Sundhedsprofil for Aarhus Kommune

Præsentationer af emnet: "Sundhedsprofil for Aarhus Kommune"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Temaanalyse om Sundhed og Arbejdsmarked Analyser lavet af DEFACTUM, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 – Sundhedsprofil for region og kommuner for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Forsidegrafik: ActVisual

2 Temaanalyse om Sundhed og Arbejdsmarked
Generelt om temaanalyserne DEFACTUM, Region Midtjylland har udarbejdet sundhedsprofiler for region og kommuner i 2006, 2010 og 2013 (link). De regionale sundhedsprofiler indeholder en lang række analyser af sundhedstilstanden i kommunerne. På baggrund af sundhedsprofilen fra 2013 har DEFACTUM lavet analyser for Aarhus Kommune af aarhusianernes sundhed. Disse temaanalyser er et supplement til de regionale sundhedsprofiler. Alle temaanalyserne findes på Formålet med temaanalyserne er at få detaljeret viden om aarhusianernes sundhed, der kan understøtte det tværgående samarbejdet om sundheds- politikken og konkrete sundhedsindsatser til borgerne på tværs af Aarhus Kommune og med eksterne interessenter. Der blev i forbindelse med sundhedsprofilen i 2013 udsendt spørgeskemaer til borgere over 15 år i Aarhus Kommune. I forhold til sundhedsprofilen blev der i 2013 udsendt ekstra spørgeskemaer i 18 udvalgte socialt udfordrede boligområder med henblik på at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag for disse områder. Svarprocenten i de socialt udfordrede boligområder var 38 % mod 63 % i resten af Aarhus. Samlet var der besvarelser fra borgere i Aarhus Kommune – alle disse indgår i temaanalyserne. I analyserne er der anvendt vægtning af data, der korrigerer for forskelle i svarprocent i forhold til demografi. Som følge af det store datamateriale og vægtningen giver resultaterne et nuanceret billede af sundhedstilstanden blandt alle aarhusianere over 15 år. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstaben på Læsevejledning Analyserne for sundhed og arbejdsmarked er foretaget for aarhusianere, der er fra 25 år til og med 64 år. Temaanalysen har fokus på grupper af borgere med store sundheds-udfordringer henholdsvis blandt aarhusianere, der er i arbejde og aarhusianere, der ikke er i arbejde. Temaanalysen består af tabeller med analyseresultater samt tilhørende kommentarer til resultaterne. Kommentarerne fremhæver de væsentligste resultater i analyserne. På den næste side følger en opsummering af de overordnede resultater af analyserne og sammenligninger mellem borgere, der er i arbejde og borgere, der ikke er i arbejde. Herefter følger detaljerede analyser af: • Arbejdsevne • Stress • Selvvurderet helbred • Ensomhed • Selvvurderet trivsel og livskvalitet • Rygning • Stillesiddende i fritiden • Passiv rygning • Idræt og motion i fritiden • Højrisikoforbrug af alkohol • Kroniske sygdomme • Kostvaner • Søvn • Svær overvægt • Sundhedskompetence I tabellerne er der markeret med en *, hvis forskellen mellem borgere, der er i arbejde og borgere, der ikke er i arbejde er statistisk signifikant. Kun i det tilfælde, at der er en statistisk signifikant forskel, kan der tales om en påviselig forskel.

