Skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Advertisements

Læring i bevægelse - hvorfor?
Læringsstile og lektier
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Et væksthus for børn og voksne
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Lærerprofessionen.
Evaluering.
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Praktikprojekt 2008 Historie
Fagets formål, fokus og fagmål
Historie klasse CFU 25. februar 2010 Lene Norup.
Mødeledelse og deltagelse
Fagdidaktisk kursus i religion
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Innovation i AT/SO.
Lærerprofessionen.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
IT i fagteamet Sofielundskolen 5. December 2013 December 2013 Niels Jacob Hansen - Læreruddannelsen Holbæk - UCSJ 1.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Målstyret undervisning
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Samarbejde og kommunikation på en arbejdsplads
Formidling af historie og kulturarv – uden for skolen?
Forenklede Fælles Mål - historie
Forenklede fælles mål - historie
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Tasks.
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.
SKABELON.
Den fagdidaktiske situation – bl. a
Læremidler til MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
Multimedier i historie Kick off dag – 07. sep Jens Aage Poulsen HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Tilsynserklæring Aabenraa Friskole 2016.
Det handler om eleverne
Velkommen til fagligt samspil
Barnesyn og børneperspektiv
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
&.
Præsentationens transcript:

skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb Jens Aage Poulsen Hvad er læremidler? FFM => hvad skal læremidler kunne

Hvad er et læremiddel? Alt, der bruges i undervisningen med sigte på elevers (intenderede) læring Didaktiske eller didaktiserede læremidler er fremstillet til brug i undervisningen Semantiske læremidler er tekster og genstande, der betydningsmæssigt (semantisk) bringer indhold ind i undervisningen, men som ikke er produceret med dette formål Funktionelle læremidler er ”redskaber”, der bruges til at håndtere indholdet, at gøre undervisningen og læringen bedre eller lettere

Læremiddeltrekant Centrum: Almene og faglige mål som læremidlet retter sig imod. Forenklede Fælles Mål Tegnfunktion Fladerne – didaktiske perspektiver (progression, tilgængeliged osv.)

En anden model til vurdering af læremidler  Tilgængelighed  Progression  Differentiering  Lærerstøtte  Sammenhæng  Legitimitet

Efter Bruce A. VanSledright Indtil begyndelsen af 00’erne Fokus på substans Hvad, hvordan, hvorfor, hvor, hvornår, hvem … FFM – kompetence- orientering Læringsmål LÆREMIDLER Skoler og kultur- institutioner

Forenklede Fælles Mål => Hvad må læremidler understøtte?  Læringsmål – i stedet for undervisningsmål (”synlig læring” – hvad eleverne kan og ved  (Lærings)målstyret undervisning  Kompetencer reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende kvalifikationer (færdigheder og viden) i forskellige situationer. => viden om kategorier, koncepter og procedurer osv., jf. model At tænke historie – historisk refleksion

At tænke historisk – at ”gøre” historie FFM efter 9. klasse – kompetenceområder og -mål Kronologi og sammenhæng Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kildearbejde Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger Historiebrug Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid Læremidlet må udfordre eleven – skabe nysgerrighed – interesse – lægge op til at de ”finder ud af noget” Historiske betydningsfuldt for eleverne Arbejder med kilder Analyse – tolkning – belysning af spørgsmål Kontinuitet og forandring Hvad ændrede sig – og hvad forblev det samme? Årsager og konsekvenser Hvem eller hvad fik noget til at ske, og så … Historisk perspektiv (empati) Forstå en fortid på dens egne præmisser Historisk etik

Princip forløb - læremiddel

Hvorfor kulturinst. i undervisningen? Artefakter – konkrete – indlevelse – historieskabende evner Artefakter som kilder – belyse spørgsmål/problemstillinger, man kun kan få besvaret/belyst ved at besøge museet. Åbne spørgsmål, der faciliterer elevernes undersøgelse – ex kl. Hvordan ser genstanden ud? Hvordan føles den? (kopier) Hvad er den lavet af? Har du før set en lignende genstand? Hvad tror du, at den blev brugt til? Anvender man stadig genstanden – eller bruger man i dag en anden slags genstand til det samme? Hvordan vil det være at anvende genstanden i dag? Besøget på kulturinst. må være helt integreret i undervisningen

EKSEMPEL PÅ ET ALT FOR KOMPLEKST FORLØB ”Find din historie” Den fynske Landsby og klasse –  Forberedelse  Besøget  Efterbehandling

Forberedelse Ind i tiden - motivation Pontoppidan, Henrik: Sådan lå landet: 3 noveller om livet på landet i 1800-tallet, Special-pædagogisk Forlag (Novellerne er indtalt på CD-rom) Og eller samtidige Klasseundervisningen  Livet på landet i slutningen af 1800-tallet - med afsæt i ovennævnte fokuspunkter - sættes i sammenhæng med udviklingen i Danmark (og verden), og der perspektiveres fra landboreformerene og videre til i dag.  Opdeling i familiegrupper/boliggrupper  Aftale om fremlæggelse

