EVALUERING AF LÆREPLANER SKRUPSAKKERNE Barnets alsidige personlige udvikling

Skrupsakkernes afdelingsaftale siger følgende om Barnets alsidige personlige udvikling Mål: Selvtillid, selvværd og selvstændighed. Demokrati i børnehøjde. At gøre hverdagen forudsigelig og genkendelig.

Mål for konkrete aktiviteter Samling - demokrati; Vi øver os i at lytte til hinanden og give plads til, at alle kan komme på orde (selvtillid og selvværd). Der er fokus på individ og det sociale fællesskab, børnene vælger sangkort, hvor de fortæller, hvad der er på sangkortet. Badeværelset – de 3 ’selver’; Børnene tager selv tøj af og på, går over med deres ble og øver sig i at gå på toilettet. Spisesituationer; Børnene ’øser’selv mad og drikke op og går over med deres service. Fortælle børnene ved formiddagsmad og samling, hvad det næste skridt er, så der kommer struktur og forudsigelighed.

Spørgsmål Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? Hvad har vi lagt vægt på i forældresamarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på?

Hvordan har vi arbejdet med målene for den pædagogiske læreplan? For at opnår succes har vi afstemt mål og forventninger til det enkelte barn. Vi har skabt rum for, at det bliver muligt for det enkelte barn at få medbestemmelse. Det er vigtigt, at det enkelte barn hviler i sig, og kan rumme sig selv og andre. Vi har skabt en kultur som gør, at børnene søger hjælp hos hinanden og naturligt hjælper hinanden. Med selv- og medbestemmelse søger vi at skabe en kultur, hvor vi øger børnenes selvbevidsthed. De øver sig i at træffe egne valg på baggrund af egne følelser, lyster etc. Vi har ændret vores struktur omkring samling, vi oplevede at det gik imod de mål vi har/havde for stuen. Vi så at samling er en voksenstyret aktivitet, der strider i mod vores mål om medbestemmelse indenfor personlig alsidig udvikling.

Hvordan er det synligt i vores institution, at vi har arbejdet med målene fra læreplanerne? Forældrene vender tilbage og fortæller, at deres børn oftere giver til udtryk for, hvad de mener og gerne vil derhjemme, f.eks. Dét at vælge tøj. Den måde vi er voksne på og dét barnesyn vi har smitter af på børnenes dannelse. Ved at være tilgængelige, anerkende og nærværende skaber vi et rum for læring og udvikling.

Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi benyttet os af, for at nå målene? Vi benytter video, billeder og refleksionsskemaer i vores dokumentation af vores pædagogiske metoder på stuen. Herved har vi retrospektivt mulighed for at udvikle, udvide og ændre praksis på baggrund af allerede erfaret oplevelser. Dannelsestanken gennemsyrer hele vores praksis i den måde vi taler og agerer i relation med børnene – vi er bevidste om, hvordan vores adfærd sætter spor i dem. Dermed er det ikke muligt at konkretiserer til enkelte aktiviteter. Vi gør os løbende mange tanker om, hvilke individer vi godt kunne tænke os, at børnene skal udvikle sig til på baggrund af det læringsmiljø vi opstiller. Dermed er vi rollemodeller, og lægger stort fokus på at hjælpe hinanden barn/barn og barn/voksen. Vi er bevidst om, at dét læringsmiljø vi opstiller er børnenes sted – her skal være rart at være. Vi har meget få regler, hvilket øger kommunikation og dialog, hvor vi er gode til at lytte til hinanden. Det handler om måden vi er sammen på og det skal være rart for alle.

Hvordan har vi arbejdet med vores læringsmiljøer, og hvordan har børnene været inddraget heri? Vi arbejder med selv- og medbestemmelse – læringsmiljøet er børnenes sted. Dét afspejler det mentale og fysiske læringsmiljø. Eksempler på dette kunne være: Vi følger børnenes spor. For eksempel ser vi, at de er interesseret i at male, hvorved vi tilpasser vores projekt, Forunderlig Foranderlig Natur. Børnene kan selv vælge, hvor de vil sidde og spise. Børnene har deres egne kasser på badeværelset, i en højde som de kan nå. Vi sørger for at der er færre børn i garderoben ad gangen så de nemmere kan se og hjælpe hinanden.

Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Hvert barn har forskellige behov. Det er vigtigt at anerkende, at ikke alle opfatter på samme måde. For eksempel, at et barn sidder på madrassen og lytter, mens de andre sidder i en rundkreds. Vi tror på legitim perifer deltagelse, hvor deltagelse ikke kræver, at alle kan sidde stile i en rundkreds. Vi er opmærksomme på at ikke alle børn kan rumme det samme. I henhold til inklusion af børn med særlige rettigheder er et andet eksempel, at vi skulle holde fødselsdag på stuen. Der er to drenge der ikke kan rumme denne aktivitet, de får derfor en anden aktivitet, i form af en cykeltur på havnen. Vi ser alle børn som børn med særlige rettigheder, hvor vi tilpasser læringsmiljøet til den enkelte – der skal være plads til alle.

