Sundhedsprofiler som værktøj i planlægning Niels Kr. Rasmussen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sundhed menneske og samfund
Advertisements

Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Handicap, idræt og social deltagelse
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Omsætning af viden til handling
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater.
Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser
Social- og sundhedshjælper retning
Sundhedssekretariatet Sundhedsprofiler i Fredericia Kommune Baggrund og formål med at arbejde med sundhedsprofiler Fremgangsmåde og dataindsamling Præsentation.
Kulturforandringer i Børn og Unge Kulturforandring i hele Børn og Unge Hvad går det ud på? Kulturforandring i Område Skanderborgvej og Viby lokaldistrikt.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Ved overlæge Jes Gerlach
Social- og Specialpædagogik
Velfærdseksperimentarium, Odense Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde Den 14. marts 2013.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Hvad kan en planlægningsmodel? Forskningsleder Ph.d. Tine Curtis Sundhedsstyrelsens planlægningsguide og PRECEDE-PROCEED modellen.
HANDLING OG PLAN1 Kvalitetssystem – indsatser og selvevaluering Krav – ideer fra sidst: Kvalitetssystem udvikles i samarbejde mellem skoler og SIIP Systemet.
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges misbrug Torsdag den 28. januar Ib Hansen Mobil:
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Sundhedsledelse I Kolding Kommune v/Hanne Thomsen,
Workshop 1: Sygefravær Hvor kommer de syge fra – og hvad kan vi gøre ved det? Elsebeth H. Troelsgaard, udviklingskonsulent og Emil Raun, direktør Arbejdsmarkedsservice,
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
Projektcenter Sønderjylland Jobcentre, virksomheder og a-kassers rolle på sygefraværsområdet Workshop 1: Sygefravær Mandag d. 14. april 2008, Odense Congress.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Dias om psykisk arbejdsmiljø
Samarbejde for trivsel i skolen i Danmark
Spot og håndtér stress - før medarbejderen bliver sygemeldt
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Svendborg Kommune: Rygning
Varde Kommune: Rygning
Behov, motivation og mestring
Billund Kommune: Rygning
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
personlig robusthed arbejdsevne tilbagevenden
Halvårsmøde om arbejdsmiljøarbejdet
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Daka Denmark A/S Hvorledes genanvendelsen af fosfor skubbes i gang
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
13. Ikke-finansielle rapporter
Inklusion i Folkeskolen
Er KRAM en skam? Signild Vallgårda
Vejledning i validering
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Perspektivskifte Arbejdsmiljøloven Op
Dialog mod Vold som business-case
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Interne survey som ledelsesværktøj
Afdækning og forhandlinger med BUF og SKK
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
arbejdspladsvurdering (apv) februar – 13. marts 2019
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
LAG Odder-Hedensted.
MEDARBEJDER-INDDRAGELSE
Vejbelysning – med og uden LED
Værktøj 10: Forandringer og stress - Individet
Sundhed i Aabenraa Kommune
Præsentationens transcript:

Sundhedsprofiler som værktøj i planlægning Niels Kr. Rasmussen

24. november 2006Lokale Helseprofiler2 Definition En helhedsbeskrivelse af et områdes sundhedsforhold Sundhedsforhold –Sundhed, funktion og dysfunktion (sygdom m.m.) –Determinanter, rammer og barrierer –Konsekvenser, brug og handlinger Etablerede og dokumenterede forhold – ikke hypotetiske aspekter

24. november 2006Lokale Helseprofiler3 Formål Hvad er de ”største” sundhedsproblemer Hvor er det største sundhedsfremme potentiale Prioritering og dimensionering af indsatsområder Målsætning for folkesundhedsarbejde Monitorering –Alarmklokke –Evaluering Folkelig synliggørelse Led i en demokratisk diskussion

24. november 2006Lokale Helseprofiler4 Sundhedsbegreber Sundhed: styrke og kraft Godt Helbred/helse: hel, uden skavanker Hvad begrænser vor styrke og kraft ? –manglende ressourcer og kvalifikationer –manglende handle- og udfoldelsesmuligheder –dårlig trivsel –sygdomme

24. november 2006Lokale Helseprofiler5 Sundhedsbegreber Livskvalitet: kvalitet ved livet: –hvad er kvalitet, hvad er livet Hvem bestemmer hvad kvalitet er? –Faglige kriterier –sociale normer og ideologier –personlige, ”subjektive” kriterier

24. november 2006Lokale Helseprofiler6 Perspektiver på sundhed Professionelt ”objektivt” perspektiv: lægeligt, psykologisk, plejemæssigt, socialarbejder - lærebogsbaseret Socialt, normativt omgivelsesperspektiv Individuelt ”subjektivt” perspektiv

24. november 2006Lokale Helseprofiler7 Data kilder til forskellige perspektiver Eksisterende registerdata –Kontakter med ”det professionelle system” Regelmæssige surveys af ”fritlevende befolkning” Ad hoc undersøgelser Kvalitative data, fokusgrupper Borgermøder etc.

24. november 2006Lokale Helseprofiler8 Adfærd Adfærd som risikofaktor og eksposition Adfærd som handling, holdning, motivation, ændringsparathed

24. november 2006Lokale Helseprofiler9 Anvendelser Kommunale sundhedsplaner/sundhedsaftaler Behovet for aktuelle og lokale data, selvom der ikke er de store afvigelser fra landstallet Styring eller legitimering?

