Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2011

Præsentationer af emnet: "Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2011"— Præsentationens transcript:

1 Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2011

2 Om undersøgelsen Evaluering af 1.g elevernes oplevelse med det første halve år på gymnasiet (grundforløbet). Undersøgelsen blev udført december januar 2011. 285 elever er blevet adspurgt i en undersøgelse på Lectio. 240 elever har svaret hvilket giver en svarprocent på 84%. Enkelte elever har ikke udfyldt alle spørgsmål. Sidste års undersøgelse havde en ret lav svarprocent (51%) hvilket gør det svært at sammenligne de to undersøgelser.

3 Disposition Undervisningen Sociale aspekter Studieretningsvalg AP NV
AT

4 Undervisningen Sværhedsgraden:
et lille flertal vurderer at undervisningen har været let – 51,2 %, mens 43,3 % vurderer at den har været svær. Det er en ændring fra sidste år, hvor 79 % synes at undervisningen var svær. Det faglige miljø i klassen: 88,4 % vurderer det til meget godt eller godt, mens 12,2 % vurderer det som dårligt eller meget dårligt. Sidste år var de tilsvarende til 76 % og 21 %. Lektielæsning: Flertallet – 54,6 % bruger under en time pr dag, mens 32,1 % bruger 1-2 timer og 7 % bruger mere. 49,2 % kan i høj grad nå at læse lektier, 12,9% i meget høj grad, 31,2% i lav grad og 4,2 % i meget lav grad Arbejdsformer: 90,5 % mener at variationen er god eller meget god (78% i 2010) Opfyldte forventninger: 89,2 % svarer ja til at undervisningen har opfyldt deres forventninger (tallet var 85% i 2010)

5 Tid på skriftligt arbejde i forhold til den afsatte tid:
De fleste – 41,7 % - mener det passer med tiden, 37,1 % bruger mere og 6,2 % bruger meget mere tid. 12,5 % bruger mindre tid. I hvor høj grad hjælper lektierne til at forstå undervisningen: 75 % mener i meget høj (20%) og i høj grad, 19, 6% mener i lav eller meget lav grad (2,5%) I hvor høj grad oplever eleverne at de selv har ansvar for at få noget ud af undervisningen: Langt størstedelen oplever at de selv har ansvar – 45 % i meget høj grad og 47,1 % i høj grad. 3,7 % oplever at de i lav eller meget lav grad selv har ansvar. Føler du generelt at du kan følge med i timerne? 35,8 % føler i høj grad at de kan, 58,3 % i nogen grad og 2,9 % i ringe og meget ringe grad.

6 Forholdet til lærerne:
- 95,8 % spørger læreren hvis der er noget de ikke forstår (97% sidste år) - 39,6 % føler at lærerne i høj grad lytter til dem ved faglige spørgsmål, 52,5% i nogen grad. 4,6 % føler at de i ringe eller meget ringe grad bliver lyttet til. - 92,1 % af de adspurgte mener at de forstår lærernes svar (89% sidste år), mens 4,6 % ikke forstår dem (8% sidste år) - 28,3 % synes det har et meget godt forhold til lærerne, 61,2 % at de har et godt forhold og 7 % mener at de har et dårligt eller meget dårligt forhold til lærerne Planlægningstimen i 1. g: 11,2 % mener at den i høj grad har hjulpet til at planlægge deres tid, 32,1 % i nogen grad, men 52,9 % mener ikke at timen har været til hjælp. Typisk elevkommentar: Det er stort set umuligt at planlægge lektier en uge frem, da de for det meste først bliver lagt ind en dag før, derudover holder planerne aldrig. Synes timerne var lidt spild. .

7 Hvad blev timen brugt til?

8 Computer i undervisningen
Elevernes holdning til at lærerne bestemmer hvad computeren skal bruges til i undervisningen. Typiske svar: Jeg syntes at det er helt i orden. når vi er i skolen skal vi selvfølgelig kun bruge computeren på skolerelaterede ting. - Det fair nok, men jeg syntes ikke at lærerne skal blande sig i hvad man laver på computeren. Det må være elevernes eget ansvar. Dog vil jeg sige at det er eleverne som har en stor andel i at undervisningen forbliver god og lærerig. - Så længe der ikke er noget problem i at jeg skriver noter, så er det i orden. Det er bare ærgerligt at nogle lærer tror at ALLE sidder og spiller i timen. Hvis i kan skelne mellem hvem der bruger den rigtigt og forkert, så må i gerne bestemme det. - Det er en god ting at de hjælper en til ikke at være på facebook. man kan jo godt, når man sidder og tager noter eller har en tekst på computeren komme til at smutte på facebook. :)

9 Computerbrug

10 Evaluering og lektieværksted
- 78 % har aldrig besøgt lektieværkstedet - 85 % har aldrig brugt det elektroniske lektieværksted - flertallet af dem som har brugt lektieværkstederne synes godt om dem (men meget små tal) Kommentarer: - for få lærere - godt det er der - det elektroniske lektieværksted ligger for sent Evaluering -15,8 % mener at der har været undervisningsevaluering i alle fag, 52,5 % i mere end halvdelen (tallet var samlet set 83 % i 2010), 19,6 % i mindre end halvdelen - 66 % mener at evalueringen har medført de ønskede ændringer, mens 19,2% mener at det ikke har.

