AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser.

Præsentationer af emnet: "AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser."— Præsentationens transcript:

1 AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser Præsentation UC som både har erhvervsskole, HTX, VUC + Kompetenceudviklingscenter for voksne (herunder voksne udlændinge) – afdeling som tidligere har været et sprogcenter BE: leder i 13 år indenfor tosprogs-området, men også undervist en del Har prøvet på egen krop at være tosproget i DK – kommer fra Frankrig Her i dag som projektleder på det projekt, som vi kommer til at omtale LMN Fortælle om, hvordan vi har arbejdet med de tosprogede forældre for at få dem til at deltage aktivt i deres børns hverdag på skolen, bl.a. gennem undervisning i ForældreIntra. Ok med forståelsesspørgsmål, men kommentarer og spørgsmål til sidst i oplægget

2 RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet: ”Styrket skole-hjem samarbejde med de tosprogede forældre i Ringkøbing-Skjern Kommunes grundskoler” Projektperiode: 1. januar 2011 – 30. juni 2013 Samarbejdspartnere: Erhvervscentret, Etnisk Team i kommunen, Familiekonsulenter, Frivillige Organisationer, UNI-C, m.fl. 3 målgrupper på 6 folkeskoler, hvoraf 2 har modtagelsesklasser: ledelser, ansatte, bestyrelser Forældre til tosprogede elever Forældre til danske elever Rammerne for arbejdet har været et tværfagligt projekt under ….. Efter at vi havde fået mange tyskere og østeuropæere (efter 2008), blev vi enige med Erhvervscentret og folkeskolerne i kommunen om, at der bør gøres en indsats for at styrke de tosprogede familiers kendskab til den danske folkeskole, så de ku’ blive mere aktive forældre på skolen. Projektets triggering point – men projektet henvender sig til alle tosprogede familier uanset oprindelse. Erhvervscentret repræsenterer arbejdsgiverne og er interesseret i at deres medarbejdere og familier trives og integreres i kommunen. Vi ville inddrage 6 skoler 3 målgrupper

3 3 FORLØB - 6 SKOLER Forløb 1 (pilotprojekt): – : Alkjær Skole i Ringkøbing - Kirkeskolen i Skjern Forløb 2: – : Tarm Skole - Hvide Sande Skole Forløb 3: – : Amagerskolen i Skjern – Videbæk Skole Det handler om 3 forløb, hvor det første var et pilotprojekt, hvor der udvikledes metoder og materialer, som kan anvendes i de 2 næste med de nødvendige justeringer. De to første skoler er dem der har modtagerklasserne iflg. den nye struktur.

4 ØNSKELIGE RESULTATER FOR DE 6 GRUNDSKOLER
skolerne får flere konkrete redskaber til hverdagens skole-hjem samarbejde med den tosprogede gruppe (tosprogethed og kulturforståelse) flere tosprogede forældre deltager aktivt i børnenes skolegang og støtter op om skole-hjem samarbejdet (forældresamtaler, elevplan, ForældreIntra, valg af uddannelse) flere tosprogede forældre integreres bedre på den enkelte skole De lokale folkeskoler kan bedre udnytte de tosprogede forældres ressourcer til gavn for skolens mangfoldighed Det vi ønskede af effekter for de 6 grundskoler var, at …… Hvad betyder det at være tosproget? Hvilke behov har man som tosproget? Hvad betyder det at komme fra og med en anden kultur end den danske? Skolerne skal også kunne se ressourcer i de tosprogede forældre og have lyst til at udnytte dem.

