Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent LST rolle og funktion i den dysleksivenlige skole 10. April 2018 Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Dysleksivenlig skole Forvaltning Skoleledelse Vejledere Lærere National ramme Forvaltning Skoleledelse Vejledere Lærere Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Dysleksivenlig skole, hvad kan det være? Organisering af tiltag for ordblinde elever – hvad, hvornår, hvordan Tidlig opsporing, screening og testning Tiltag til at styrke læse- og stavestrategier Udvikling af lærerkompetencer - bl.a. LST-kompetencer Helhedsforståelse for ordblinde elevers læringsmuligheder og -situation Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Lektiologisk pædagogik - dysleksivenlig undervisning Udviklet fra 2007 på Århus Universitet, Rådgivnings- og Støttecentret Formål: At eleverne opnår uddannelsens mål - det de skal lære. At gøre eleverne til selvregulerede lærende, der selv kan. Metoder: Strategier og stilladsering, der gør eleverne i stand til at opnå målet. Styrke motivation der kan gøre eleverne til medspillere. Dialog og samarbejde mellem lærer og elev - og forældre. Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Faktorer i en dysleksivenlig skole og undervisning Den lektiologiske grundmodel Skriftsprogsvanskeligheder - forudsætninger og funktionelt Strategier - faglige og læring Selvforståelse - generelt og som elev Læse-/skriveteknologi - tilgængelighed og brug Relationer på skolen - elever, lærere, forældre Rammer og krav på skolen - struktur og forventninger (Inspireret af den lektiologiske grundmodel Pedersen & Hjort, 2016) Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
LST’ens særlige rolle i den dysleksivenlige skole LST er et afgørende redskab, der kan skabe mulighed for ligeværdig deltagelse og læring Den er ikke et mål i sig selv. Mindske elevens funktionelle skriftsprogsvanskeligheder Understøtte elevens selvregulerede læring og læringsstrategier Styrke selvforståelsen og motivationen Have betydning for relationer til kammerater og lærere En afgørende del af den dysleksivenlige skoles rammer og krav Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Elevens skriftsprogsvanskeligheder Amalie: Læser og staver langt under forventet niveau. Har meget vanskeligt ved at fastholde sproglyde ved både læsning og stavning. Benytter LST til al læsning og stavning - kombineret med tapping for at fastholde enkeltlyde Lotte: Primært vanskeligheder med stavning og læsehastighed ved svære tekster. Benytter udelukkende ordforslag til stavning - har desuden brug for ekstra tid Hvad får hun brug for i gymnasiet? Jørgen: Læser og staver langt under forventet niveau - både hastighed og rigtighed. Kan udnytte fonematiske strategier til vist niveau. Benytter i høj grad tale til tekst - kombineret med bl.a. oplæsning, scanning, ordforslag Mange platforme: computer, mobil, iPad. Morten: Læser og staver næsten ikke selvstændigt. Har meget vanskeligt ved at udnytte fonematiske strategier. Svært ved at fastholde sine egne idéer og sætninger. Benytter tale til tekst - og får oplæst egen tekst i småbidder. Oplæsning af al tekst. Brug for massiv stilladsering i brugen af LST og struktur. Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Skolens rammer og krav til undervisningen Alle papirer scannes ind og arkiveres digitalt inden undervisningen. Alle klassens bøger kan findes på NOTA eller Materialebasen. Eleverne har mulighed for at benytte LST i timerne og ved alle prøver (+ ekstra tid). Lærerne har fokus på elevernes udfordringer – så de får støtte, hvor der er brug for det. Lærerne har fokus på til elevernes styrker – så forventningerne er høje, hvor de kan honoreres. Eleverne skal ikke læse højt i klassen – med mindre de selv ønsker det. Hvis man er i tvivl, så spørger man eleven. Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Strategier Hvilke strategier til læsning/stavning? Hvilke strategier til brug af LST? Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige strategier? Hvilke læringsstrategier skal styrkes? Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Selvforståelse ”Jeg er sådan én der ikke kan huske noget - og jeg kan heller ikke koncentrere mig.” ”Jeg behøver ikke bruge LST, for jeg kan godt læse og skrive selv - og jeg er jo også blevet bedre til at læse selv.” ”Min LST er min skoletaske, mine bøger, mit kladdehæfte og mit penalhus.” ”Det er ikke så vigtigt, hvordan jeg klarer mig i skolen. Og LST’en skal ikke bestemme over mit liv.” Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Relationer Information og dialog med klassen Hvordan kan eleverne forstå deres ordblinde klassekammerater? Hvad kan LST’en, og hvordan indgår den i undervisningen? Netværk for forældre Udvidet skole-hjemsamarbejde Åbenhed, interesse og viden mellem skole og hjem > tryghed Viden hos forældrene – bl.a. om brug af LST og formålet med den Viden hos skole om elevers og forældres oplevelser og behov Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Dysleksivenlig skole Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017
Vi har små liv i vores hænder Line Leth Jørgensen, Dysleksi og inklusion, 8. november 2017