3 Sundhed og Arbejdsmarked
Sammenligning På alle de valgte sundhedsmål er sundhedsudfordringerne større blandt borgere, der ikke er i arbejde i sammenligning med borgere, der er i arbejde. Forskellene spænder fra en relativt lille forskel i forhold til ikke at dyrke idræt eller motion i fritiden (37 % vs. 48 %) til en meget stor forskel i nedsat arbejdsevne (6 % vs. 40 %) og dårligt selvvurderet helbred (6 % vs. 30 %). Borgere der ikke er i arbejde Blandt borgere, der ikke er i arbejde, er det særligt de årige, de årige, dem med et lavt uddannelsesniveau, dem der bor i et socialt udfordret boligområde samt dem med anden etnisk baggrund end dansk, hvor en meget stor andel er ramt af mange negative sundhedskonsekvenser. Borgere i arbejde Blandt borgere, der er i arbejde, er det overvejende dem med et lavt uddannelsesniveau, dem der bor i socialt udfordrede boligområder samt dem med anden etnisk baggrund end dansk, hvor en stor andel er ramt af mange negative sundhedskonsekvenser. Sundhedsmål Borgere i arbejde Borgere, der ikke er i arbejde Sammenligning af forekomst Nedsat arbejdsevne 6 % 40 % * 6-7 gange højere Dårligt selvvurderet helbred 30 % * 5 gange højere Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet 19 % 43 % * 2 gange højere Stillesiddende i fritiden 13 % 21 % * 1,5 gange højere Dyrker ikke motion eller idræt i fritiden 37 % 48 % * 1,3 gange højere Multisygdom/flere samtidige sygdomme 25 % Sover dårligt 5 % 17 % * 3-4 gange højere Højt stressniveau 20 % Ensomhed 3 % 13 % * 4 gange højere Ryger dagligt 12 % 24 % * Passiv rygning 22 % 37 % * 1,7 gange højere Højrisikoforbrug af alkohol 7 % 10 % * 1,4 gange højere Usunde kostvaner 12 % * Svær overvægt 9 % 15 % * Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

4 Nedsat arbejdsevne Nedsat arbejdsevne er generelt forbundet med en øget risiko for både mere og længerevarende sygefravær samt førtidspensionering. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere med en nedsat arbejdsevne er 6-7 gange højere blandt borgere, der ikke er i arbejde (40 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (6 %). Forskellen findes for alle opdelinger på køn, alder mm. Der er særligt høje forekomster af nedsat arbejdsevne blandt de (72 %) og årige (50 %), borgere med lavt (64 %) og middelhøjt uddannelsesniveau (49 %), samt borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (54 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere med nedsat arbejdsevne, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel med nedsat arbejdsevne. Det drejer sig om borgere med et lavt uddannelsesniveau (16 %), borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (15 %), samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk (10 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

5 Dårligt selvvurderet helbred
Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering og opsummering af sin helbredstilstand. Dårligt selvvurderet helbred hænger sammen med en øget risiko for bl.a. kortere levetid, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet, nedsat funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere med dårligt selvvurderet helbred er 5 gange højere blandt borgere, der ikke er i arbejde (30 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (6 %). Forskellen findes for alle opdelinger på køn, alder mm. Der er særligt høje forekomster af dårligt selvvurderet helbred blandt de årige (42 %) og årige (47 %), borgere med lavt uddannelsesniveau (46 %), samt borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (47 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere med dårligt selvvurderet helbred, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel med dårligt selvvurderet helbred. Det drejer sig om borgere med et lavt uddannelsesniveau (13 %), borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (14 %), samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk (10 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

6 Dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet
Borgerens samlede oplevelse af egen trivsel og livskvalitet udgør en bred sundhedsparameter som en opsummering af forhold vedrørende psykisk og social trivsel samt helbredsmæssige forhold. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere med dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet er over dobbelt så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde (43 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (19 %). Forskellen findes for alle opdelinger på køn, alder mm. Der er særligt høje forekomster af dårligt selvvurderet helbred blandt de årige (57 %) og årige (58 %), borgere med lavt (59 %) og middelhøjt uddannelsesniveau (49 %), borgere der bor alene (51 %), samt borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (61 %) og borgere med anden etnisk baggrund end dansk (51 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere med dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel med dårligt selvvurderet trivsel og livskvalitet. Det drejer sig om borgere med et lavt uddannelsesniveau (27 %), gruppen af borgere der bor alene (25 %), borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (32 %), samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk (27 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

7 Stillesiddende i fritiden
En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Stillesiddende adfærd bliver mere og mere udbredt i den danske befolkning og betragtes i forskningen som en selvstændig helbredsmæssig risikofaktor. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som er stillesiddende i fritiden er højere blandt borgere, der ikke er i arbejde (21 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (13 %). Forskellen findes for de fleste opdelinger på køn, alder mm. Dog ikke for de årige, højt uddannelsesniveau og ejerbolig. Der er særligt mange stillesiddende blandt de årige (30 %) og årige (31 %), borgere med lavt uddannelsesniveau (40 %), samt borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (37 %) og borgere med anden etnisk baggrund end dansk (31 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der er stillesiddende i fritiden, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der er stillesiddende i fritiden. Det drejer sig om borgere med et lavt uddannelsesniveau (19 %), borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (26 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

