Nykritisk analysemetode

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Advertisements

Sproglige billeder, billedskemaer og metaforer
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område Opgaveformulering 4 – Danmark i en globaliseret verden.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
SRO SKRIV!. OVERORDNET STRUKTUR SRO SKRIV Gunvor Severinsen GREVE GYMNASIUM, 2016 OPGAVENS HOVEDDEL FORSIDE ABSTRACTABSTRACT INDHOLDS- FORTEG- NELSE INDLEDNING.
Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling Kvalitetsbekendtgørelse og STX §11skal ”tale sammen”
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Kvalitetsudviklingsprojektet ”Faglig Sammenhæng” Camilla Rump Om undersøgelse af studerendes forståelse.
De taksonomiske niveauer i skriftligt arbejde på HHX.
Evaluering i dansk - begreber og eksempler
Målstyring. Hvordan styres virksomheden sikrest & bedst ? Lav frekvente målinger (måned, kvartal, år) Hvilke? (KTA = Kunde tilfredsheds analyse, MTU.
Junior PC-kørekort på en specialskole
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Topskattelettelser
Modul 2.
Karrierelæring på egen krop
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
ORGANISATION workshop
VVM-screening ENVINA 1 October 2015 COWI Powerpoint presentation
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Dronninglund 2/2-05.
Igangsættelse af tankeprocesser – at finde mulige sager
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Michael Svendsen Pedersen Lektor emeritus
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE (AT) - Hvad er det egentlig?
Oplæg om metoder Vejle 14. Januar 2010.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner

Dansk kultur og selvforståelse
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Musisk ledelse Jens Skou Olsen 2014 p..
Efter Karl Henrik Flyums modeller
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Anerkendende pædagogik
En ny Forberedende Grunduddannelse
Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
Den gode tone Lse.
Gør det umulige – samarbejd på tværs
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
PROBLEMFORMULERING | SYNOPSIS | METODEAFSNIT
Programmering.
Walt Disneys kreativitetsmodel
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Personlighed og Kompetencer
Flyums 5-afsnitsmetode
Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse,
Rammesætning for dagen
Taksonomi – hvad er det? Per- spekti- vering
Teopæd og den afsluttende opgave
Demokrati og medborgerskab
Er græsset også grønt om natten.
Demokrati og medborgerskab
AT1 PROBLEMFORMULERING | problemstillinger FAGLIGE METODER
MUNDTLIG FREMSTILLING
Igangsættelse af tankeprocesser – at finde mulige sager til synopsis.
AT 3.2 Igangsættelse af tankeprocesser – at finde mulige sager til eksamensprojekt.
Progression sprogbaseret undervisning
Innovation i humanistiske fag
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
- En genre som alle andre
Søskendekurser Handicapcentret for Børn, Aarhus Kommune
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
Ronni Andersens 6 Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA University College, VOK-kursus 2011.
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Præsentationens transcript:

Nykritisk analysemetode ‘Det Blomstrende Slagsmål’ fra digtsamlingen Fribytterdrømme af Tom Kristensen 1920 en taksonomisk og nykritisk gennemgang.

Blooms taksonomi tilpasset digtanalysen: Faglighed (Taksonomi) Viden – at kunne genkende og referere – fx et digt (under 02) Forståelse – at kunne forklare med egne ord - fx handlingen i et digt eller dele af teori om digte(02) Anvendelse – at kunne anvende sin viden aktivt på empirien, fx hvad der er typisk for digte kan udpeges i digtet – (4) Analyse – kunne analysere vha. af at anvende sin forståelse af viden, fx lede efter sammenhænge og modsætninger (7-10) Syntese – fx konkludere, opsummere (10) Vurdering – fx kritisere, evaluere, diskutere, fx en diskussion af forskellige former for digte udvalgt efter analyse vha. teori om digte (perspektivering) (12)

Nykritisk analysemetode:

Redegørelse: Viden – at kunne genkende og referere – fx et digt (under 02) Forståelse – at kunne forklare med egne ord - fx handlingen i et digt eller dele af teori om digte (02) Anvendelse – at kunne anvende sin viden aktivt på empirien, fx hvad der er typisk for digte kan udpeges i digtet – (4) OPGAVE: Hvilke genretypiske træk har teksten? Redegør for det visuelle indtryk.