11 Det bedste ved undervisningen
Elevernes generelle vurdering: Dygtige, engagerede lærere både fagligt, pædagogisk og socialt. Variation i undervisningen og i arbejdsformerne, et højt fagligt niveau, hvor man lærer meget nyt og undervisningen giver kendskab til fagene. At man bliver taget seriøst af læreren. Godt sammenhold i klassen Frihed

12 Det værste ved undervisningen
Elevernes generelle vurdering: For meget tavleundervisning og manglende variation i undervisningen. Nogle oplever: Uro i timerne Manglende intro/forklaring/vejledning til skriftlige opgaver Lange dage og ind i mellem for svært at følge med

13 Sociale aspekter Tallene i parentes er sidste års tal
Modtagelsen: 84 % (71 %) synes de er blevet taget godt eller meget godt imod, 7 % (12 %) synes modtagelsen har været dårlig meget dårlig. Modtagelsen fra de ældre elever har været bedre i år end sidste år. Introaktiviteter: 84 % peger på at introaktiviteterne har haft en positiv indvirkningen på deres skolestart. Det er samme niveau som sidste år. Nye kammerater: 86 % har haft let eller meget let ved at finde nye kammerater i klassen. Samme niveau som sidste år. 62 % (52 %) synes det har været let eller meget let at finde nye kammerater uden for klassen. 30 % synes det har været svært. Stemningen: 90 % (85 %) synes stemningen i klassen var god eller meget god. 89 % synes stemningen på skolen er god eller meget god, hvilket er samme niveau som de foregående år. Fællesaktiviteter: 52 % svarer, at der ofte eller meget ofte har været fællesaktiviteter for klassen uden for skoletid. 30 % svarer sjælden og 10 % meget sjældent. Samlet synes 81 % (mod 84 % sidste år) at deres forventninger til det sociale liv er blevet opfyldt. Det synes 10 % ikke.

14 Mobning 62 % svarer, at der aldrig foregår mobning på GG, 23 % svarer få gange, 5 % svarer ofte eller meget ofte. 2 % siger, at de har deltaget i mobning. 88 % siger, at de ikke har. 88 % har aldrig været udsat for mobning, 4 % i få korte perioder, ingen i flere lange perioder dog svarer 1 elev, at han/hun har været udsat for mobning hele tiden.

15 Det bedste ved det sociale miljø
Udpluk af udsagn: Godt socialt sammenhold. Man kommer i kontakt med mange forskellige mennesker. Alle er lige. Man føler ikke at man bliver set som de "nye" der kommer og tror de er seje. Man har venner udenfor ens klasse, og man kan snakke med de ældre elever hvis man er lidt forvirret over skolen i starten af året Alle tog godt imod hinanden, og de var meget imødekommende Alle festerne og aktiviteter (fx rock Café) Der bliver gjort meget i fælles-arrangementer (fx fester, fredagscaféen, lektieværkstederne) som med er til at forbedre det sociale fællesskab. Vores kantine, hvilket er det eneste sted, hvor man står blandet. 15

16 Det værste ved det sociale miljø
Udpluk af udsagn: Det er lidt svært at danne venskaber på tværs af klasser. Synes godt der kunne være flere arrangementer. Det er svært at være i en klasse, og så skulle ind i en ny efter et halvt år. Specielt når man kun får en med fra den gamle klasse. Der kan godt hurtigt opstå kliker. Årgange og klasser er meget opdelt sådan socialt Det er svært at tale med andre klasser... mere tværarbejde på skolen :) Næsten alle kender hinanden i forvejen. Folk dømmer på udseendet.

17 Studieretningsvalg Eleverne benyttede i høj grad grundforløbet til at skifte fag. 42 % skiftede A-niveau (mod 37 % sidste år), 28 % B-niveau (25 % sidste år) og 17 % C-niveau (13 % sidste år) Af undersøgelsen fremgår det ligesom sidste år at fagkombinationen i de enkelte studieretninger og elevernes planer for uddannelse efter gymnasiet havde størst betydning for deres valg af studieretning, mens kammerater, forældre og lærere kun havde lille indflydelse. Der var rimelig tilfredshed med lærernes vejledning ved studieretningsvalget, mens tilfredsheden med studievejledningen var lidt større. Generelt er der tilfredshed med informationsniveauet.