Hus fra Turup (4 personer) Boligen - stedet Hver boliggruppe undersøger boligen og lokalitetenHistorisk Atlas ( og Den Fynske Landsby Onlinehttp:// Biografi Hver elev får udleveret en ”åben” biografi. Den indeholder nogle oplysninger om personen samt nogle spørgsmål, som eleverne undersøger, digter videre på og færdiggør biografierne. [læreren/eleverne kunne downloade den]

I Den fynske Landsby Opgave A Opgave B 3-4 timer Opgave A: Udforskende – undersøgende Opgave B: Kreativ – problemløsende Mobiltlf. – kamera: fotos – optagelse

Efterbehandling Er aftalt under forberedelse … fremlægge efter besøget i Den Fynske Landsby ved brug af optagelser (billeder, video, lyd). Den kan fx være: En præsentation af den pågældende bolig og familien. Et oplæg om forandringer i familielivet fra 1880 til i dag. Et kort rollespil eller en dramatisering af en situation, der er opstået i boliggruppen. Det kan være mellem mænd og kvinder, børn og voksne. Eller det kan fx tage udgangspunkt i B-delens opgaver, som læreren udleverer til eleverne i Den Fynske Landsby, fx: o Sortebro Kro: Jernbanebyggeriet betyder, at der er færre besøgende på landevejskroen. Eleverne i denne boliggruppe kan dramatisere eller skrive en historie om, hvad krofamilien beslutter sig til, og hvad der videre sker med den. o Tommerup Præstegård: En dramatisering af biskoppen, der kommer på besøg. Eller af sognerådet, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med en af sognekommunens fattige og problematiske beboere. o Gård fra Fjelsted: Der skal bages til gårdens mange beboere. Hvordan tilrettelægges bageriet? Eller en drøftelse af den sundhedsskadelige placering af møddingen. o Væverhuset fra Vester Lunde: Det kniber med økonomien for væverfamilien. Hvad skal de gøre for at løse problemet: Begynde på et nyt håndværk, sende en af børnene ud at tjene eller grave tørv i mosen? o Hus fra Turup: Der skal bages på husmandsstedet. Hvordan tilrettelægges bagningen? Eller måske er det vigtigere, hvordan man kan bekæmpe rotterne, der er blevet en plage. o Bolsted fra Melby: Også her skal der bages. Eller beboerne kan forberede sig til markarbejdet.

Statens Arkiver - læremidler Undervisningsforløb SkoleTube (Web2.0-redskaber) – ex Tiki-Toki

Undervisningsforløb 1 Emne – fag – klassetrin – skønnet tidsforbrug: Forberedelse – Kulturinst. – Efterbehandling Præsentation af forløbet – herunder relevans for eleverne og fag – hvad er lærerens opgave? Kompetenceområder, -mål – færdigheds- og vidensmål => forslag til læringsmål Forberedelse (2-4 lektioner) Eksempler på (didaktiske) læremidler Forslag til aktiviteter Intro - aftaler: Hvad eleverne på kulturinst.? - problemstilling

Undervisningsforløb 2 På kulturinst. Tydeligt – aktiviteter – forløbets opgaver/elevformulerede problemstillinger: Eleverne oplever dem som meningsfulde. Giver retning for elevernes undersøgelse. Sigter på at nå de læringsmål, der er for forløbet. Er udarbejdet ud fra målgruppens forudsætninger. Angiver præcise og konkrete forventninger til arbejdet, dvs. form, omfang, tidsforbrug, resultatet (produktet) osv. Er knyttet til kendte elementer og lægger op til, at eleverne anvender fremgangsmåder/metoder, de er fortrolige med. Kan kvalificeret løses på varierede niveauer (undervisningsdifferentiering). Arbejdet appellerer til eleverne forskellige evner, færdigheder, læringsstile og intelligenser. Såvel indholdsmæssigt som metodisk er opgaven fagligt relevant samtidig med, at den vækker elevens nysgerrighed og lyst til at løse den.

Undervisningsforløb 3 - ex Solvognen:  Hvilken rolle spillede solen for folk i bronzealderen? Hvorfor?  Hvad fortæller solvognen om religion i bronzealderen?  Hvad har genstanden mon været brugt til i bronzealderen?  På skolen skal i lave en tegneserie (Pixton), der fortæller, hvordan solvognen kan være brugt. Planlæg, hvordan fortællingen skal være. Tag billeder (mobil) I kan bruge.

Undervisningsforløb 4 ex Eleverne har arbejdet med et forløb med fokus på sidste del af 1800-tallet. Kunst som kilder til hverdagsliv. Opgave: Vælg billeder 4-6 billeder, der fortæller om hverdagslivet på landet i slutningen af 1800-tallet.

Undervisningsforløb 5 ex Eleverne har arbejdet med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet Erik Henningsen: Sat ud, 1882 I skal udarbejde en biografi om hver person, der skal indeholde …. Hvad vil kunstneren fortælle med billedet? Hvilke virkemidler bruger kunstneren til at få sit budskab frem? Hvis du var socialrealistisk kunstner i dag, hvilke uretfærdige ting ville du sætte fokus på? Planlæg hvordan et tilsvarende socialrealistisk billede kunne se ud i dag?

Undervisningsforløb - efter Web2.0-værktøjer – SkoleTube Thinglink