National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktivitet – hvor/hvornår: Videns- og erfaringsseminar i Middelfart, lørdag den 19. marts. MKR var der sammen med Pia fra Herredsåsen og Claus fra Rynkevangen.
Advertisements

PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Kunnskapsløftet i et internasjonalt perspektiv
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Ordblindes problemer:
Læsning..
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Oplæg - Christinelystskolen den 9. september 2009
Kladde til informationsdias
Hvordan kan vi selv lave trylledrikken?
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Politisk fokus 2009 En inkluderende folkeskole - også for børn med ordblindhed årsmøde 2009 Stella Steengaard 1 Under indtryk af det forestående kommunalvalg.
En læsepolitik Skolen på la Cours Vej.
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
Vurdering af basale færdighed, FVU og IKV i AMU
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser.
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
: Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen.
Kaptajn Karlsens skib Synlig læring med it Agerbæk Skole og
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Tre klare nationale mål
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Faglig fordybelse i indskolingen
Motivation for at indgå i VISL ud fra et seminarieperspektiv Undervisningsbaseret interesse (ikke forskningsbaseret) Studerende, som har for lidt – interesse.
Diigital formativ sprogscreening på EUD - Webinar
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Den forebyggende indsats
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Når børn skriver sig til læsning
Målstyret læringsreform
Skolen og den sociale arv
Årsplan – en kort en lang
Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Screening v. UUV Køge Bugt
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Læsning.
Elevplaner Debatmøde med kontaktforældre. Dagsorden Velkommen Elevplaner Skolebestyrelsens indflydelse Elevplaner i den offentlige debat Fiktive elevplaner.
Læringsmål på Ans Skole del III
Lærerens opfattelse af skolefaget Lærerens opfattelse af Læring og undervisning Skoleforhold og praktiske muligheder Elevernes op- fattelse af skolefaget.
Målstyret undervisning
SPS Ny procedure for opmærksomhed og ansøgning. Problemstillingen er –Forskel på rettigheder i kommunalt regi og i ungdomsuddannelserne –Derfor er der.
læse- skrivevanskeligheder
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
Læse- vanskeligheder Uge 13 Ved Yvonne Roug-Andersen.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Læsevejledning. Hvorfor vejledning i læsning? Bjærgning af topsejl Hvis topsejlet står på luv side af storsejlet, må man vende eller løbe i vinden for.
National digital sprogscreening af EUD- elever Michael Lund-Larsen, ®, Kompetence- og Videncenter for.
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
Den gode overgang fra modtagelsesklasse til almindelig klasse Konference om flygtningebørn gruppeoplæg 1 mandag den 23. maj 2016 Den gode overgang fra.
17. Maj 2017 v/Karina Elsig Thøgersen, UC Syd.
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Skole-reform Skolesamarbejdet Motion og bevægelse.
AMU-kursus, VUC og FVU - Forberedende Voksen Undervisning
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Strategier og værktøjer i sprogundervisningen
Inspirationsworkshop med fokus på
Læringsmål og niveaubeskrivelser
Velkommen Dagens program.
Velkommen Dagens program.
Undervisning og support setup
Præsentationens transcript:

National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse i grundskolen til de videregående uddannelse Mål: At stille et testredskab til rådighed til en ensartet identifikation af ordblindhed At give mulighed for mere smidige overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer At bidrage til en målrettet vejledning, undervisning og støtte til elever og studerende med ordblindhed

Ordblindetesten Testresultat – 5. klasse EMU Når man sender en elev til ordblindetestning, og det viser sig, at eleven faktisk er ordblind, kan man forvente, at skolelederen beslutter, hvordan man bedst tilrettelægger et fyldestgørende og inkluderende tilbud for eleven i grundskolen. Lærerteamet fremlægger en plan for undervisningen, og skolen går i dialog med eleven og elevens familie om planen. Det skal sikre, at alle kender skolens forventning om elevens fremgang, og at alle ressourcer, ønsker og behov bliver bragt i spil.

Inspirationsmaterialet – indskolingen Supplerende undervisningsforløb med fokus på skriftens lydprincip (forebyggende indsats) Læsning og skrivning Direkte undervisning i bogstav-lyd forbindelse Lytte-læsning af litteratur Ordkendskab (bredden og dybden) Læseundervisning – individuelt Litteraturarbejde – fælles Gentagelser Læreren som model/feedback IT som redskab It som kompenserende støtte for utilstrækkelige afkodningsfærdigheder Skriveskabeloner (elektroniske)

Klassen For den enkelte elev i risiko for at udvikle læse- skrivevanskeligheder Differentiering i forventningerForventninger skal ikke nedtones Læringsmål med delmålFlere delmål Kortere afstand til næste delmål Ekstra tid GentagelserMange gentagelser i forskellige sammenhænge Træning/øvelse Meget træning; øve sig mange gange. Eventuelt i apps og computerprogrammer. Guidning fra det enkle til det komplekseDirekte og systematisk guidning (I do, we do, you do) Høre, se, skrive og sige ord=multisensorisk tilgang FeedbackHurtig feedback Forskningsbaseret undervisningsmateriale Stavning af lydrette ord før afkodning af lydrette ord, s Underviseren skal kende lydene i det talte sprog Se evt. hhtp://bogstavlyd.ku.dk/forside Underviseren skal kende lydene i det talte sprog Se evt. hhtp://bogstavlyd.ku.dk/forside

Inspirationsmaterialet – mellemtrinnet Supplerende undervisning i færdigheder plus kompenserende IT (foregribende indsats) Læsning Ordkendskab - at lære ord, at lære om ord, at lære at lære ord Gentagende læsning Tekstens struktur Elevens egen rolle ift. læsningen Læsning med IT Skrivning Skriftens betydningsprincip Kompenserende IT (CD-Ord) Intensive forløb uden for den almene undervisning Undervisning i morfemer (orddelenes betydning) Læreren som model/feedback

Inspirationsmaterialet – udskolingen Supplerende undervisning i færdigheder plus kompenserende IT (foregribende indsats) Læsning Kendskab til teksttyper Ordkendskab Aktivering af baggrundsviden Elevens egen rolle ift. læsningen Læsning med IT Læreren som model/feedback Skrivning Faseopdeling af skriveprocessen (Før, under og efter) Modeltekster som skriveskabeloner Kompenserende IT (CD-Ord) Intensive forløb uden for den almene undervisning Undervisning i morfemer (orddelenes betydning)

Hvordan formidles resultatet? Oplysning og guidning ”At en elev bliver testet ordblind, gør ikke nødvendigvis eleven klogere på sin situation. Elever, der er testet ordblinde har brug for støtte både til at forstå ordblindheden og til at leve med den. (Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby, 2016). Hvem, hvad, hvor og hvornår? Læsevejleder/testtager Lærerteam/kl. læreren Ledelsen Forældrene Eleven

Hvad kan testen bruges til? Her og nu indsats Direkte undervisning IT som redskab Klare forventninger og mål Gentagelser i læringen Tid er en faktor Variation og feedback Forståelse af ordblindheden – ikke alene! Perspektiver og fremtid Rettigheder til FP Uddannelsesparat Overgang til ungdomsuddannelse SPS – specialpædagogisk støtte Livslang læring Samarbejde – skole og hjem