Hvilke pædagogiske metoder har vi anvendt og, hvilke overvejelser ligger til grund herfor? Vi har valgt at anvende dannelses-begrebet aktivt i vores praksis. Med dette fokuserer vi på, at børnene skal blive selvbevidste, da vi tror på, at dannelse starter i vuggestuen. Med selvbevidsthed tror vi på, at det bliver ”lettere” at manuerer rundt i et hyperkomplekst samfund, hvor mange muligheder bliver opstillet og dermed kræver, at individer kan mærke sig selv og på baggrund af dette, træffe valg. Et eksempel i praksis på dette er, at børnene på stuen selv kan vælge, hvad stykke tøj de vil have på (Shorts om vinteren kræver dog strømpebukser under.). Hvis de finder den ’seje’ spiderman-bluse i deres tøjkasse, og gerne vil have den på, så opstiller vi rammer for, at det er muligt. Samtidig er vores badeværelse indrettet på den måde, at deres tøjkasse er tilgængelig for dem i børnehøjde.

Hvad har vi lagt vægt på i forældresamarbejdet og hvad vi vil fremover fokusere på? Vi har lagt vægt på at inddrage forældrene i vores hverdag således, at de ting vi oplever, og de krav vi stiller til deres barn kan få en positiv effekt i hjemmet. Vores forældremøde handlede om dannelse. Her stillede vi forældrene spørgsmålet om, hvordan de helt så deres barn om 15 år. Dette er et emne, som vi gerne vil give endnu mere opmærksomhed fremover. I modsætning til uddannelse har dannelse-begrebet intet normativt sigte, hvilket for os betyder, at der ikke er en endegyldig sandhed, men det handler om, at hvert barn skal finde sin egen sandhed. Så når forældre kommenterer på drenge, der danser rundt i balkjoler, så går vi i dialog med dem om dette. Vi forsøger at skabe en kultur, hvor det er vigtigt, at ingen taler nedsættende og fordømmende, men er åbne og fordomsfrie.

Evaluering og refleksion Hvordan har vi arbejdet med evaluering og refleksion i hverdagen og hvad har vi lært? Vi har arbejdet systematisk med refleksionsskemaer, og vi har lært, at jo mere konkrete og enkelte de er, jo mere overskuelige og anvendelige er de, hvilket resulterer i, at vi har tid til at lave og bruge dem. Hvordan bliver ny viden til nye handlinger? Ny viden bliver til nye handlinger via refleksionsskemaerne. En del af vores refleksionsskemaerne omhandler ’det næste skridt’ på baggrund af en praksisfortælling. Vi stiller os kritiske og undrende overfor de praksisfortællinger vi laver, hvilket er med til at skabe en bedre praksis næste gange vi vender tilbage til en lignende situation. Dette skaber grobund for, nye handlinger på baggrund af en ny viden, som vi har fået på baggrund af erfareret oplevelser og situationer.

Særligt fokusområde de kommende år Hvad skal vi særligt fokusere på i det kommende år? Personlig alsidig udvikling: Vi vil gerne blive ved med at folde dannelsesbegrebet ud og skaber mere opmærksomhed omkring dette både for børn og voksne. Samtidig vil vi gerne tænke demokrati mere ind i praksis med fokus på at have øje for hinanden og respekterer hinanden i forhold til at tage valg. Hvilke pædagogiske indsatsområder skal vi særligt fokusere - både på kort og på lang sigt? Personlig alsidig udvikling: På længere sigt søger vi at danne det hele menneske (holitisk perspektiv på barnet) ved at blive ved med at stille os selv og forældrene spørgsmålet om hvilket menneske de ønsker, at der barns skal udvikle sig til?. På kort sigt har vi fokus på de tre selv’er – selvtillid, selvværd og selvstændighed. Skal vi involvere samarbejdspartnere udefra? Personlig alsidig udvikling: Vi vil blive ved med at samarbejde med forældrene, da vi ser, at vores langsigtede dannelses-projekt bliver et ret enkeltstående og isoleret foretagende, hvis ikke vi debattere og reflektere med forældrene. Samtidig vil vi gerne samarbejde med Stjerneskuddet om at få implementeret en demokratisk-tankegang og skabe en rød tråd mellem vuggestuen og børnehaven ved eksempelvis, at hvert barn får en eventuel stemmesten som følger dem.