At møde fremtidens behov Den moderne brancheskole skal kunne: Møde udfordringer og krav i en foranderlig verden  Udnytte potentialer og ressourcer i forandringerne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Et metodeudviklingsprojekt i UU DANMARK UU Vestsjælland
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Sammen kan vi mere – ny brobygning til erhvervsuddannelser og erhvervsliv Velkommen! UU Vestsjælland
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Vælg layout på masteren: Højreklik på siden / Layout / Vælg mellem ”Fastholdelseskaravenen” eller ”Brug for unge” Overskrift MAX 2 linjer Underoverskrift.
Politisk fokus 2009 En inkluderende folkeskole - også for børn med ordblindhed årsmøde 2009 Stella Steengaard 1 Under indtryk af det forestående kommunalvalg.
Anbefalinger til et fremtidigt samarbejde
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Overvejelser for bestyrelsen
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Dagens program Ankomst og morgenbuffet 9.00 Velkomst v/ OC Visionen for MED Gennemgang af MED-aftalen Pause Hvordan går arbejdet i TRIO? Hvad.
Henrik Halkier, STATEN I PROVINSEN Nye potentialer? 1.Centraliseringens logik 2.De/centralisering: Bredere perspektiver 3.Decentralisering.
Implementeringsudfordringen 4 faldgruber – 4 svar Nye løsninger på ældre- og sundhedsområdet Socialstyrelsen 19. april 2012.
Tillid Temadag for AMIR
Ledelsesudfordringer i sociale institutioner
Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.
Forventninger til professionshøjskolerne Oplæg for University College Sjælland v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen.
Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum 19. juni 2014, Anja Bach-Jensen,
Konkurrenceudsættelse – organisering, produktivitet, effekt FOPS arrangement , v. Henning Nilausen Indlægget kommer ind.
Byrådsseminar 23. januar 2012 Sønderborg Enhedschef Annemarie Knigge Enhed for Sunde Rammer Sundhedsstyrelsen Sundhedspolitikken – relevant i alle fagudvalg.
Den inkluderende skole
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
PBJ Consult A/S – Mere end et systemhus HR i øjenhøjde
Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. UU Københavns Kommune 29. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Tørring Gymnasium Mission, vision, værdier, fokusområder.
Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder & Skanderborg
Udfordringer på kompetenceområdet v/ Bente Nielsen 1. Næstformand, Region Midtjylland.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Erhvervsakademiloven VISION: Udvikling af KVU og VVU Stærke KVU-miljøer med Faglig tyngde Forankring af ansvar, herunder for økonomi Ledelsesmæssig kapacitet.
Udvikling af model for ressourceregnskaber Oplæg for Rådet for de Gymnasiale Uddannelser den 5. marts 2007.
Uddannelseskommissorium Intention med uddannelse er at skabe konsensus i DAI. Konsensus skal forankres, videreføres og forøges i DAI’s grene.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Arbejdsweekend i 5.kreds Gl. Skovridergaard i Silkeborg.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
1 Strukturreformens konsekvenser for kompetenceudvikling i Region Midtjylland Tinghallen 21. september 2006 Bent Hansen.
SAMMEN ER VI STÆRKE.... Silkeborg under pres SITUATIONEN Et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for en stærk by!
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Vækst og velfærd Nærhed og kvalitet! 30. marts 2006 Kvindernes Vækstforum.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Kulturarven er en aktiv ressource i samfundet. Politisk samfunds- mæssigt perspektiv Interessent- perspektiv Proces- perspektiv Medarbejder- perspektiv.
Forslag og konsekvens1 Brancheskolernes forandringsproces Modellerne på tværs.
UNGE I FOKUS – VIBORG KOMMUNE. MÅLGRUPPEN MÅLGRUPPEN ER ØVRIGE UDDANNELSESPARATE MED MERE KOMPLEKSE BARRIERER OG AKTIVITETSPARATE MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP,
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Forslag og konsekvens1 Velkommen til Konferencen Forslag og konsekvens.
MØDE MED ARBEJDSGRUPPERNE DEN 7. MAJ Brancheskolernes fælles forum Der er ønske om/behov for  et fælles koordinerings- og indstillingsforum,  et.
Stefan Hermann Rektor Forside Blå Designen for Videncentre og ressourceenheder, med farvetema KONCERN, er forvalgt De 3 andre afdelinger: Læring, Ledelse.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Brancheskolernes forandringsproces
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Handlingsplan 2015.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Ungdomsuddannelse til alle v/direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kaj Ove Christiansen
Det kompetente Nordjylland
Reformer af erhvervsuddannelserne i et historisk perspektiv
Præsentationens transcript:

