SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Krav til informationsformidling
Advertisements

Progression i de større skriftlige opgaver:
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Det Internationale Område Studieområde 3/
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
(almene målsætninger)
AT Opgaven  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger udforme.
5-punktstekst Om at skabe sammenhæng i sin tekst En del af FGs Skrivemetro.
Vt-9 kursus program 2. møde
Vt-speciale, 1. Møde program
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Synopsis VIP3/2012.
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Sådan strukturerer du en Trin-for-trin guide.
Synopsis VIP13 HH3.
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
SKABELON.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 4: Fra emnesætning til afsnit – øvelser.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling. Tidsplan TidspunktAktivitet 25. maj (5.-8. lektion) Kursus i synopsis, knæk koden, samt vejledning efter træffetider.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 3: Den analyserende skrivemåde.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 1: Den faglige opgave.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 5: Den diskuterende skrivemåde.
KNÆK KODEN. Tidsplan TidspunktAktivitet 12. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 29 april Valg af.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
  Forside med navn, klasse, emne, fagkombination med niveauer, vejleder  En kort indledning, der fanger læserens opmærksom hed ift. problem/emne 
Studieretningsprojektet Anette Lind. Hhx-bekendtgørelsen § 22 Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag,
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 2: Toulmins argumentationsmodel.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 1: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 5: Tænk på din læser!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 4: Toulmins udvidede argumentationsmodel.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Skriftlig opgave: Redegørelse og diskussion Lav en redegørelse for hovedsynspunkterne i teksten ”Delt opmærksomhed”. Diskutér tekstens synspunkter og holdninger.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.
Grammatik Sætninger. Typer af sætninger Sætning: består mindst af et subjekt og et verballed Peter løber Helsætning: en sætning, der kan stå alene Eva.
Den faglige opgave Mini-srp. Hvad er mini-srp? Formålet med mini-SRP er at træne det at skrive en tværfaglig, argumenterende opgave. Der er i dette.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 3-5: Fase 2: Skrive udkast.
1 FoU-projekt om studieretningsprojekt i de økonomiske fag 5. september 2007 Vejle Handelsskole.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Danskopgaven Struktur. Opgavens struktur (Forside(r) Indholdsfortegnelse) Indledning – hoveddel – Konklusion (Fodnoter Litteraturliste evt. bilag) 5-7.
Få mest ud af opgaveskrivningen: For-arbejdet Opgaveformuleringen
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
SRO SKRIV!.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
SRP Høje-Taastrup Gymnasium 2017
Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde
Sso SKRIV!.
Skriveperiode (synopsis)
Studieretningsprojektet!
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
Brikker til litteraturhistorien
Teoretisk pædagogikum
Den analyserende Artikel
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Infomøde om synteseopgaven
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
SRO 2018 hHx.
SRO SKRIV!.
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
Dansk-historieopgaven
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer

Forskellige niveauer i en tekst Hele teksten Tekstblok –En tekst består typisk af 4-6 tekstblokke. –De forskellige blokke fx Indledning Redegørelse Diskussion Konklusion/afslutning Afsnit –Består af en række sætninger, som indholdsmæssigt hører sammen –Fylder typisk 5-10 linjer – max en halv side Periode –En periode er det, der står mellem to punktummer –Består typisk af en hovedsætning og 1-2 ledsætninger

Forskellige niveauer i en tekst

Forskellige typer af sammenhæng Global –Sammenhæng mellem blokke i en tekst Regional –Sammenhæng mellem de enkelte afsnit inden for en tekstblok Lokal –Sammenhæng mellem sætninger inden for det enkelte afsnit (det har vi fokuseret på i de første 3 lektioner)

GLOBAL SAMMENHÆNG

Global sammenhæng Tekstens overordnede sammenhæng er tæt knyttet til den opgave, der er stillet – dvs. formålet med opgaven Ofte vil man ud fra opgaveformuleringen kunne se, hvilke og hvor mange blokke besvarelsen skal inddeles i. Ud fra opgaveformuleringen kan man også se, hvad det er for skrivemåder, de enkelte blokke domineres af.

Eksempel 1: Opgaveformulering fra Samfundsfag 1.Argumentér ud fra en socialistisk grundholdning imod Mads Lundby Hansens syn på millionærskatten. 2.Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 kan udledes om udviklingen i det offentlige budget og økonomisk ulighed i Danmark. Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. 3.Diskutér, i hvor høj grad der er økonomiske problemer forbundet med at mindske den økonomiske ulighed. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende økonomiske teorier.