5 AKTIVITETERNE FLERE REDSKABER TIL SKOLERNE
Oplæg om ”interkulturel dialog” Oplæg om ”andetsprogs-forståelse” Flerkulturel og andetsprogs rådgivning AKTIV DELTAGELSE AF DE TOSPROGEDE FORÆLDRE Den danske folkeskole gennem ForældreIntra Aktiv deltagelse i ”åbent hus” eller forældrebarn undervisning Skole-hjem samtalen BEDRE INTEGRATION PÅ DEN ENKELTE SKOLE Oplæg til bestyrelser om den flerkulturelle udfordring Oplæg til forældre-klasseråd om den flerkulturelle udfordring Forældre arrangementer Mål 1: for at give skolerne flere redskaber til at arbejde med den flerkulturelle udfordring har vi valgt aktiviteter som …. Antropolog Marianne Nøhr Larsen: klædes på til at forstå en anden kultur Pædagogisk konsulent Kitte Søndergaard Kristensen: klædes på til at forstå hvordan man kan kommunikere med nogle som ikke er gode til at tale vores sprog. LMN klædes på til den konkrete hverdag (fokus på i dag med vores idéer og erfaringer) Mål 2: for at få de tosprogede forældre til at deltage aktivt i deres børns skolegang, har vi valgt: At undervise dem i den danske folkeskole gennem ForældreIntra At gøre en indsats for at inddrage de tosprogede i forbindelse med skolernes åbent hus-arrangementer Dér hvor der ikke blev holdt åbent hus, holdt skolen ”forældre-barn undervisning” At deltage i skole-hjem samtalen som sprog- og kulturformidler Mål 3: for at opnå en bedre integration af de tosprogede familier på den enkelte skole, blev der tilrettelagt aktiviteter: Med alle 6 skolebestyrelser: Dorthe holdt oplæg på bestyrelsesmøder – skrevet mål ang. den tosprogede gruppe i vedtægterne – Med forældreklasserådene på de 6 skoler: Dorthe holdt oplæg på klasserådsmøder: udarbejdet to-do lister i forbindelse med forældrearrangementer Den enkelte skole har holdt klassearrangementer til alle forældre for at styrke forældrenetværket og lære hinanden bedre at kende

6 AKTIV DELTAGELSE AF DE TOSPROGEDE FORÆLDRE
Første kontakt og information til forældrene Skolernes tilgang til opgaven: Lærerne tager kontakt til forældrene og informerer dem, når de bringer og henter deres børn på skolen eller SFO Lærerne tager kontakt til forældrene og informerer dem ved skole-hjem samtale Lærerne tager kontakt til forældrene og informerer dem ved hjemmebesøg Lærerne tager kontakt til forældrene gennem et officielt brev sendt af ledelsen Forældrenes reaktioner: Positiv, når læreren er en person, som den tosprogede familie kender og er god til at formidle budskabet i projektet Positiv, selvom læreren er udvalgt og ikke nødvendigvis kendt af den tosprogede familie, men god til at formidle budskabet i projektet Få reaktioner fra de tosprogede, når skolen henvender sig gennem et officielt brev For at kunne arbejde med de tosprogede forældre, havde vi brug for skolerne for at få lov til at kontakte de tosprogede forældre. SPS har udarbejdet en folder om projektet (hvor ligger de?) Vi lod hver skole bestemme, hvordan de ville tage kontakt til dem: 4 eksempler Skrevet med nutidsverber, da det er en opsamling af vores erfaringer Dér, hvor reaktionen er positiv, kunne vi hurtigt komme i gang med at lave aktiviteter Ingen forpligtelse, når skolen henvender sig gennem et officielt brev. Eks. På Amagerskolen: Skolen valgte at uddanne 4 lærere (1 fra hvert team) til tosprogs-ambassadører Disse tager kontakt til deres 2-sprogede familier, som meddeler at de ikke er interesseret i at deltage Hvad gør vi så for at komme videre? Skolen henvender sig til dem gennem et officielt brev med information om, at Lene kontakter dem, med muligheden for at melde fra, hvis de ikke vil kontaktes

7 Besøg af forældrene i hjemmet/eller samtale på skolen
Det formelle skal være i orden Fortæl om formålet med besøget/samtalen Stil afklaringsspørgsmål af forældrenes viden om Intra og skolen Udlever et programforslag Tag imod familiens gæstfrihed Lyt til det, familien vil fortælle dig, men husk at være professionel Skriv et resume af besøget bagefter

8 DEN DANSKE FOLKESKOLE GENNEM FORÆLDREINTRA
Vejledning til forældre i brug af Intra (se Intro ForældreIntra) Tilhørende ordliste til tosprogede Idéer til undervisningsforløb om den danske folkeskole (se ”Mit barn og skolen”) Idéer til opgaver til ForældreIntra (se ”Mit barn og skolen) Læse beskeder, oprette besked, elevplanen, uddannelse

9 ÅBENT HUS Tosprogede forældre kender ikke begrebet fra deres hjemland, og derfor kommer de ikke, med mindre de får en særlig invitation. Forældrenes arbejde forhindrer dem i at komme. De skal gøres opmærksom på muligheden for ”at bytte en vagt”, eller ”benytte en ½ fridag” for at se deres barn i skolen. Skolen forventer, at forældrene kommer… dvs. man skal komme engang imellem, det kan være 2-4 gange om året. Men vi glemmer at fortælle om det, da vi tager det som en selvfølge. Brug tid og fantasi på at få fat i, invitere, forældrene; og husk at sende en reminder.

