Selvværd…Hvad er det? 2013-1-NOl-LEOOS-06154. HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Workshop almene boligdage
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
I dag er temaet Visualisering
Og hvordan man håndterer den.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Anette Schjødt Thorsen
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Børn, bevægelse og motivation
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
PSS-Promoting Social Skills
Fnidderspillet Redder SPLID MODSTAND KRIG TOMGANG Anklager Offer.
Velkommen.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Skolebestyrelsen & værdier
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Læring i et vejledningsperspektiv
SPONSOR ARBEJDET Wischmann Innovation © 13 trin på vejen Mod en god sponsoraftale. Wischmann Innovation ©
Program - ICDP International Childhood Development Program
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Fremme af unges mentale sundhed
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Disposition Præsentation af emne Mobning
Den lærende organisation
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Herren burde måske lette måsen, og løbe en tur i stedet
Stress En folkesygdom?.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.1 – Forventninger og motivation Anders.
Styrk robustheden - forebyg stress Hvorfor og hvordan? Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Syd Nynne Lykke Christensen Chefkonsulent Yngre Læger.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
1 Social kapital – én mulighed… Det handler om de skjulte velfærdsreserver.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Hvordan kan forældre støtte op om trivsel og udvikling hos den unge? Den gode forældre til den unge gokartkører.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Psykiske følger af utilfredshed med udseendet NOl-LEOOS
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Fra handling til forvandling Hele Vejen Rundt Fra handling til forvandling Ideen er skabt Susanne Løkke & John Mejlgren © 2011.
Meningen med dit budskab er det svar som du får. Kommunikation Hvordan har du det Fakta Følelser Behov Hvad vil du gerne have Handling.
Kilder til ensomhed  Livsstil/kultur –Teknologi –Mobilitet –Fjernsyn  Livssyn –”Jeg gør det jeg vil, og du gør det du vil, jeg er ikke sat i verden for.
INTRO NOl-LEOOS Dette projekt (projekt nr NO1-LEO ) er finansieret med støtte fra Europa Kommissionen. Denne publikation.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Konflikter og kommunikation
Hver 5. ung – eller unge – på kanten Kollektivt ansvar?
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
MERETHE KLINT (UDVIKLING – FORANDRING – INNOVATION)
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Sådan udvikler du din tro til modenhed
Trivsel og mental sundhed
Innovation.
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Stresshåndteringsgruppe
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Med udgangspunkt i bogen ”HBR Guide to Leading Teams” af Mary Shapiro
Ansvar og forandring frihed.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Ansvar og forandring frihed.
Præsentationens transcript:

Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS-06154

HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at være kompetent til at håndtere livets udfordringer og værdig til at opleve lykke. Selvopfattelse er det vi tænker om os selv Selvværd er hvordan vi føler omkring os selv NOl-LEOOS-06154

Selvopfattelse og selvværd En robust, afbalanceret selvopfattelse udleder en følelse af værd fra en række forskellige områder. Herunder for eksempel præstationer i skolen eller på jobbet, venskaber, sports præstationer og fritidsaktiviteter samt fra udseendet. Hvis én komponent påvirkes negativt (for eksempel hvis en person kommenterer negativt på ens udseende), så kan de andre områder stadig give en følelse af selvværd.

Selvværd NOl-LEOOS-06154

Sårbar selvopfattelse: Udseende Som resultat af pres fra medier og mode- og skønhedsindustrier definerer et stigende antal mennesker sig selv (selvopfattelse) og evaluerer sig selv primært i forhold til deres udseende (selvværd). Dette øger deres sårbarhed over for lavt selvværd, da de har meget lidt at falde tilbage på

Sårbart selvværd: fysisk fremtræden NOl-LEOOS-06154

Selvværd NOl-LEOOS-06154

Nævn faktorer som har indflydelse på højt selvværd Nævn faktorer som har indflydelse på lavt selvværd NOl-LEOOS-06154

FAKTORER DER PÅVIRKER SELVVÆRD NOl-LEOOS-06154

FAKTORER DER PÅVIRKER SELVVÆRD NOl-LEOOS-06154

Øvelse Opdel jer parvis og brainstorm med hinanden: Nævn alle de forskellige faktorer som kan have negative indflydelse på jeres elevers selvværd Hvad er konsekvenserne? NOl-LEOOS-06154

Øvelse Kig på jeres liste og inddel listen i to kategorier – Dem du kan hjælpe eleven med – Dem du ikke kan hjælpe eleven med NOl-LEOOS-06154