Eksempel 1: Opgaveformulering fra Samfundsfag 1.Argumentér ud fra en socialistisk grundholdning imod Mads Lundby Hansens syn på millionærskatten. 2.Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 kan udledes om udviklingen i det offentlige budget og økonomisk ulighed i Danmark. Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. 3.Diskutér, i hvor høj grad der er økonomiske problemer forbundet med at mindske den økonomiske ulighed. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende økonomiske teorier.

Eksempel 2: Opgaveformulering fra Dansk Skriv en kronik om spin. Kronikken skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i Fra spindemokrati til skindemokrati (tekst 2). Diskuter synspunkterne.

Eksempel 2: Opgaveformulering fra Dansk Skriv en kronik om spin. Kronikken skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i Fra spindemokrati til skindemokrati (tekst 2). Diskuter synspunkterne.

Fra opgaveformulering til blokke Indledning Redegørelse Karakteristik Diskussion Konklusion

Blokkene skal være adskilte Overgange mellem blokke skal være tydelige – uanset om de er ekspliciterede i opgaveformuleringen (fx samf), eller om man selv skal finde frem til dem (fx dansk) Overgangen markeres typografisk med en blanklinje (fx som i danskopgaven), med angivelse af opgavenummer (som i samf) eller med en deloverskrift Hver blok bør afsluttes med et kort afsnit, der opsummerer hovedindholdet

Blokkene skal være adskilte Forskellige skrivehandlinger bør dominere i de forskellige blokke og dermed markere forskel I redegørelsen skal der jævnligt forekomme sproglige markeringer, der markerer at det er andres tanker/synspunkter, som gengives, fx udtryk af typen ”siger han”, ”hævder skribenten”, ”fremgår det af bilaget” osv. I en diskussion vil man bruge vendinger som ”på den ene side… og på den anden side”, ”det kan diskuteres hvorvidt”, ”synspunktet er ikke uproblematisk, hvis man…”

Blokkene skal hænge sammen Det er vigtigt, at man får markeret tydeligt, at man er begyndt på en ny blok, men at man samtidig tager afsæt i den foregående blok –Eksempel på starten til en redegørelse: ”Som det fremgår af indledningen, har jeg valgt at anvende betegnelsen senmoderne om vores samtid.” –Eksempel på starten af en diskussion: ”Mads Aagerups hovedsynspunkt om, at øget ulighed fremmer væksten i samfundet er imidlertid ikke helt uproblematisk”

Øvelse 1: Global sammenhæng Læs studentereksamensopgaven ”Spin” Den typografiske inddeling af teksten i tekstblokke er fjernet. Indsæt blanklinjer i teksten, hvor I mener, en ny tekstblok starter Hvilke skrivehandlinger dominerer i de forskellige tekstblokke? Find sproglige markeringer af afslutningen på en blok – eller starten på en ny

REGIONAL SAMMENHÆNG

Regional sammenhæng Det skal være sammenhæng mellem afsnittene inden for hver blok Hver blok vil have sit formål i forhold til at besvare den overordnede problemformulering, fx at redegøre for en teori. Eller at diskutere nogle synspunkter De enkelte afsnit i blokken behandler forskellige aspekter af dette formål, fx forskellige elementer af teorien. Eller forskellige perspektiver i diskussionen Hvert afsnit forholder sig altså til blokkens hovedtema, og som på det globale niveau skal de være adskilte, men alligevel sammenhængende En blok skal altid afsluttes med en delkonklusion

Forbindelsesfraser Til at skabe sammenhæng mellem blokkens afsnit kan man bruge forbindelsesfraser, som ofte bruges i indledningen til et afsnit. Til forskellige skrivehandlinger vil bestemte forbindelsesfraser være anvendelige, fx Redegørende: –For det første…for det andet…for det tredje –For det første…dernæst…og til slut –Før…nu…herefter Diskuterende: –På den ene side…på den anden…alt i alt –På den ene side…på den anden…på den tredje –Nogen vil mene…andre vil mene…fælles er alligevel –Nogen vil mene…andre vil mene…vigtigst er alligevel

Øvelse 2: Regional sammenhæng Arbejd videre med opgaven ”Spin”. Find de steder, hvor forbindelsesfraser er med til at skabe regional sammenhæng. På hvilke andre måder skabes der sammenhæng i teksten?