Elevernes evaluering af grundforløbet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2011
Advertisements

Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE.
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
GoMINIsite – og få en ny og bedre hjemmeside på minutter 0.
Rejsekort Kundeundersøgelser I Pressebriefing 26. februar 2012 Centerchef Anders Due, Trafikselskabet Movia.
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. – 25. august 2010 Public
Hvem -Fagligt dygtige elever, der vælger Gymnasialt -Musikken i centrum, derfor STX -Sociale udfordringer -Personlige udfordringer -Skolens vejledning.
Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Mål med projektet  - at eleverne i høj grad får den bekendtgørelsesfastsatte.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
KNÆK KODEN Opgave 4 Det erhvervsøkonomiske område.
Integreret vejledning i efterskolen Vingsted, september 2012 Rie Thomsen (DPU) Lars Mouritzen (SKALs Efterskole)
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC.
Projektpræsentation Filmprojekt Stil skarpt – og se dig selv tydeligere Jørgen Dan Pedersen.
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2015.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Hvad er Xclass? En folkeskole. Elever: 143 piger 166 drenge I alt 319
Feltopgave 1 Julie-Marie Terkildsen
STX Uddannelse.
Modul 2.
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
”TOPKARAKTERER GIVER IKKE NØDVENDIGVIS DE BEDSTE LÆGER” - Allan Flyvbjerg & Charlotte ringsted på altinget.dk d Ny kvote 2 optagelse på medicin.
Studieretningsprojektet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
Antal besvarelser: 52.
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Alle rettigheder forbeholdes
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.
OSO opgaven på Midtjysk
Studieretningsprojektet
Uddannelsesplanen.
informationsmøde - Frederiksberg Gymnasium
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Det gode møde i folkeskolen
Projekt i Grontmij | Carl Bros VVS-afdeling (35 medarbejdere)
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Udvalgte resultater Januar 2016
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Samtale om folkeskolen i
Ansøgning for dummies.
Nyt fra ministeriet Billeddias
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Videnskabeligt projekt
Fra kanten til ”så dygtig som muligt”
Videnskabeligt projekt
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne
Alle rettigheder forbeholdes
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
Elevtrivselsundersøgelsen 2016
Alle rettigheder forbeholdes
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Elevtrivsel Gymnasier og VUC'er 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Optagelsesprocedure og optagelseskrav for 9. og 10
Introduktion til Jobsøgning & Kommunikation kurset
Præsentationens transcript:

Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2016

Om undersøgelsen Evaluering af 1.g elevernes oplevelse med det første halve år på gymnasiet (grundforløbet). Undersøgelsen blev udført uge 1, jan. 2017 336 elever er blevet adspurgt i Lectio 313 elever har svaret. Svarprocent 93

Disposition Undervisning og forberedelse, herunder også studielektionerne og Skrivetoget Sociale aspekter Studieretningsvalg Samlet vurdering

Undervisningen Sværhedsgraden: 80 % vurderer at sværhedsgraden har været tilpas 13 % svært 7 % let Svarer til 2015 Det faglige miljø i klassen: 79 % vurderer det til meget godt eller godt 21 % vurderer det som dårligt eller meget dårligt (1,6 % = 6) Svarer til 2014 og 2015,forringelse i fht til 2013 (hhv. 91 % og 9 %) Tid til skolearbejde: 25 % kan i høj grad nå at lave skolearbejdet 61 % i nogen grad 13 % i mindre grad Svarer til 2015.

Undervisningen I hvilken grad hjælper lektielæsningen til at få udbytte af undervisningen? 39 % mener i høj grad 51 % i nogen grad 8 % i mindre grad eller slet ikke Svarer til 2015 Føler du generelt at du kan følge med i timerne? 41 % føler i høj grad, at de kan 54 % i nogen grad 4 % i mindre grad eller slet ikke

Undervisningen og lærerne 28 % mener, at lærerne i høj grad skaber et godt læringsmiljø 67 % i nogen grad 6 % i mindre grad eller slet ikke Tilbagegang i forhold til 2015 (hhv. 33, 59 og 6 %)

Undervisningen og eleverne 19 % mener, at eleverne i høj grad skaber et godt læringsmiljø 64 % i nogen grad 16 % i mindre grad eller slet ikke Anden fordeling af svarene, men lidt dårligere end 2015

Undervisningen -Studielektionerne 8 % mener, at de i høj grad har været givende 41 % i nogen grad 37 % i mindre grad 13 % slet ikke Tallene svarer til 2014 og 2015

Undervisningen -Studielektionerne Temaer fra sl-timen, du har fået noget ud af (i %): 2016 2015 Intro til Lectio, s-tog og hjemmeside 76 82 Intro til Google Drev 70 66 Litteratursøgning 34 46 Notatteknik 50 44 IT-vaner og plagiering 56 41 Uddannelsesparathed 38 37 Evaluering 38 36 Præsentationsværktøj (screencast-o-matic) 25 32 Taksonomiske niveauer 39 31 PDF-kommentering 24 27

Undervisningen - Skrivetoget Hvor ofte har du brugt Skrivetoget i timerne eller til lektier og skriftlige opgaver? Tal fra 2015 til højre Mere end 5 gange pr. måned: 3 % 3 % 1-4 gange pr. måned: 33 % 29 % Mindre end 1 gang pr. måned: 35 % 43 % Aldrig: 29 % 25 % Nedgang ift. 2015

