ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Advertisements

Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
HANDLING OG PLAN1 Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af midlertidige bestyrelser til forberedelse af erhvervsskolernes overgang til selveje.
Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejds- modeller - der har vist sig at fungere i praksis.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Henvendelse om bekymring -evt. som underretning Iværksættelse Afslutning Afklaring Undersøgelse § 50 el. psykologfaglig Handleplan udarbejdes Afgørelse.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Erfaringer med klinisk enhed og visitation til rehabiliteringsteam Tirsdag den 22. oktober 2013.
Morgendagens Børne- og Ungeliv MEDARBEJDERE Resultater af spørgeskemaundersøgelsen 2016 Published by Birgitte Færregaard Larsen April at 12:5 Powered.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Oplæg ved Jacob Friis Kjærgaard Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Børnehusmodellen i Danmark – et initiativ i Overgrebspakken til beskyttelse af børn mod overgreb. NFBO konference, Nuuk, august 2014 Anette Hammershøi.
Skole- og praktiksamarbejdets betydning for elevens læring - i skolen og i praktikken SUSANNE KAJBERG – TEAMLEDER SOSU FYN REILA FROST – UDDANNELSESKOORDINATOR.
Projekt : ”Styrket samarbejde mellem borgeren, myndighed og udførende virksomheder ” Deltagere er Ledere og medarbejdere indenfor Handicap og Socialpsykiatriområdet.
Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder NFBO konferencen, Nuuk, august 2014 Merete Bonde.
Oplæg om DUKH - retssikkerhed Specialcenter Kornvangen 29. oktober 2014 Faglig leder og socialfaglig konsulent Hanne Petersen.
Helhedsorienteret indsats. Kolding kommune. Bettina Beyer, projektleder af projekt helhedsorienteret indsats Kolding kommune.
Kvalitet i Dagplejen Christina Barfoed-Høj, specialkonsulent, Socialministeriet. 18. maj 2010.
”Brug for alle” Temamøde den 18. juni Hvor var det vi startede?  Stor stigning i antallet af personer i målgruppen på passiv offentlig forsørgelse.
Projektcenter Sønderjylland Jobcentre, virksomheder og a-kassers rolle på sygefraværsområdet Workshop 1: Sygefravær Mandag d. 14. april 2008, Odense Congress.
Undervisningsdag om borgere med svære spiseforstyrrelser Formål Baggrund Program.
Temadag om ungdomskriminalitet 11. december 2008 Eigtveds Pakhus Opponering om principper for forebyggelse Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
MIDT- OG VESTJYLLANDS Videoafhøring i Danmark Ellen Agergaard Midt- og Vestjyllands Politi Hindsgavl Slot, september 2015.
Samarbejdet i rehabiliteringsteamet Sundhedskoordinator Afdelingslæge, ph.d. Jens Christian Jensen Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Brug for alle – elementerne i indsatsen v/ kontorchef Marianne Sumborg.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Forslag fra arbejdsgrupperne
Samarbejde for trivsel i skolen i Danmark
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Respekt for Grænser Fakta
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Antal besvarelser: 52.
DUBU Superbrugerrollen
Børnebakkens Indsatser
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Hvordan vi ser på SAPA i Faaborg-Midtfyn?
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
(s. 1) De projekterende og udførende sammen med bygherren gennemgår grundigt og udfordrer projektet i overgangen fra projektering til udførelse. Ved projektoptimering.
BØRNE- og UNGEKULTURKONSULENTER MED FAGLIGHED OG SAGLIGHED
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Etablering af en Socialstyrelse
Sprog og praktik på virksomheden
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Gør det umulige – samarbejd på tværs
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
SUMO - analyse.
Tendenser i forældresamarbejdet
Rum for uformel læring, 28. april 2011
Perspektivskifte Arbejdsmiljøloven Op
Rolle og arbejdsområder
Dialogspil om lærerarbejdsliv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Tværfagligdag 7. November 2018                                                                                                                     
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Udvikling af centralbiblioteket
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Fra den anden side af skrivebordet
Skole-hjemsamarbejde
Præsentation af fælles proces myndighed og Familiehus
Præsentationens transcript:

ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent

”OVERGREBSPAKKEN”. OKTOBER NY LOVGIVNING OG INITIATIVER TIL AT FOREBYGGE ELLER STOPPE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Politikredsmøder: Initiativ der sætter fokus på den forebyggende og tværfaglige og tværsektorielle indsats: Socialstyrelsen faciliterer i årene 2014 – 2016 et møde årligt i hver politikreds mellem politiet og alle kommunerne i de enkelte politikredse. 12 politikredse 98 kommuner

DANMARKS 12 POLITIKREDSE

FORMÅLET MED DE TVÆRSEKTORIELLE MØDER MELLEM POLITI OG KOMMUNER At understøtte en kvalificering af samarbejde og koordinering mellem de to myndigheder i sager, hvor der opstår mistanke eller viden om, at børn og unge udsættes for fysisk vold og/eller seksuelle overgreb. Ved at: –viden om vold og seksuelle overgreb formidles og danner fælles fagligt grundlag for de nødvendige handlinger og indsatser hos såvel politi som kommuner –nye centrale initiativer og lovgivning bliver formidlet og anvendt –lokalisere og drøfte samarbejdsbarrierer –facilitere at kommuner og politi koordinerer deres arbejde, så børn og deres nærmeste omsorgspersoner får den rette sociale indsats uden at indsatsen kolliderer med den politimæssige efterforskning