Følger af lavt selvværd Mennesker med lavt selvværd besidder bl.a. følgende egenskaber: - De tror ikke på sig selv. - De ser sig selv fejle, før de er begyndt NOl-LEOOS-06154

Følger af lavt selvværd - De har svært ved at tilgive sig selv, og kan strafe sig selv for evigt. - De oplever, at de aldrig kan være gode nok, eller at de er ligeså gode som andre. - De er bange for at udvise kreativitet af frygt for latterliggørelse NOl-LEOOS-06154

- De er utilfredse med deres liv. - De bruger det meste af deres tid alene. - De brokker sig og kritiserer. - De bekymrer sig om alting og gør ingenting. Mennesker med lavt selvværd har en “Jeg kan ikke” attitude. Følger af lavt selvværd NOl-LEOOS-06154

Husk på, at lavt selvværd ikke er alt eller intet Svær gradModerat gradMild grad NOl-LEOOS-06154

Selvværd – Hvad består det af? Dit selvværd består af alle de oplevelser og personlige relationer, du har haft I dit liv. Alle du har mødt på din vej, har betydning for, hvordan du ser dig selv! NOl-LEOOS-06154

Følger af højt selvværd Mennesker med højt selvværd besidder blandt andet følgende egenskaber: - De kan lide at møde nye mennesker NOl-LEOOS-06154

Følger af højt selvværd - De bekymrer sig ikke om, hvordan andre vil tænke om dem NOl-LEOOS-06154

Følger af højt selvværd - De har modet til at stå ved sig selv NOl-LEOOS-06154

FAKTORER DER HAR INDFLYDELSE PÅ SELVVÆRD Selvom tidlige livserfaringer har indflydelse på selvværd, spiller oplevelser i voksenlivet også en rolle NOl-LEOOS-06154

KONSEKVENSER AF HØJT SELVVÆRD Mental sundhed Karrieremæssig succes Profiterer af negativ feedback NOl-LEOOS Gode menneskelige relationer

KONSEKVENSER AF LAVT SELVVÆRD MISUNDER FOR MANGE MENNESKER DÅRLIGE RELATIONER NOl-LEOOS-06154

Hvordan forbedrer man sit selvværd? Man sætter sig et mål Man forfølger sit mål Man når sit mål Man udvikler selvværds - lignende følelser NOl-LEOOS-06154

HVORDAN FORBEDRER MAN SIT SELVVÆRD Vær bevidst om dine personlige styrker Minimer situationer og samspil, der forringer dine følelser af kompetencer NOl-LEOOS-06154

HVORDAN FORBEDRER MAN SIT SELVVÆRD Tal og socialisér ofte med mennesker, der booster dit selvværd. Forsøg at efterligne den adfærd mennesker med højt selvværd udviser NOl-LEOOS-06154

SELVTILLID NOl-LEOOS-06154

SELVTILLID OG SELVSIKKERHED Selvtillid er, at man tror på sin personlige dømmekraft og evner Selvsikkerhed er, at man tror på sin evne til at løse en given opgave NOl-LEOOS-06154

KILDER TIL SELVTILLID Selvtillid skyldes fem kilder: 1. Personlige oplevelser eller ting vi har gjort 2. Andres erfaringer eller imitation 3. Social sammenligning 4. Social overtalelse – processen hvor du overbeviser en anden person 5. Følelsesmæssig begejstring – hvordan du har det med begivenheder omkring dig, og hvordan du administrerer dine følelser NOl-LEOOS-06154

Styrke selvtillliden Lav en opgørelse over personlige kvaliteter og det du har udrettet Udvikl et solidt vidensgrundlag Anvend positive selv-snak NOl-LEOOS-06154

Styrke selvtilliden Definer hændelsen/ problemet objektiv Fortolk hvad hændelsen ikke betyder Definer hvad den betyder Redegør for årsagen til hændelsen Identificer positive måder til at undgå gentagelse af den Brug positive selv- snak NOl-LEOOS-06154

Opsummering Selvtillid er et produkt af alle vores erfaringer. Din selvtillid påvirker alt hvad du foretager dig i dit liv NOl-LEOOS-06154

Opsummering Højt selvværd får dig til at have det GODT med dig selv Lavt selvværd forvrænger dit syn på dig selv Selvværd kan forbedres! NOl-LEOOS-06154

Dette projekt (projekt nr NO1-LEO ) er finansieret med støtte fra Europa- Kommissionen. Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri LEONARDO DA VINCI TRANSFER OF INNOVATION PROJECT November October NOl-LEOOS-06154