Undervisningen - Evaluering 20 % angiver, at der har været gennemført undervisningsevaluering i alle/næsten alle fag 37 % i mere end halvdelen af fagene 39 % i mindre end halvdelen af fagene 1 % aldrig Tallene er bedre end 2015 (ændring i spørgsmål) 7 % mener, at der ikke har været behov for tilpasninger/ændringer efter udført evaluering 5 % mener, at evalueringen i høj grad er blevet fulgt op af ønskede tilpasninger/ændringer 49 % mener, det er sket i nogen grad 39 % mener, at det i mindre grad eller slet ikke er sket. Tallene er lidt dårligere end 2015

Undervisningen - Variation og forventninger 87 % mener, at der i høj eller nogen grad har været variation i undervisningen 12 % i mindre grad eller slet ikke Fremskridt ift. 2015 (hhv. 80 % og 18 %) 90 % mener undervisningen i høj eller nogen grad har levet op til deres forventninger 10 % i mindre grad eller slet ikke Som i 2015, hhv. 87 % og 12%

Det bedste ved undervisningen Elevernes generelle vurdering: Gode og engagerede lærere Variation og nye undervisningsformer Gruppearbejde Introduktion til fagene Man lærte meget Omlagt skriftlighed Engelsk og samfundsfag

Det dårligste ved undervisningen Elevernes generelle vurdering: Meget tavleundervisning i nogle fag Larm Når tingene ikke bliver forklaret godt Ensformig undervisning For meget snak

Sociale aspekter Modtagelsen fra de ældre elever: 88 % synes, de er blevet taget godt eller meget godt imod 10 % synes modtagelsen har været dårlig eller meget dårlig Fremgang ift. 2015, hhv. 83 % og 15 % Falde til i grundforløbsklassen: 90 % har haft meget let eller let ved at falde til i klassen 10 % har haft svært eller meget svært ved det Fremgang ift. 2015, hhv. 82 % og 16 %

Sociale aspekter Fremgang ift. 2015, hhv. 87 % og 12 % Falde til på skolen generelt: 93 % har fundet det let eller meget let at falde til generelt. Fremgang ift. 2015, 85 % Stemningen på skolen generelt: 98 % oplever, at stemningen generelt er god eller meget god. (94 % i 2015) Samlet synes 93 % at deres forventninger til det sociale indhold i høj eller nogen grad er blevet opfyldt. Det synes 6 % i mindre grad eller slet ikke. Fremgang ift. 2015, hhv. 87 % og 12 %

Sociale aspekter - Mobning 93% er aldrig blevet udsat for mobning af personer der går på skolen 4 % har oplevet det få gange 2% mener det er sket ofte eller meget ofte (6 elever) Svarer til 2015, hhv. 91 %, 6 % og 2 %

Det bedste ved det sociale miljø Fællesskabet, sammenholdet og den gode stemning Plads til forskellighed og respekt over for hinanden, alle er lige Imødekommenhed og åbenhed At man kender mange på skolen og får nye venner, også på tværs af klasserne Mange sociale arrangementer Festerne

Det bedste ved det sociale miljø - Citater ”Folk dømmer ikke på samme måde som de gjorde i folkeskolen” ”At vi kan rumme hinanden. Der er plads til forskelligheder” ”Det er så stærkt som det er” ”Det fedeste er at man får dannet en masse venskaber på kryds og tværs af klasserne”

Det værste ved det sociale miljø Rigtig mange skriver, at der ikke er noget dårligt ved det sociale miljø Kliker og grupperinger Når de ældre elever ser ned på os Klasseskift efter grundforløb

Studieretningsvalg Faktorer (i %) som har haft betydning for studieretningsvalget: Tal fra 2015 til højre Studieretningsfagene 82 79 Fremtidsplaner 66 67 Undervisning i grundforløbet 53 48 Studieretningsorientering 36 32 Antallet af frie valgmuligheder 25 24 Studievejledning 19 22 Samtaler med faglærere 20 20 Forældres vejledning 12 18 Samtale med teamlærere 12 12 Kammeraters valg 14 10 Andet 6 9

Studieretningsvalg 90 % mener, at mødet med fagene i grundforløbet i høj eller nogen grad har virket til at vælge studieretning, 11 % mener, at det kun i mindre grad eller slet ikke har haft betydning. Tallene fra 2015 var hhv. 85 % og 8 % Hvor mange studieretningsorienteringer deltog du i? 0 5% 1 13% 2 30% 3 29% 4 22% Studieretningshæftet: 84 % har i høj grad eller nogen grad anvendt det, 14 % har i mindre grad eller slet ikke.

Studieretningsvalg Orienteringen fra studievejlederne: 82 % mener, at der i høj eller nogen grad har været tilstrækkelig orientering fra studievejlederne, mens 17 % mener den i mindre grad eller slet ikke har været tilstrækkelig. Tallene fra 2015 var hhv. 71 % og 26 %. Giver det mening at diskutere dit studieretningsvalg med en teamlærer? 72 % mener, at det i høj eller nogen grad giver mening med teamsamtaler, mens 27 % mener, at det i mindre grad eller slet ikke giver mening. Tallene fra 2015 var hhv. 71 % og 24 %. Den generelle orientering om studieretninger: 91 % mener, at den generelle orientering om studieretninger i høj eller i nogen grad har været tilstrækkelig, mens 7 % mener det kun i mindre grad eller slet ikke har været det. Tallene fra 2015 var hhv. 85 % og 11 %.

Grundforløbet – samlet vurdering 95 % har i høj grad eller nogen grad været tilfredse med grundforløbet (2015: 90 %) 4 % har i mindre grad eller slet ikke været tilfredse med grundforløbet (2015: 8 %)

Opmærksomhedspunkter Elevernes oplevelse af hinandens bidrag til fagligt miljø Studielektionen Styregrupperne for AP, AT og NV udpeger selv opmærksomhedspunkter.