DELTAGERE I MØDERNE Fra både kommuner og politi inviteres ledere samt centrale nøglepersoner med praksiskendskab. Fra kommunerne deltager: Børn og ungechefer Afdelingsledere, teamledere, faglige koordinatorer Sagsbehandlere Fra politiet deltager: Leder af den centrale afdeling for personfarlig kriminalitet Sektionsledere og ledere af lokale politienheder Sagsbehandlere og videoafhørere Desuden leder af børnehus i politikredsen

KORTLÆGNING AF SAMARBEJDET 2013 I 4 politikredse var etableret et samarbejdsforum mellem politi og alle kommuner i politikredsen I andre politikredse var der etableret et samarbejdsforum mellem politi og (de) enkelte kommuner i politikredsen I nogle politikredse var der ikke etableret et egentligt formaliseret samarbejdsforum. Samarbejdet foregik alene i de konkrete sager.

KORTLÆGNINGEN – HVOR VAR DER STYRKER I SAMARBEJDET Faste kontaktpersoner hos politi og kommune Et personligt kendskab udvikles, som gør det lettere at kontakte hinanden og som giver tillid og tryghed og styrker samarbejdet i enkeltsager Faste regelmæssige samarbejdsmøder mellem politi og kommuner sætter rammerne for samarbejdet forum for erfaringsudveksling man kan være ærlig og kritisk, når man drøfter samarbejdet det personlige kendskab giver tillid, tryghed og styrker samarbejdet indblik i hinandens områder og vilkår kendskab til andre fagpersoner i både politi og kommuner skaber netværk

KORTLÆGNINGEN – HVILKE UDFORDRINGER VAR DER I SAMARBEJDET? Manglende kendskab til hinandens arbejdsområder Manglende kendskab til forskellig lovgivning og arbejdsgange Mangelfuld koordinering af opgaverne i kommunen og politiet Ventetid mens politiet efterforsker er svær at håndtere i kommunerne Der mangler klare aftaler for, hvornår og hvad sagsbehandlere kan tale med barn/forældre om uden at forstyrre efterforskningen Det er ikke altid klart i kommunerne, hvilke sager de skal samarbejde med lokalstationerne om og hvilke med den centrale efterforskningsenhed i politikredsen

KORTLÆGNINGEN - ØNSKER OG FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDSMØDERNE At få dannet et fælles billede af sagsgange og snitflader mellem politi og kommuner og skabe bedre koordination i sagerne. Afklaring og forventningsafstemning til hhv. politiets og kommunernes rolle og opgaver i overgrebssager. Hvorfor gør hhv. politi og kommune, som de gør og hvilken betydning har det for den anden part? At høre om og lære af andre kommuners erfaringer, herunder erfaringsudveksling omkring hvilke barrierer der er for samarbejdet og hvilke elementer i samarbejdet der fungerer godt. At få indgået konkrete samarbejdsaftaler mellem politi og kommuner. At få en fælles viden om og forståelse af Overgrebspakkens forskellige tiltag og at udveksle erfaringer med anvendelsen af de nye regler.

TEMAER OG PROBLEMATIKKER PÅ DE AFHOLDTE MØDER 24-timers reglen Den fremrykkede børnesamtale Samtaler med børn i den primære sektor Børnesamtalen uden forældres samtykke og tilstedeværelse Partshøringer og aktindsigt Sagshåndtering og tiden i et børneperspektiv Hvornår er vold mod børn vold der skal anmeldes, herunder kommunernes hhv politiets opgaver

ERFARINGER Stor tilslutning til møderne og stort engagement i at erfaringsudveksle og diskutere lovgivning og praksis på området. Fordel at deltagerne i møderne både repræsenterer ledelses- og praksisniveau. Stor opgave at planlægge og afholde møder, som er svær at finde ressourcer til lokalt. Vigtigt at fokus holdes på den fælles interesse i at skabe så gode vilkår som muligt for børn, som udsættes for overgreb, og på at finde løsninger på de konkrete udfordringer forskellig lovgivning og organisatoriske forhold giver anledning til.

ERFARINGER Generelt udtrykkes fra både politi og kommuner, at der er et godt samarbejde men også et kontinuerligt behov for at lokalisere og håndtere eventuelle samarbejdsbarrierer. Opfordring fra politiet til kommunerne om tidligt i et sagsforløb at ringe og drøfte sager, f.eks. inden beslutning om anmeldelse eller om muligt inden afholdelse af børnesamtale. Flere steder har man –indgået samarbejdsaftaler –udviklet vejledningsmateriale –skabeloner til anmeldelser –indgået aftaler om yderligere kontakt mellem politi og enkeltkommuner –indgået aftaler om faste møder mellem politi og flere kommuner i politikredsen.