3%b8/faglig-forsvarlighed/Sider/Faglig- forsvarlighed.aspx

9 Video-observation ift. empati Efter observation  Individuel skriftlig refleksion Skriv de passager ned, som du bliver optaget af

10 Video-observation ift. empati 2. Observation  Vi ser videoen igen  Individuel skriftlig refleksion: Skriv de passager ned, som du bliver optaget af evt. en nuancering af det du allerede har skrevet

11 Observationskategorier Find nu sammen med en anden deltager og vælg en observations-kategori inden næste observation Observationskategorier Ordvalg Vendepunkter i samtalen Kropssprog/non-verbal kommunikation Pauser Spørgsmål/svar

12 Video-observation ift. empati 3 + 4. Observation  Vi ser videoen igen (med og uden lyd)  Individuel skriftlig refleksion:  Skriv det ned, der blev relevant ift. den kategori, du arbejder med

13 Læring?  Tal nu med din partner  om det, som I har skrevet ned - og  hvad er læringen fra er denne øvelse?

14 Pædagogiske refleksioner  Indhold: Hvad ønsker vi at skabe læring i forhold til? -Professionel i en institutionel kontekst -Forhold mellem empati og sympati -Følelser – forskellige teoretiske perspektiver  Form: Hvordan gør vi det? -dialog, som skaber rum for forskellighed -vekslen mellem, at deltagerne analyserer, reflekterer, taler, lytter og skriver

15 2 teoretiske perspektiver på følelser Et individuelt Et socialt og diskursivt

16 Form – hvordan skabe læring? Bakhtin  Monolog og dialog  Centripetale og centrifugale bevægelser  Konsensus og dissensus

17 At skabe og rumme dissensus  Tale  Lytte  Skrive  Agere, afprøve i praksis Individuel refleksion, gruppearbejde, reflekterende team, interview, oplæg, rollespil, par-øvelser, plenum- opsamling…

18 Supervisorer som katalysatorer….  Af læring i hverdagen… Kursernes begrænsning  En dråbe i havet ift. at indfange den daglige kompleksitet i kommunikation  Giver ikke tid til fordybelse….

19 Supervisor som katalysator - hvordan?  Hvordan tænker I, at det, vi har talt om kan være relevant i forhold til landsmødets tema?  Med andre ord, kan I som supervisorer bidrage til at skabe social innovation og arbejde med kompetenceudvikling af professionelle ift. patientinvolvering?

20 Litteratur  Baxter & K.N. Cissna (Eds.), Dialogue. Theorizing Difference in Communication Studies (pp. 39-56). Thousand Oaks, California: Sage Publications  Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Aarhus: Forlaget Klim  Hochschild, AR. (1983). The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. Berkley: University of California Press  Jârvinen, M., & Mik-Meyer, N. (2003). At skabe en klient: institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag  Nordentoft, HM & Olesen, BR (2014): ”Kommunikation i kontekst”, Munksgaard  Nordentoft, HM (2008). Sprogspil om følelser i supervision. In A. Juutelainen (Ed.), Supervision i sundhedsprofessioner. København: Hans Reitzels Forlag.  Obling, AR. (2012). Kunsten at skabe en medfølende og engageret hospitalslæge. In J. Martha & N. Mik-Meyer (Eds.), At skabe en professionel – ansvar og autonomi i velfrædsstaten. København: Hans Reitzels Forlag.  Olesen, BR; Nordentoft, Helle HM (2013): Walking the talk? : A micro- sociological approach to the co-production of knowledge and power in action research. /. I: International Journal of Action Research, Vol. 9, Nr. 1, 2013, s. 67-94.