Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj 13429107865.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
Advertisements

Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Del 2:Rammer for en professionel samtale med en patient ETABLERE EN RELATION, ANERKEND E OG SKABE TRYGHED 2 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indlede samtalen,
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Skriv en kommunikationskontrakt. Kontraktformuleringens faser Alles ansvar Skab motivation for kontrakten. Afstem forventningerne hos medarbejderne Hvad.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Workshop 4 Anerkendelse i praksis Psykolog Susanna de Lima Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen.
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
MARTS 2011 DET FÆLLES ANSVAR II Title slide EVALUERING AF DET FÆLLES ANSVAR II ERFARINGER OG PERSPEKTIVER.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
ADHD/ADD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.
Lærerens møde med eleven Af Jan Tønnesvang In Press , 16/12-09
Løsningsfokuseret samtale - Pause, tilbagemelding og opgaver Undervisning PKR 5. nov Psykolog Morten Halberg.
Læring og it Spørgeteknik Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1.
Nytteaktivering – Jobcenter Gribskov. Baggrund □ Arbejdsmarkedsudvalget: □ I længere periode drøftet muligheden, særligt mhp. Havearbejde m.v. for seniorer.
Hvis Fagligt Begrundet Arbejdsdeling er svaret Hvad er så spørgsmålet?
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET VEJLEDER, AC-FULDMÆGTIG16. AUGUST 2016 MARIE.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Feltopgave 1 Julie-Marie Terkildsen
Ungdommens Folkemøde
OK18 nærmer sig Hvad er vigtigst for HK Kommunals medlemmer?
//Niveau 3-ledere Uge 50-5/Pakke 3 Lederpakke 3.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Antal besvarelser: 52.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Relationer på arbejdet.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
DUBU Superbrugerrollen
DIT LIV Tænd for lyden og læn dig tilbage -.
UU-OS værdier Åbenhed Mangfoldighed Ordentlighed Mod
Forberedelse til eksamen
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
- Spot på snusepraktikker
45. Konflikthåndtering Indhold: Man får redskaber til at tackle konflikter med forældre på kanten, i en anerkende og nedtrappende facon. Du vil lære,
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Anerkendende pædagogik
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Fælles ledelsesgrundlag
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Styrk samarbejdet - med social kapital
Til ambassadører: Hvordan kan Colibo understøtte jeres behov?
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Erfaringer fra virksomhedsbanken
1. kontaktmøde Velkommen til workshop om Kompetenceafklaring, CV og Netværk. Hils på hinanden, jeres networking starter nu
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Sådan bruger du præsentationen
Få succes med jeres næste projekt Et udviklings-forløb med DGI og DIF
MUNDTLIG FREMSTILLING
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Om feedback til terapeutisk arbejde på SEOP
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Alberts historie Af forfatter Signe Rhode og illustrator Anja Løfkvist
Skriftlig og mundtlig feedback Camilla Jürgensen, Heidi Andersen
Peer to peer - det relationelle møde båret af egne erfaringer.
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Værktøj 5: Lederens opgaver med stress - stressforebyggende lederstil
Værktøj 8: Supervision og sparring
Værktøj 7: Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen
En tryg start i vuggestue – samtaleværktøj til opstartsdialog
Præsentationens transcript:

Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab

Skaleringer som dialogværktøj

Feedback som mentor Gør positiv udvikling tydelig Fx Nedskriv de områder, der skal trænes og bedøm udviklingen – fx på en skala fra Det kan være faglige, sociale og sproglige områder.

Løsningsfokuseret dialog Sæt spot på det, der virker Ex: Undersøg først hvorfor og hvordan mente har flyttet sig fra 2 til 4 på skalaen inden I taler om, hvordan man kommer højere op. Pointen er, at man synliggør den udvikling der har været og viser, at udvikling faktisk er en mulighed, selvom man ikke ligger højt

Løsningsfokuseret dialog Eksempel på løsningsfokuseret skalaspørgsmål i forbindelse med angst: På en skala fra 1-10, hvor 1 står for det tidspunkt, hvor du er allermest bange og ikke tør møde andre og 10 er den dag, hvor du uden problemer kan være sammen med alle her på arbejdspladsen, hvor er du så nu? (Mente svarer fx ’3’) Hvorfor siger du 3 og ikke 1? Hvad er der sket siden det var 1? Er der noget/nogen på arbejdspladsen, der gør, at du siger 3? Hvordan ville det være, hvis det var et 5-tal? Er der noget vi kan gøre for at det bliver 5? Hvor højt skal du op for at det er ok for dig? Osv.

