Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Advertisements

 Engelsk er et valgfag – det strækker sig fortrinsvis over sammenlagt 10 dage fordelt over de første to skoleperioder  Det betyder, at du har mulighed.
EVALUERING AF LÆREPLANER SNULLERNE Krop og bevægelse.
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde.
Dokumentation med mobilen i dansk - sæt komma med mobilen.
ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative.
DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
. Med kærlige hænder, Jesus mig rører Mel.: Timon Müller 2013 Tekst: Line Nielsen 2013 Over Joh 13,1-17.
1. klasse skriver fagbøger - eksempel på undervisningsforløb fra Hattingskolen 2007.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
Skolebestyrelsens rolle  Kontinuerligt arbejde med skolekultur under paraplyen ’Forpligtende fællesskaber’ med afsæt i Værdigrundlag og Målsætning Uddrag:
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
SPS = specialpædagogisk støtte (Kilde.
Min Uddannelsesdagbog
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
//Niveau 3-ledere Uge 50-5/Pakke 3 Lederpakke 3.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
THY Business Breakfast.
DUBU Superbrugerrollen
Tænketankens vision i en skolekontekst
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Skolernes kvalitetsrapport
Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Elevernes evaluering af grundforløbet
God undervisning er dialogisk Munkebjerg-konferencen 24
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Født af vand, født af Ånd Mel.: Line Nielsen Tekst: Line Nielsen
Baseline.
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
FÆLLES målstyring i matematik
9 gode råd til et styrket samarbejde med pårørende på hjerneskadeområdet
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
Velkommen Dagens program.
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
”Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har”
Voksenvejledningsnetværk Delresultater fra evalueringen
WORKSHOP 5A – KURSER FOR FAGLÆRERE I LÆSEVEJLEDNING
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Hvorfor tidlig indsats?
MUNDTLIG FREMSTILLING
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Formålet med kommunikationsstrategien
Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck
På vej mod en national læsestrategi for børn og unge - og en konference om strategien Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg,
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Velkommen Dagens program.
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Præsentationens transcript:

Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent LST rolle og funktion i den dysleksivenlige skole 10. April 2018 Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Dysleksivenlig skole Forvaltning Skoleledelse Vejledere Lærere National ramme Forvaltning Skoleledelse Vejledere Lærere Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Dysleksivenlig skole, hvad kan det være? Organisering af tiltag for ordblinde elever – hvad, hvornår, hvordan Tidlig opsporing, screening og testning Tiltag til at styrke læse- og stavestrategier Udvikling af lærerkompetencer - bl.a. LST-kompetencer Helhedsforståelse for ordblinde elevers læringsmuligheder og -situation Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Lektiologisk pædagogik - dysleksivenlig undervisning Udviklet fra 2007 på Århus Universitet, Rådgivnings- og Støttecentret Formål: At eleverne opnår uddannelsens mål - det de skal lære. At gøre eleverne til selvregulerede lærende, der selv kan. Metoder: Strategier og stilladsering, der gør eleverne i stand til at opnå målet. Styrke motivation der kan gøre eleverne til medspillere. Dialog og samarbejde mellem lærer og elev - og forældre. Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Faktorer i en dysleksivenlig skole og undervisning Den lektiologiske grundmodel Skriftsprogsvanskeligheder - forudsætninger og funktionelt Strategier - faglige og læring Selvforståelse - generelt og som elev Læse-/skriveteknologi - tilgængelighed og brug Relationer på skolen - elever, lærere, forældre Rammer og krav på skolen - struktur og forventninger (Inspireret af den lektiologiske grundmodel Pedersen & Hjort, 2016) Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

LST’ens særlige rolle i den dysleksivenlige skole LST er et afgørende redskab, der kan skabe mulighed for ligeværdig deltagelse og læring Den er ikke et mål i sig selv. Mindske elevens funktionelle skriftsprogsvanskeligheder Understøtte elevens selvregulerede læring og læringsstrategier Styrke selvforståelsen og motivationen Have betydning for relationer til kammerater og lærere En afgørende del af den dysleksivenlige skoles rammer og krav Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Elevens skriftsprogsvanskeligheder Amalie: Læser og staver langt under forventet niveau. Har meget vanskeligt ved at fastholde sproglyde ved både læsning og stavning. Benytter LST til al læsning og stavning - kombineret med tapping for at fastholde enkeltlyde Lotte: Primært vanskeligheder med stavning og læsehastighed ved svære tekster. Benytter udelukkende ordforslag til stavning - har desuden brug for ekstra tid Hvad får hun brug for i gymnasiet? Jørgen: Læser og staver langt under forventet niveau - både hastighed og rigtighed. Kan udnytte fonematiske strategier til vist niveau. Benytter i høj grad tale til tekst - kombineret med bl.a. oplæsning, scanning, ordforslag Mange platforme: computer, mobil, iPad. Morten: Læser og staver næsten ikke selvstændigt. Har meget vanskeligt ved at udnytte fonematiske strategier. Svært ved at fastholde sine egne idéer og sætninger. Benytter tale til tekst - og får oplæst egen tekst i småbidder. Oplæsning af al tekst. Brug for massiv stilladsering i brugen af LST og struktur. Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Skolens rammer og krav til undervisningen Alle papirer scannes ind og arkiveres digitalt inden undervisningen. Alle klassens bøger kan findes på NOTA eller Materialebasen. Eleverne har mulighed for at benytte LST i timerne og ved alle prøver (+ ekstra tid). Lærerne har fokus på elevernes udfordringer – så de får støtte, hvor der er brug for det. Lærerne har fokus på til elevernes styrker – så forventningerne er høje, hvor de kan honoreres. Eleverne skal ikke læse højt i klassen – med mindre de selv ønsker det. Hvis man er i tvivl, så spørger man eleven. Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Strategier Hvilke strategier til læsning/stavning? Hvilke strategier til brug af LST? Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige strategier? Hvilke læringsstrategier skal styrkes? Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Selvforståelse ”Jeg er sådan én der ikke kan huske noget - og jeg kan heller ikke koncentrere mig.” ”Jeg behøver ikke bruge LST, for jeg kan godt læse og skrive selv - og jeg er jo også blevet bedre til at læse selv.” ”Min LST er min skoletaske, mine bøger, mit kladdehæfte og mit penalhus.” ”Det er ikke så vigtigt, hvordan jeg klarer mig i skolen. Og LST’en skal ikke bestemme over mit liv.” Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Relationer Information og dialog med klassen Hvordan kan eleverne forstå deres ordblinde klassekammerater? Hvad kan LST’en, og hvordan indgår den i undervisningen? Netværk for forældre Udvidet skole-hjemsamarbejde Åbenhed, interesse og viden mellem skole og hjem > tryghed Viden hos forældrene – bl.a. om brug af LST og formålet med den Viden hos skole om elevers og forældres oplevelser og behov Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Dysleksivenlig skole Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017

Vi har små liv i vores hænder Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017