8 Motion eller idræt i fritiden
En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som ikke dyrker motion eller idræts i fritiden er højere blandt borgere, der ikke er i arbejde (48 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (37 %). Forskellen findes for de fleste opdelinger på køn, alder mm. Dog ikke for de årige, samt lavt og højt uddannelsesniveau. Der er særligt mange, der ikke dyrker motion eller idræt blandt de årige (53-57 %), borgere med lavt (61 %) eller middelhøjt uddannelsesniveau (54 %), samt borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (62 %) og borgere med anden etnisk baggrund end dansk (57 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der dyrker motion eller idræt i fritiden, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der dyrker motion eller idræt i fritiden. Det drejer sig om årige (44 %), borgere med et lavt uddannelses- niveau (55 %), borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (52 %) og borgere anden etnisk baggrund end dansk (44 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

9 Kroniske sygdomme Kroniske sygdomme opleves af mange som en belastning i dagligdagen, og samtidig skønnes det, at % af sundheds- væsenets ressourcer bruges på kroniske sygdomme. Borgere, der ikke er i arbejde Både når der er tale om fysiske og psykiske sygdomme er andelen højere blandt borgere, som ikke er i arbejde. Forekomsten er ½ til 5 gange højere blandt borgere, der ikke er i arbejde. Dette gælder dog ikke for allergi, hvor forekomsten er lige høj i de to grupper. I forhold til flere samtidige sygdomme (multisygdom) er andelen dobbelt så høj for borgere uden arbejde (48 %) sammenlignet med borgere i arbejde (25 %). Andelen med forskellige former for gigt (slidgigt 20 %) og psykiske lidelser (mere end 6 måneder 24 %) er høje blandt borgere, der ikke er i arbejde. Mange lider også af allergi (23 %) og migræne (23 %). Borgere i arbejde Generelt er borgere i arbejde i mindre ramt af kroniske sygdomme. Dog er en stor andel ramt af allergi (24 %) og migræne (13 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

10 Sover dårligt Sover dårligt¹ Borgere i arbejde sammenlignet med borgere der ikke er i arbejde (25-64 år) - Køn, alder, etnisk baggrund og sociale forhold I arbejde Ikke i arbejde Pct Antal borgere Signifikans Alle 5 6.400 17 7.200 * Køn Mand 2.900 3.100 Kvinde 6 3.600 4.100 Alder 25-34 4 1.300 11 1.700 35-44 20 1.500 45-54 27 2.200 55-64 8 16 1.900 Uddannelsesniveau Lavt 200 Middel 2.400 2.500 Højt 2.000 Bolig Ejer 3.500 14 Lejer 2.800 18 5.200 Samlivssituation Alene 7 19 4.200 Gift/samlevende 3.900 Bydel Socialt udfordrede boligområder 10 700 26 2.300 Resten af Aarhus Kommune 5.700 15 4.900 Etnisk baggrund Dansk 5.800 5.500 Anden 600 21 Meget tyder på, at søvn har afgørende betydning for helbredet og dermed er en vigtig helbredsindikator på lige fod med eksempelvis fysisk aktivitet og kost. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som sover dårligt er mere end tre gange så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde (17 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (5 %). Forskellen findes for alle opdelinger på køn, alder mm. Der er særligt mange som sover dårligt blandt de årige (27 %), borgere med lavt uddannelsesniveau (27 %), samt borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (26 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der er sover dårligt, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der sover dårligt. Det drejer sig om borgere i aldersgruppen årige (8 %), og borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (10%). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