Syntese (fortolkning)? Syntese – fx konkludere, opsummere (10)

Analyse: Analyse – kunne analysere vha. af at anvende sin forståelse af viden, fx lede efter sammenhænge og modsætninger (7-10) Analyse af (alle) digtets dele Formål: At nå det punkt, hvor alle delene kan føjes sammen og give en samlet forståelse af digtet = Syntese fx konkludere, opsummere(10) OPGAVE: Undersøg digtets ordvalg. Ordklasser: Konkrete/abstrakte substantiver, tilstands/handleverber, typer af adjektiver (sansebeskrivende, vurderende, sammenlignende) etc. Semantiske skemaer/kæder: Udfyld så mange som muligt. Sammenhænge/modsætninger?

Syntese (fortolkning)? Syntese – fx konkludere, opsummere (10)

Analyse: Analyse – kunne analysere vha. af at anvende sin forståelse af viden, fx lede efter sammenhænge og modsætninger (7-10) Analyse af (alle) digtets dele Formål: At nå det punkt, hvor alle delene kan føjes sammen og give en samlet forståelse af digtet = Syntese fx konkludere, opsummere(10) OPGAVE: Undersøg digtets brug af metaforik. Hvad er realplan, og hvad er billedplan? Hvilke fælles konnotationer udgør metaforenes tredje område? (koblingen af realplan og billedplan = tredje område) Følg gude-metaforens udvikling i teksten. Hvilken funktion har de transformationer som finder sted? Karakteriser også metaforenes tone og stilleje: højtideligt/hverdagsagtigt, alvorligt/humoristisk/ironisk?

Analyse (fortsat): OPGAVE: Hvad kunne man ellers undersøge? Udvælg et fokus, analyser og fortolk.

Syntese (fortolkning)? Syntese – fx konkludere, opsummere (10) OPGAVE: Konkluder på digtets emne/motiv/tema, ved at opsummere analysen? NB! Emnet i en tekst er de konkrete elementer der indgår i teksten. Det er teksten hvem, hvad, hvor. Fx emnet for en tekst kan være Julemandens gerninger på og omkring Juleaften. Motivet er den generelle formulering af det teksten handler om. Motivet vil være alment, og vil kunne genfindes i mange andre tekster. Motivet vedrører ofte handlinger, konflikter og intriger. Temaet er tekstens grundlæggende betydningsstruktur beskrevet på et højt abstraktionsniveau og løsgjort fra den konkrete udførelse i teksten. Ofte kan temaet formuleres som de vigtigste modsætningsforhold der læses ind i teksten, dem der ligger bag selv handlingsforløbet. Det kan også sammenfattes i et ord eller udtryk. Temaet i et litterært værk kan fx ensomhed eller ensomhed overfor fællesskab.

Syntese endelige fortolkning) Syntese – fx konkludere, opsummere (10) OPGAVE: Digtets udsagn (Hvad handler digtet egentlig om?)

Perspektivering og vurdering Vurdering – fx kritisere, evaluere, diskutere, fx en diskussion af forskellige former for digte udvalgt efter analyse vha. teori om digte (perspektivering) (12) OPGAVE: Lav en perspektivering. Hvad kan man perspektivere til?

Sekundærlitteratur Læs om ekspressionisme - s.487 i Litteraturens Veje. Perspektiver ‘Det Blomstrende Slagsmål’ til ekspressionismen.

Komparativ analyse ‘Fribytter’ fra digtsamlingen Fribytterdrømme - programdigt