At møde fremtidens behov Den moderne brancheskole skal kunne: Møde udfordringer og krav i en foranderlig verden  Udnytte potentialer og ressourcer i forandringerne  Tage del i og selv skabe udviklingen Håndtere større ansvar og flere kompetencer Have større fleksibilitet, så der er bedre muligheder for  Skabe kreative og nye uddannelsesprojekter  Involvere erhvervslivet bedre i uddannelser  Tiltrække flere unge og ældre til uddannelse

Fra udbud til efterspørgsel til uddannelsesløft  Fra udbudsorientering til efterspørgselsorientering  Tæt samarbejde med erhvervslivet/arbejdsmarkedets parter  Styrke involvering af arbejdsmarkedets parter i uddannelsesplanlægningen  Brancheskolen som en del af erhvervslivet/arbejdsmarkedet  Skoler og erhvervsliv involveres i central planlægning

Forventninger fra Uddannelsesplanen  Flere faglærte: fra 1/3 i 2005 til 2/3 i 2020  Flere af en årgang begynder kompetencegivende uddannelse  Forøget efteruddannelsesindsats over for både de yngre og ældre, som allerede er på arbejdsmarkedet  Mindre frafald, større gennemførelses%  Bedre ressourceudnyttelse, effektiv drift, så der nås bedre resultat for pengene – bedre faglige miljøer, stordriftsfordele  Et strategisk uddannelsesberedskab i fht. væksterhvervene: aluminium, mine- og bjergværk, turisme, social- og sundhedsområdet

Resultater gennem moderniseret styrelse Fra Palle Frederiksens oplæg :  Ny styrelsesordning – nettostyrede, selvejende skoler  Fleksibilitet og mobile skoler passer til et samfund i forandring – sammenlægning af skoler, hvor det er nødvendigt  Oprettelse af centrale enheder på tværs af skoler  Erhvervslivets deltagelse i styringen af uddannelser med højt fagligt niveau og høj kvalitet  De afgivende skoler skal have bedre vejledning/overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse ( Piareersarfiit)  Anvendelse af resultatkontrakter, af taxameterafregning, målevaluering af egen indsats, brugerevaluering af uddannelserne  Professionalisering af skoleledelse, af projektledelse  Tæt samarbejde med lokalsamfund

ISIIAs forventninger til brancheskolerne ( )  Lancerer nye uddannelsestilbud, som tiltrækker langt flere unge fra grundskolen (% påbegyndte)  Skaber miljøer, som fastholder en større grad af en årgang til afsluttet uddannelse  Udvikler nye uddannelsestilbud, som retter sig mod de nye erhvervsområder (mine, bjerg,alu, turisme)  Committer sine bestyrelser, så DE sætter erhvervslivets uddannelsesbehov på den politiske dagsorden  Kompetenceudvikler og rekrutterer flere lærere  Søsætter kvalitetsudvikling gennem selvevaluering og brugerunderøgelser samt tilvejebringer ledelsesinformation til bestyrelser og politikere – i samarbejde med ISIIA  Strategipapir under udarbejdelse i Departementet

Skolesammenlægninger: perspektiv & rationale Hvorfor er få bestyrelser for få skoler bedre end før?  Stærkere faglige miljøer, opbygning af videnscentre  Mere synlighed: ”få og offensive skoler”-profiler  Erhvervslivs/arbejdsmarkeds repræsentanterne tiltrækkes bedre  Tydeligere indflydelse fra skole til centralt niveau  Fællesskab (råd/sekretariat) skaber synergi  Skolerne integreres med erhvervsliv – erhvervsliv tager uddannelsesansvar på sig

Visionen  En mulig fremtidsprofil af brancheskolernes uddannelsesområder - Tekniske uddannelser Merkantile uddannelser Levnedsmiddel & proces De maritime uddannelser