Formidling af historie og kulturarv – uden for skolen?

Præsentationer af emnet: "Formidling af historie og kulturarv – uden for skolen?"— Præsentationens transcript:

1 Formidling af historie og kulturarv – uden for skolen?
Dagsorden Historieundervisningens opgave Elevers syn på og brug af historie Bud på formidling ”Find din historie” Vidensdag 20. januar 2011 Jens Aage Poulsen

2 Hvorfor historie og kulturarv?
Kompetence til at orientere sig i tid og rum: Kvalificerede tolkninger af hvorfor det (samfundet – hverdagslivet – kulturen etc.) er det blevet som er… Baggrund for at kunne orientere sig i samtiden og tage bestik af fremtidsmuligheder jf. fagformål. Styrke sammenhængskraften (solidariteten) i samfundet (nationalt – globalt) Fælles Mål historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv […] Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden

3 Historiebrug Amerikanske unges oplevelse af sammenhænge (forbindelser) mellem fortid og nutid (Rosenzweig 2000) Formidling ok Udfordringer for undervisningens form og indhold

4 Danske elever? Historiefagets popularitet er på det jævne

5 Historie uden for skolen
6. Man kan få noget at vide om historie på andre måder end i skolefaget. Kan du lide … [ja, nej, ved ikke]

6 Mulige forklaringer? Historieundervisningen - form og indhold
75-80 % af eleverne – én historiebog (historiesystem) – dominerende læremiddel Historiebogen ”styrende” Skriftlighed fylder meget – løse opgaver (reproducerende) It bruges forholdsvist sjældent som læremiddel (mest til søgning på internettet) Ikke-skriftlige læremidler (spillefilm, dokumentarfilm) – sjældent – mest underholdning – sjældent som kilde Sjældent at inddrage museer, historiske værksteder, oplevelsescentre i undervisningen Meget sjældent inddrages byrum – lokalsamfund i historieundervisningen Mange elever vil gerne: Arbejde selvstændigt (især piger) – projekter – ”formulere historiske fortællinger” - produkt (ppt – PhotoStory - fremlægge

7 Mulige løsninger Undervisningen:
eleverne undersøger, udforsker, samler information, formulere historiske fortællinger (fx sms-fortællinger) Spil It (Web 2.0) og nye medier integreres mere - Mere ud af klasserummet – historien (kulturen) er (også) lige uden for døren Lokalsamfundet Materielle – immaterielle (mentalitet) Producere lokale guides Leg og rollespil

8 Eksempler – museer m.m. British Museum – ”Book of the Dead”
1) Ipod – lyd og billeder - zoom 2) Opgaver for familier – samle inf. - bogstaver Slaget v Aljubarrota 1385 – portugisiske konge sejrer over spanierne.

9 Det konkrete - museet ”Find din historie” – forløb – Den fynske Landsby 4.-6. og klasse Forberedelse Besøget Efterbehandling

10 Tiden ca til 1900 – forhold på landet – Nære/lille historie  store - Landbrugssamfundet - Industrialiseringen - Sociale forhold – sociale grupper - Kønsroller - børn/voksne - Magt og myndighed - Lokale håndværkere, handel og vareudveksling - Infrastruktur – kommunikation - Undervisning - Mobilitet

11 Forberedelse Ind i tiden - motivation
Pontoppidan, Henrik: Sådan lå landet: 3 noveller om livet på landet i 1800-tallet, Special-pædagogisk Forlag (Novellerne er indtalt på CD-rom) Og eller samtidige socialrealistiske billeder Klasseundervisningen Livet på landet i slutningen af 1800-tallet - med afsæt i ovennævnte fokuspunkter - sættes i sammenhæng med udviklingen i Danmark (og verden), og der perspektiveres fra landboreformerene og videre til i dag. Opdeling i familiegrupper/boliggrupper Aftale om fremlæggelse

12 Hus fra Turup (4 personer)
Boligen - stedet Hver boliggruppe undersøger boligen og lokalitetenHistorisk Atlas ( og Den Fynske Landsby Online ( Biografi Hver elev får udleveret en ”åben” biografi. Den indeholder nogle oplysninger om personen samt nogle spørgsmål, som eleverne undersøger, digter videre på og færdiggør biografierne.

13 I Den fynske Landsby Opgave A Opgave B
3-4 timer Opgave A: Udforskende – undersøgende Opgave B: Kreativ – problemløsende Mobiltlf. – kamera: fotos – optagelse

14 Efterbehandling Er aftalt under forberedelse
… fremlægge efter besøget i Den Fynske Landsby ved brug af optagelser (billeder, video, lyd). Den kan fx være: • En præsentation af den pågældende bolig og familien. • Et oplæg om forandringer i familielivet fra 1880 til i dag. • Et kort rollespil eller en dramatisering af en situation, der er opstået i boliggruppen. Det kan være mellem mænd og kvinder, børn og voksne. Eller det kan fx tage udgangspunkt i B-delens opgaver, som læreren udleverer til eleverne i Den Fynske Landsby, fx: o Sortebro Kro: Jernbanebyggeriet betyder, at der er færre besøgende på landevejskroen. Eleverne i denne boliggruppe kan dramatisere eller skrive en historie om, hvad krofamilien beslutter sig til, og hvad der videre sker med den. o Tommerup Præstegård: En dramatisering af biskoppen, der kommer på besøg. Eller af sognerådet, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med en af sognekommunens fattige og problematiske beboere. o Gård fra Fjelsted: Der skal bages til gårdens mange beboere. Hvordan tilrettelægges bageriet? Eller en drøftelse af den sundhedsskadelige placering af møddingen. o Væverhuset fra Vester Lunde: Det kniber med økonomien for væverfamilien. Hvad skal de gøre for at løse problemet: Begynde på et nyt håndværk, sende en af børnene ud at tjene eller grave tørv i mosen? o Hus fra Turup: Der skal bages på husmandsstedet. Hvordan tilrettelægges bagningen? Eller måske er det vigtigere, hvordan man kan bekæmpe rotterne, der er blevet en plage. o Bolsted fra Melby: Også her skal der bages. Eller beboerne kan forberede sig til markarbejdet.

15 Udviklingsmuligheder – penge?
mobiltlf. – ipod – og andre medier, der giver muligheder for interaktivitet A-opg.: spørgsmål – besvarelser – mulighed for at hente oplysninger B-opg.: problemløsende – udfordringer - valg