UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Konklusion på Workshop om sindslidende
Advertisements

Amalie Ørum Etablering af en ungevejledning på Hovedbiblioteket.
EN HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS? ERFARINGER FRA NULPUNKTSANALYSEN AF ROUTE 25 V/ANNE MØLGAARD, RAMBØLL Alternative title slide.
Garantiskolekonference 2013
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Sammen kan vi mere – ny brobygning til erhvervsuddannelser og erhvervsliv Velkommen! UU Vestsjælland
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Projektpræsentation Fra marginaliseringstruet til uddannelsesparat.
Hold Fast Konsortiemedlemmer i UU Ringkøbing Fjords område: Deltagere:
Tværgående indsats for unge årige
Hjertelig velkommen til årets uddannelseskonference.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
”Vi når målet – men hvordan?”
Orientering forældremøde 9. klasse
Senest rettet: UU-Aalborg Unge på Tværs Nøgleord: – Uddannelsesparat – Udskoling – Uddannelsesforberedende indsats – Uddannelsesforberedende valgfag.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Bo Ravn leder UU – Nordvestjylland Ungdommens Uddannelsesvejledning
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
NETVÆRKSMØDE OM UU, FOLKESKOLE & UNGDOMSUDDANNELSERNE Forventninger, muligheder, udfordringer & handlinger i lyset af folkeskolereform og omlægninger af.
Uddannelsesafklarende samtaler
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder & Skanderborg
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Er vi enige om, hvordan ser en KUU-elev ud?
Status på implementeringen af vejledningsreformen
Tværfagligt ungeteam i et uddannelsesmiljø  Baggrund/Hvorfor  Vision  Hvordan  Gør det en forskel? Bornholms Regionskommune Allan.
Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR: Er vejledningssystemet gearet til de store reformer og fremtidens.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på UU’s opgaver Vejledning op til 18 år - Grundskolen – ca. 10 årsværk - 15 – 17 årige –
Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR: Hvor står vejledningen i dag?
Ungeindsatsen i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse UU og jobcentrene; et samarbejde om udsatte unge, 3. december 2015 Leder af Ungeporten,
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Sådan – gør vi… Sådan gør vi med modtageunge i Aarhus Kommune. Samarbejdet mellem Børn.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
Samspillet mellem folkeskoler, UU-vejledning og ungdomsuddannelserne UU-reform med fokus på erhvervsuddannelserne Kommunesamarbejde om udskolingen, UU-vejledning.
/Bent Storgaard Etablering af UU-Vestegnen Mange opgaveudvidelser siden 2004 ”Uafhængig af sektor- og institutionsinteresser” UU-Vestegnen:
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
ViSP i ungdoms- uddannelses- perspektiv Rehabilitering i Specialpædagogisk optik Torsdag den 27. november 2008 Helle Djuraas, områdeleder,SFV.
Fra Jobcenter til uddannelse - og tilbage igen… UU Skives DNA – tværsektorielt samarbejde VUC – en tæt samarbejdspartner Uddannelsessamtale Hvad har vi.
UNGE I FOKUS – VIBORG KOMMUNE. MÅLGRUPPEN MÅLGRUPPEN ER ØVRIGE UDDANNELSESPARATE MED MERE KOMPLEKSE BARRIERER OG AKTIVITETSPARATE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP,
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Integrations- og oplæringsstillinger Etablering af integrations- og oplæringsstillinger i Haderslev Kommune.
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
Forældremøde 9.kl Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure.
Forældremøde i 9. klasse
Ny målsætning som afløsning af ”den gamle” 95% målsætningen.
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Om unges motivation, robusthed og forskellen i 'ungesyn'
Kommunal ungeindsats Kortlægning af unge i Køge bugt
Sammenhængende Kommunal Ungeindsats Er vi allerede på vej
Ekspertudvalgets anbefalinger - et forsøg på overblik set med UU øjne
Indhold Forberedende grunduddannelse (FGU)
Torsdag den 11. maj 2017, UCCs årlige vejlederkonference (skype)
Ungeenheden Frederikshavn Kommune – helhed og samspil
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Forældremøde.
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Forældremøde.
FGU og kommunal ungeindsats
Mål for ungeindsatsen i Høje-Taastrup Kommune
Forældremøde 2019/2020 Specialtilbud.
Præsentationens transcript:

UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| uudk@uudanmark.dk | CVR: 32 91 78 01

Ny målsætning 100 % målsætning – alle unge skal med. 90 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 %), skal opnå erhvervskompetence bl.a. via beskæftigelse. 8 år efter folkeskolen Profilmodellen består og så skal der udvikles en metode til at måle erhvervskompetence hos de 10 % som ikke får en ungdoms-uddannelse. Erhvervskompetence er endemålet uanset om vejen dertil er via uddannelse eller beskæftigelse.

Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe… Unge der er i grundskolens udskoling. Unge, der har – eller burde have – afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse. Unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. Unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller anden indsats for at få en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse. 8 år efter afsluttet 9. klasse skal 90 % have gennemført mindst en ungdomsuddannelse og 10 % skal have opnået en erhvervskompetence = målet skal være nået inden de unge fylder 23 år.

100 % målsætning (90 / 10) Den forberedende uddannelse Den kommunale ungeindsats Indsats i udskolingen Almenlinjen Dansk, dansk som 2. sprog, engelsk, historie, matematik, naturvidenskab og samfundsfag. Praktikforløb. Sikre adgang til HF. En tværgående kommunal ungeindsats Vejledningsprofessionen og de indsatser, der har hørt under UU skal være den bærende enhed. Vejledningsfunktioner der i dag varetages af jobcentrene. Støttefunktioner som SPS, SSP, læsevejledning, turboforløb, PPR, misbrugsindsats, kontaktpersoner og mentorer. Karrierelæringsperspektiv Alle vejledningsaktiviteter under-støttes og aktualiseres i den faglige undervisning. Fokus på erhvervspraktik og virksomheder. Uddannelsesparathed UPV med en ressourceorienteret tilgang til elevgruppen. Intensive læringsforløb/turboforløb En del af skolens praksis uden at svækket tilhørsforholdet til klassefællesskaber. Ordblindeindsats De negative konsekvenser skal væk. EUD8 og EUD9 Et generelt tilbud til målgruppen. Produktionsskolelinjen Dansk, matematik, It, arbejds-pladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Forberede til erhvervsuddannelse. Sekundært til job. Definition af uddannelsesparathed og brug af uddannelsesplaner på tværs. Erhvervslinjen Virksomhedspraktik i et betydeligt omfang og praksisorienteret undervisning i dansk og matematik. Give kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse. Erhvervsbro og gennemgående kontaktperson En samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen i en erhvervsbro. Gennemgående kontaktpersoner, som er ”en fast hånd i ryggen”. ERHVERVSLIVET UNGDOMSUDDANNELSER

Dilemmaer i et kommunalt perspektiv Samlet set vil flere tusinde siders lovgivning, herunder kommunale pligter og borgeres rettigheder være i spil – styringsansvar? Uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere, psykologer, læsevejledere, misbrugskonsulenter, mentorer, kontaktpersoner, handicaprådgivere, ordblindeundervisere er blot nogle af de professioner, som skal samles under ét. Vi er afhængige af hele tiden at holde vores professioner skarpe, udvikle dem, følge med udviklingen og ny lovgivning. Det kræver en tydelig ledelse og faglige miljøer – hvordan opretholder vi det? Mange af ovennævnte professioner arbejder også med daginstitutionsområdet, indskoling og mellemtrin og nogle med målgrupper, der er ældre end 23 år – skal professionerne ”aldersopdeles” og giver det mening i forhold til gældende lovgivninger og for den enkelte medarbejder og den enkelte afdeling? Hvad betyder det for den samlede kommunale struktur? Skal kommunerne udbygge på det generelle og velfungerende for at nå de sidste 6 % af en ungdomsårgang eller skal der opbygges en helt ny organisation?

Vejledning som bærende enhed – ikke uden grund… Diplom- eller Masteruddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Sektor- og institutionsuafhængig i en tid, hvor et uddannelsesmarked med stigende konkurrence om elevtal vokser frem. Fokus på hvad de unge kan og metoder der kan hjælpe den unge til at se egne styrker og muligheder og realisere dem. En ubureaukratisk og løsningsorienteret tilgang – vi handler her og nu. Kompetencer til at arbejde på tværs af forvaltninger og fagligheder. Karrierekompetencer og karrierelæring som paradigme. Evnen til at skabe netværk og til at koordinere og styre aktiviteter på tværs af skoler, ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Database med overblik over de unge, som fundament for den opsøgende indsats.