Behov, motivation og mestring

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Advertisements

STUDIETEKNIK EUX - REBSLAGERVEJ.
Motivation Landsforeningen af Væresteder Landsmøde 10.november 2009
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Ledelse af frivillige i naturparker dag 2 Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
SPOT på dansk v/ Uddannelsesleder Helle Rasmussen Sundhed og Omsorg – Aarhus Kommune.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Motivation Forældregruppe 2014 Jane Christoffersen & Birgit Lykke Hansen.
Mille Wilken Bengtsson 28. april 2016 Godt samarbejde med borgere.
Livskvalitet og stress 1. God livskvalitet  Følelsen af at have et godt liv  Kunne også kaldes:  At være lykkelig  ”Det gode liv” 2.
Patientundervisning 7. Session Unipolar depression Familie og netværk.
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Hold balancen med et stærkt og velfungerende familieliv Workshop Balancekonference, Region Syddanmark, August 2010 Lisbeth Fruensgaard.
Integrationsrådskonference 24. marts 2012 Demokratisk Medborgerskab.
MOTIVATION OG VEDVARENDE VANER. HVORFOR GØR VI IKKE DET VI ”BURDE” GØRE?
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
”Det lange seje træk” Redskaber i ”håndholdt” virksomhedsrettet indsats. Matchgruppe 4 og 5.
Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.
Oplæg om indre og ydre motivation Selvreflektionsopgave Torben Keller opgave E-laerning program omhandlende Maslows behovspyramide Foredrag Torben Keller.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Drømmegiveren? Har du haft besøg af…. Drømmen… Alle… alle har en drøm Måske kan du ikke beskrive den Måske har du glemt den Måske tror du ikke længere.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Udfold talenterne! - og vind ekstra ressourcer Et dialogværktøj til ledelsesgruppen.
Kandidatspeciale Klinisk Biomekanik Institut for Idræt & Biomekanik.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Paradokser og Dilemmaer
Ungdommens Folkemøde
”TOPKARAKTERER GIVER IKKE NØDVENDIGVIS DE BEDSTE LÆGER” - Allan Flyvbjerg & Charlotte ringsted på altinget.dk d Ny kvote 2 optagelse på medicin.
At motivere til forandring
Antal besvarelser: 52.
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DIT LIV Tænd for lyden og læn dig tilbage -.
INTENSIV GRUPPEVEJLEDNING - et kursus på 8 dage
Drivkraften og Motivation
Selvets kultur.
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Ønsket fra Byrådet…. Værdierne skal afspejle, hvordan vi gerne vil have, at alle i organisationen skal arbejde/tilgå sine opgaver og mødet med borgerne.
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Åndens Frugter – Åndens Gerninger Gal.5v22
personlig robusthed arbejdsevne tilbagevenden
Relationer og recovery Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om relationers.
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
Walt Disneys kreativitetsmodel
Temadag 2018.
Kommunikation - trykstil
Rygsmerter Information og øvelser
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Ledelse i synet af de unge
Maslows behovspyramide
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Dialogen med klubben SPØRGEGUIDE UNDERVISNINGSMETODER
Hvad er meningen med dit liv?
Livets tog Forfatter ubekendt.
Stress 2019.
Peer to peer - det relationelle møde båret af egne erfaringer.
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Introduktionskursus på ungdomsuddannelserne
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
AF Mads Korsgaard Poulsen
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Behov, motivation og mestring Mette Christoffersen, underviser og vejleder.

Mestring Den måde, det enkelte menneske reagerer og håndterer, når det møder kriser, udfordringer og problemer gennem livet: Det er urimeligt, at der stilles krav Trækker sig, isolerer sig Beder om hjælp, forsøger at gøre sit bedste

Egenomsorg Definition: Du kan støtte og vejlede borgeren ved at: Møde borgeren ud fra den person borgeren er, og hvor denne er i sit liv. Finde ind til evt. modstand/ulyst. Få klarlagt borgers behov og ønsker. Definition: ”De handlinger det enkelte mennesker gør, for at drage omsorg for sig selv.”

Motivation …hænger sammen med mestring, fordi motivation kommer når man tror på sig selv, og har evner og ressourcer til at klare en opgave/udfordring. … er den drivkraft som får os til at handle og det er individuelt hvad der er motiverende. … er drevet af lyst og interesse og handlingen gør os glade og tilfredse. …handler om at, at den enkelte har et mål med handlingen.

Stimulerende omgivelser Motivation Indre motivation Ydre motivation Nysgerrighed Stimulerende omgivelser Selvtillid Belønning & straf Konkurrence Interesse

Motivationsformer Lystmotivation: Et godt udgangspunkt kan være at motivere borgeren, ved at kende til ham/hendes livshistorie, fritidsinteresser og arbejdsliv. Planlægge og sætte en aktivitet i gang, i samarbejde med borgeren Stor chance for en god oplevelse og tilfredshed for borgeren. Fremmer at bevæge sig i en positiv cirkel, som motivere til at gøre det igen.

Motivationsformer Vækstmotivation: Vi ønsker at blive bedre til noget som vi allerede er gode til. At sætte sig et mål som gør dig bevidst om hvad du vil opnå eller undgå. Borgeren har opnået sit mål med at vaske sig selv ved håndvasken. Du kan bruge vækstmotivation ved at spørge om han/hun næste gang, har lyst til at tage brusebad selv med din støtte?

Motivationsformer Angstmotivation: Ønsket om at undgå noget ubehageligt eller bestemt. Anvendes typisk, når du vil forhindre en borger i at handle uhensigtsmæssigt i forhold til hans helbred. ”rygning kan dræbe” er en typisk antiryge kampagne, hvor angstmotivation anvendes.

Hvad fremmer motivation? Hvad hæmmer motivation?

Marslovs behovspyramide Abraham Marslow, amerikansk psykolog, udviklede i 1943 en teori om menneskets behov Hans teori er, at alle mennesker har de samme behov, men vi har forskellige måder at opfylde dem på. Han satte alle vores behov ind i en 5 trins pyramide. Han kalder de 3 nederste trin for mangelbehov og de 2 øverste for vækstbehov. Vi tænker ikke over vores mangelbehov når det er opfyldt – når du er mæt tænker du ikke på mad. Vækst behov er der hele livet, når et er opfyldt så sætter vi os et nyt mål.

Husk altid… At bruge behovspyramiden som et arbejdsredskab, hvor det er vigtigt du støtter borgeren i at få opfyldt deres behov fra bunden. Borgerens motivation er med til at afgøre, hvordan han opfatter sine behov. Den måde vi lever vores liv på, har stor indflydelse på hvordan vi ønsker at få opfyldt vores mangel og vækstbehov. Fokus på den enkeltes livskvalitet. Realistiske mål i forhold til aldring og sygdom.