24. november 2006Lokale Helseprofiler10 Standardiserede eller ”rå” prævalenser Til prioritering af forebyggelses og sundhedsfremme opgaver Til brug for vurdering af volumen behov for indsatser Lokalisering af problemerne Til brug for årsagsvurdering: producerer vi flere eller færre tilfælde i vores område

24. november 2006Lokale Helseprofiler11 Kvalitetskrav Data baseret på selvrapportering –Relevans, eneste kilde –Præcision: svarpersoner ”lyver” –Har man brug for eksakte tal for forekomster eller for rangordning af problemområder til prioritering

24. november 2006Lokale Helseprofiler12 Andele med godt helbred i Øresundsregionen

24. november 2006Lokale Helseprofiler13 Andele med stillesiddende aktivitet i fritiden Øresundsregionen

24. november 2006Lokale Helseprofiler14 Andele dagligrygere Øresundsregionen

24. november 2006Lokale Helseprofiler15 Risiko-alkoholbrug (240/176 g/ugen)

24. november 2006Lokale Helseprofiler16 Andele med BMI >= 30

24. november 2006Lokale Helseprofiler17 Life expectancy in municipalities in DK and national figures for Denmark, Sweden and France (1995) Rang for bydel/kommune efter stigende middellevetid

24. november 2006Lokale Helseprofiler18 Andele, der føler stærk tilknytning til deres kvarter – i forhold til bydele

24. november 2006Lokale Helseprofiler19 Andele med daglig rygning i forhold til tilknytning

24. november 2006Lokale Helseprofiler20 Kan regne med hjælp i tilfælde af sygdom i relation til tilknytning

24. november 2006Lokale Helseprofiler21 Fysisk inaktivitet i fritiden i relation til tilknytning

24. november 2006Lokale Helseprofiler22 Tilknytning i relation til andele med uddannelse

24. november 2006Lokale Helseprofiler23 Andele der har overskredet genstandsgrænsen i relation til tilknytning

24. november 2006Lokale Helseprofiler24 Tilfredshed med bolig og tilknytning

24. november 2006Lokale Helseprofiler25 Andele med sygdomsbetinget arbejdsophør i relation til andele med uddannelse

24. november 2006Lokale Helseprofiler26 Baggrund for Hepro Interreg projekter –Østfold – Vestre Götaland –Øresund Nordprofil HEPRO – Health profile Har den internationale dimension relevans? –Sammenlignelighed giver en dimension, perspektiv, eftertanke –Intet tal giver mening uden en sammenligning

24. november 2006Lokale Helseprofiler27 Udviklingsprocessen Ikke deduktivt styret ud fra specifikke hypoteser, men styret af en generel relevans- model og informationsbehov blandt brugere Input fra tidligere projekter –Dansk-Svensk interreg samarbejde i Øresundsregionen –Østfold-Vestre Götaland: Grenseprofilen –Norgesprofilen Været diskuteret på 5 konferencer (nordiske/baltiske brugere af sundhedsprofiler) Kompromis mellem mange interessenter og faggrupper Hvilken relevans har den internationale dimension? –Sammenlignelighed giver perspektiv –Intet tal giver mening uden en sammenlignelighed

24. november 2006Lokale Helseprofiler28 Skal betjene både forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse af sygdomme og andre uønskede tilstande –Fordi de forringer vores sundhed og livskvalitet Fremme af sundhed og andre ønskelige tilstande –Fordi det giver et bedre liv og beskytter os mod sygdom

24. november 2006Lokale Helseprofiler29 Krav til indikatorer De skal kunne indfange essensen af et problemområde Der skal være en klar og normativ fortolkning De skal være robuste og statistisk valideret De skal være følsomme over for interventioner og tiltag De skal være sammenlignelige mellem områder eller over tid, så der benchmarkes, og gives holdepunkter for vurderinger af ændringer

24. november 2006Lokale Helseprofiler30 Baggrundsvariable - Køn / alder- Uddannelsesniveau - Civilstatus / hus sammensætning- Erhverv - Boligtype og område - Betalingsevne Ressourcer, miljø - Social støtte - Lokalsamfundets serviceydelser - Lokalsamfundets sociale miljø - tilknytning til lokalsamfundet Belastning og risikofaktorer, miljø - Fysisk arbejdsmiljø - Psykosocialt arbejdsmiljø - Vold og hærværk i lokalområdet - Lokal forurening Ressourcer, individ - Forandringsparathed. - Indtag af frugt og grønt - Fysisk aktivitet i fritiden Belastning og risikofaktorer, individ - BMI - Daglig rygning - Stort alkoholforbrug - Fysisk inaktivitet Social og psykisk funktion og livskvalitet - Personlig velbefindende og funktion - Selvvurderet helbred - Kan du gøre hvad du har lyst til? - Er du stresset? Helbred, sygdom og gener - Sygdomsliste - Langvarig sygdom Håndtering, handlekompetence og mestring - Handlingsparathed og motivation - Brug af læge - Brug af smertestillende medicin Social deltagelse, participation - Deltagelse i foreningsliv - Benyttelse af lokalområdets muligheder - Tillid til lokalbefolkningen - Tillid til samfundet Fastholdelse og marginalisering - Varige aktivitetsbegrænsninger - Sygefravær - Hæmmet af sygdom Det rum(me)lige Sundhedsbegreb

24. november 2006Lokale Helseprofiler31 Forberedelsesmøder Moss 2002 Gøteborg 2003 Malmø 2004 Riga 2005 Turku 2005 Alytus 2006 Østfold 2006