Skaleringer med indhold I hvor høj grad synes du, at praktikanten besidder de sociale kompetencer, som det kræves i jobbet? Antal point Praktikanten besidder næsten ingen af de sociale kompetencer, der kræves på dennne arbejdsplads. Han/hun er enten meget tilbageholdende, har mange konflikter eller undgår samarbejdssituationer. Har brug for meget læring indenfor dette område. 1 Praktikanten indgår i de sociale relationer, der er nødvendige i jobbet, men har svært ved det. Han/hun forsøger fortsat at undgå sociale relationer eller er meget dårlig til at tackle samarbejde, uskrevne normer og samvær med andre på arbejdspladsen. 2 Praktikanten har i nogen grad de relevante sociale kompetencer, der kræves i jobbet. Han/hun samarbejder fint med kolleger og kender til normer og har viden om det sociale liv på arbejdspladsen. 3 Praktikanten mestrer de relevante sociale relationer på højde med øvrige medarbejdere. Fungerer godt i samarbejde og i uformelle sociale sammenhænge i jobbet. 4 Praktikanten mestrer i meget høj grad de relevante sociale relationer på arbejdspladsen. Praktikanten fungerer strålende i samarbejdsrelationer og har stor fornemmelse for uskrevne regler, situationsfornemmelse, og er god til at aflæse, hvordan han/hun virker på andre. 5 Ved ikke

I hvor høj grad synes du, at praktikanten det engagement, som det kræves i jobbet? Antal point Praktikanten udviser næsten intet engagement ift. arbejdspladsen. Virker umotiveret og uden gejst ift. dette job/denne arbejdsplads. Udebliver ofte eller er meget syg uden at melde afbud. 1 Praktikanten udviser kun lidt engagement ift. arbejdspladsen. Virker ikke som om han/hun virkelig vil denne branche/type af job. Deltager, men uden gejst. Udebliver undertiden uden at melde afbud eller har mange sygedage. 2 Praktikanten viser engagement i arbejdspladsen/jobfunktionen. Det virker som om han/hun virkelig prøver og gerne vil. Man kan mærke, at han/hun er interesseret. Melder altid afbud ved sygdom/udeblivelse. 3 Praktikanten udviser stort engagement ift. arbejdspladsen/jobfunktionen. Man kan mærke, at han/hun brænder for det. Praktikanten forsøger altid at deltage. Engagementet er fuldt på højde med øvrige medarbejderes. 4 Praktikanten udviser ekstraordinært stort engagement. Er meget pligtopfyldende, initiativrig og interesseret. Man kan mærke, at det virkelig er noget, som han/hun gerne vil. Engagementet er faktisk højere end for de fleste medarbejdere. 5 Ved ikke

Hvor mange faglige kompetencer har praktikanten i forhold til den branche han er i praktik indenfor Antal point Praktikanten har overhovedet ingen faglige kompetencer i forhold til branchen. Han/hun. skal lære det hele fra bunden af. 1 Praktikanten har nogle få faglige kompetencer, men har brug for at lære det meste fra bunden af. 2 Praktikanten har nogle faglige kompetencer, og han/hun er ret godt rustet til et job/uddannelse i den retning. Praktikanten har dog stadig brug for at lære en del. 3 Praktikanten har mange faglige kompetencer i forhold til branchen. Han/hun har kun brug for at lære en smule nyt. 4 Praktikanten har alle de faglige kompetencer, der skal til for at gå i gang med en uddannelse/tage et job indenfor branchen. 5 Ved ikke

Hvordan vurderer du praktikantens evne til at fortælle om sig selv, sine behov, problemer og ressourcer i forhold til, hvad der kræves på din arbejdsplads? Antal point Praktikanten har ingen fornemmelse for, hvad han kan fortælle om sig selv overfor Mentor/kolleger -fortæller alt for meget - eller -vil ikke fortælle noget - eller -fokuserer kun på sine problemer/sygdom 1 Praktikanten har svært ved at vælge, hvad han skal fortælle om sig selv overfor Mentor/kolleger -fortæller nogle gange ting fra sit privatliv, som ikke bør fortælles på denne arbejdsplads - eller -er meget tilbageholdende ift. at fortælle om sig selv, hvilket gør det svært for os tage de rette hensyn - eller -har svært ved at sortere i, hvad der er vigtigt/acceptabel at fortælle 2 Praktikanten har en nogenlunde idé, om hvad han/hun kan fortælle om sig selv overfor kolleger/Mentor, men har stadig brug for hjælp til dette - evner at sortere i det han/hun fortæller om sig selv, men er stadig usikker på, hvad han skal vælge ud - har en nogenlunde fornemmelse for, hvordan han/hun skal præsentere sine kompetencer, behov og evt. problemer, men har brug for hjælp til denne proces 3 Praktikanten har en god fornemmelse for, hvad han/hun kan fortælle om sig selv overfor Mentor/kolleger -er god til at sælge sig selv til Mentore -har en god fornemmelse for hvem på arbejdspladsen han kan fortælle om dele af sit liv -er god til at præsentere sine kompetencer, behov og evt. problemer 4 Praktikanten evner uden problemer at fortælle den relevante historie om sig selv og sætte ord på egne behov, kompetencer og problemer, så det accepteres af kolleger/Mentor¨ -har en præcis fornemmelse for, hvad han/hun kan fortælle i hvilken sammenhæng -er meget velformuleret om egne kompetencer og egne behov ift. arbejdspladsen -kan formidle om sig selv med humor 5 Ved ikke