10 FORÆLDRE-BARN UNDERVISNING
Eksempel fra forløb på Kirkeskolen i Skjern Se vores hjemmeside: Se filmklip også om et forløb 4 forløb: 2 i udskolingen, 2 i indskolingen. Eksempler på mål for forløbene: at give forældrene en oplevelse af, at folkeskolen er et sted for dem og deres børn, at give forældrene en oplevelse af, at der i uddannelsessituationen arbejdes ud fra barnets kompetencer og ikke forældrenes ambitioner. Eksempler på aktiviteter var: at forløbene skulle vise forskellige måder at lære på, forskellige læringsstile at forældrene skulle præsenteres for UU-vejledningen at forældrene blev kontaktet personligt for at opfordre dem til at deltage Forankring: at integrere lignende forløb i skolens årshjul Forældre-barn undervisning afholdt på 2/6 skoler foreløbigt Forløb: 1 aften – på 1t 30 I planlægningsfasen arbejdede vi med effekter – mål – aktiviteter: hvilke effekter ønsker vi? Hvad er så målet med vores forløb? Hvilke aktiviteter skal der til for at nå de her mål? Eks. på mål og aktiviteter Forældrene blev sat i gang med at lave de samme øvelser som deres børn – dansk – matematik - UU Der var plads til spørgsmål (kæresteri) 23 forældre ud af 35 familier – forældrene var begejstrede

11 SKOLE-HJEM SAMTALEN Problem: Hvordan sikrer man forståelse hos begge parter i samtalen? Ingen tolk tilstede Andetsprogslærer som sprog- og kulturformidler Forslag: Reminder, fx sms Andetsprogslærer eller ”bisidder” som sprog- og kulturhjælper Ekstra tid afsættes Samtale ud fra konkret materiale – bedømmelse ud fra grafiske tegninger Medbring ordbog – gerne elektronisk

12 AFGØRENDE FAKTORER Ledelsen Lærernes motivation og indstilling
Står ledelsen bag de deltagende lærere, bakker op og inspirerer? Er ledelsen visionær? Er ledelse og medarbejdere et velfungerende team? Er det ledelsens projekt? Er det lykkedes ledelsen at give lærerne ejerskab til projektet? Lærernes motivation og indstilling Har lærerne fået lov til at sige fra overfor opgaven? Er det lykkedes læreren at formidle budskabet til forældrene? Er man som lærer villig til at reflektere over egen praksis og lade sig udfordre? Er man lærer i indskolingen/mellemtrinnet/udskolingen? Et trygt sted for de tosprogede forældre Er forældrene vant til at komme på skolen og snakke med lærerne? Er SFO’en en integreret del af skolen? Hvor meget har man arbejdet med den tosprogede gruppe ved overgangen fra børnehaven til grundskolen? Hvis der er tid til det

13 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Lærerne har fået en større bevidsthed om: De tosprogede familiers behov Egen praksis (skole-hjem samarbejde og kommunikation) i forhold til de tosprogede familier Lærerne har fået nye idéer til, hvordan de tosprogede familier skal aktiveres Lærerne har fået mere information om, hvor de kan søge om rådgivning og sproglig hjælp Bestyrelserne og de danske forældre på skolerne har fået en større bevidsthed om: Skolens/klassens måde at holde arrangementer på Hvordan de tosprogedes ressourcer kan udnyttes Ledelsen: ”vi er blevet frie for at sende breve ud til de tosprogede familier! Alle er på Intra nu! De tosprogede forældre har fået: en større forståelse af skolens hverdag mere information om og er i stand til at bruge ForældreIntra Lærerudsagn: ”Vi har lært en del og har fået et godt fundament til at kunne arbejde videre” ”At man i starten af samarbejdet, bør være meget tydelig i sine forventninger især til familier af anden etnisk herkomst” Ledelses udsagn Forældres udsagn