18 Kommentarer til studieretningsvalg
Grundforløber består udelukkende af naturvidenskabelige fag, hvilket gør at de sproglige elever går ret tabt, så noget introduktion til de sproglige fag ville gør gavn! Man skal forklare mere med udfyldelse af sedlen og måske gøre sedlen nemmere at afkrydse. Jeg synes det har været super godt. Giv bedre information om præcist hvordan studieretningerne kan og ikke kan sammensættes med forskellige A, B og C. Ja, at man eventuelt kunne besøge en klasse i en lektion, som ikke er obligatorisk for grundforløbet, hvor man så kunne opleve fagene, ellers virkelig de meget uhåndgribelig og fjerne.

19 AP I spørgsmålet om, hvor relevant grammatikdelen af AP var, svarede 20% at den var meget relevant og 47,5%, at den var relevant mod 19,2%, der svarede at den var mindre relevant og 5%, at den ikke var relevant. I spørgsmålet om relevansen af læringsstrategidelen svarede 10,8% , at den var meget relevant, og 50,8%, at den var relevant mod 27,1%, der svarede, at den var mindre relevant og 2,1%, der svarede, at den ikke var relevant. I spørgsmålet om relevansen af latindelen, svarede 18,5% at den var meget relevant, og 32,5%, at den var relevant. 29,6% svarede, at den var mindre relevant, og 10,8% svarede, at den ikke var relevant. I forhold til oplevelsen af sammenhæng mellem almendelen og latindelen, svarede 16,2%, at der var en stor sammenhæng og 48,8% svarede, at der var nogen sammenhæng. 22,5% svarede, at der kun var en mindre sammenhæng, og 3,8% svarede, at de ikke oplevede en sammenhæng.

20 AP-fortsat I forhold til oplevelsen af sværhedsgraden af grammatikdelen i AP, svarede 7,1% at den var meget svær, 52,1% at det var svært, 29,2% svarede, at den var let, og 2,9% svarede, at den var meget let. I forhold til oplevelsen af sværhedsgraden af læringsstrategidelen, svarede 4,2% at den var meget svær, 45% at den var svær, 39,6% at den var let og 2,1% at den var meget let. I forhold til oplevelsen af sværhedsgraden af latindelen i AP, svarede 8,3% at denne var meget svær, 39,2% at den var svær, 35,4% at den var let, og 8,3% at den var meget let. Det samlede udbytte af AP oplevede 12,1% af eleverne som værende meget stort, 49,2% oplevede det som stort, 25% oplevede det som lille, og 5% oplevede det som meget lille. Det er bekymrende, at en forholdsvis stor del af eleverne finder grammatikdelen mindre relevant. Da det netop er en af de dele af AP, som vi gerne vil have til at rodfæste sig og komme til gavn i de andre (sprog)fag.

21 NV Generel tilfredshed med NV, med ca. 66% tilfredse eller meget tilfredse. 25% var utilfredse Tallet indeholder forskellige delforløb i årets NV Øget forståelse for fagenes metoder 72%. Øget forståelse for data behandling 57%. Oplevelsen af at samspil mellem naturgeografi og kemi øger forståelsen 51%. Jo flere eksperimenter, ekskursioner og feltarbejde, jo mere interessant synes eleverne faget er % De elever der er utilfredse i det ene forløb er ikke de samme der er utilfredse i de andre forløb. Det ser altså ikke umiddelbart ud til at der en større gruppe der er utilfreds med ”det hele”. Der er især to punkter, de utilfredse elever nævner: De er forvirrede over, hvilket fag de har, og de mener, at 4 lektioner i træk er for mange.

22 AT (korrekte svar angives i % herunder) Hvad er AT? 68 %
Hvad forstår du ved naturvidenskabelig empiri? 63 % Hvad forstår du ved humanistisk empiri? 18 % Hvad forstår du ved samfundsvidenskabelig empiri? 53 % Hvad er en hypotese? 85 % Hvad er en teori? Naturvidenskab: 54 % Humaniora: 13 % Samfundsfag: 8 % Konklusion: Der bør arbejdes mere med en præcisering af hvad humaniora er. Der skal arbejdes mere med forståelsen af fagenes teori. Elevernes kommentarer: - Generel tilfredshed med AT. - Stadig kritik omkring for lidt information (men dette er dog meget mindre udbredt end tidligere år)

23 Fokuspunkter og indsatsområder 2012
Øget oplevelse af Undervisningsevaluering – central struktur 2012? Hvordan får eleverne mest muligt ud af 1 times lektielæsning pr. dag? (Indholdet af planlægningstimen har øjensynlig ikke været den rette ”kur”) Værksteder? Planlægningstimen Introduktion til skriftligt hjemmearbejde AT: Hvad er humaniora? Forståelse af fagenes teori AP: Er sværhedsgraden passende? Fortsat brug af sprogdag Øget brug af digitale medier med i- og e-bøger NV: Tydeliggøre fagene og overveje 4-timers strukturen