11 Højt stressniveau Højt stressniveau¹ Borgere i arbejde sammenlignet med borgere der ikke er i arbejde (25-64 år) - Køn, alder, etnisk baggrund og sociale forhold I arbejde Ikke i arbejde Pct Antal borgere Signifikans Alle 20 23.000 43 17.000 * Køn Mand 17 10.000 38 6.600 Kvinde 23 13.000 46 11.000 Alder 25-34 21 7.700 37 5.600 35-44 22 6.500 53 3.600 45-54 19 5.400 59 4.100 55-64 15 3.100 34 3.800 Uddannelsesniveau Lavt 24 1.100 62 3.900 Middel 8.000 6.400 Højt 32 Bolig Ejer 12.000 29 3.500 Lejer 48 Samlivssituation Alene 7.900 47 9.900 Gift/samlevende 18 15.000 7.100 Bydel Socialt udfordrede boligområder 2.300 63 4.900 Resten af Aarhus Kommune 20.400 12.200 Etnisk baggrund Dansk 20.000 39 Anden 61 4.300 Stress er et vigtigt sundhedsmæssigt problem. Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere trivsel. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som vurderer at have et højt stressniveau er mere end dobbelt så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde (43 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (20 %). Forskellen findes for alle opdelinger på køn, alder mm. Der er særligt mange som har et højt stressniveau blandt de årige (53 %) og årige (59 %), borgere med lavt uddannelsesniveau (62 %), samt borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder (63 %), og borgere med anden etnisk baggrund end dansk (61 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der har et højt stressniveau, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der har et højt stressniveau. Det drejer sig om borgere som bor i socialt udfordrede boligområder (34 %), samt borgere med anden etnisk baggrund end dansk (32 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

12 Ensomhed Langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjerte-kar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som vurderer at være ensomme er mere end fire gange så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde (13 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (3 %). Forskellen findes for næsten alle opdelinger på køn, alder mm – dog ikke for anden etnisk baggrund end dansk. Der er særligt mange, som har et højt stressniveau blandt de årige (20 %), borgere med lavt uddannelsesniveau (20 %), samt borgere der bor alene (18 %), borgere der bor i socialt udsatte boligområder (21 %), og borgere med anden etnisk baggrund end dansk (20 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der føler sig ensomme, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der føler sig ensomme. De største andele af borgere der føler sig ensomme ses hos borgere med lavt uddannelsesniveau (6 %), samt borgere der bor alene (6 %), og borgere i socialt udfordrede boligområder (9 %), og for borgere med anden etnisk end dansk (11 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

13 Ryger dagligt Ryger dagligt¹ Borgere i arbejde sammenlignet med borgere der ikke er i arbejde (25-64 år) - Køn, alder, etnisk baggrund og sociale forhold I arbejde Ikke i arbejde Pct Antal borgere Signifikans Alle 12 15.000 24 9.900 * Køn Mand 14 8.600 26 4.800 Kvinde 11 6.100 21 5.100 Alder 25-34 9 3.600 16 2.600 35-44 3.700 28 2.100 45-54 15 4.400 30 2.300 55-64 3.100 25 2.900 Uddannelsesniveau Lavt 1.200 33 Middel 17 7.100 4.200 Højt 6.200 2.800 Bolig Ejer 10 7.400 Lejer 7.200 7.500 Samlivssituation Alene 6.000 29 6.400 Gift/samlevende 3.400 Bydel Socialt udfordrede boligområder 19 1.300 34 Resten af Aarhus Kommune 13.400 Etnisk baggrund Dansk 13.000 Anden 1.600 Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget. I perioden fra 2005 til var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme som eksempelvis lunge- kræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som ryger dagligt er dobbelt så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde (24 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (12 %). Forskellen findes for næsten alle opdelinger på køn, alder mm – dog ikke for anden etnisk baggrund end dansk. Der er særligt mange som ryger blandt de årige (28 %) og de årige (30 %), borgere med lavt (33 %) og middelhøjt uddannelses- niveau (28 %), samt borgere der bor alene (29%), og borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (34 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der ryger dagligt, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der ryger dagligt. Det drejer sig om borgere med lavt uddannelsesniveau (25 %), og borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (19 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

14 Passiv rygning Passiv rygning¹ Borgere i arbejde sammenlignet med borgere der ikke er i arbejde (25-64 år) - Køn, alder, etnisk baggrund og sociale forhold I arbejde Ikke i arbejde Pct Antal borgere Signifikans Alle 22 26.000 37 15.000 * Køn Mand 24 43 7.800 Kvinde 20 11.000 32 7.500 Alder 25-34 18 6.800 31 4.800 35-44 19 5.800 3.100 45-54 25 7.200 3.200 55-64 28 5.900 4.300 Uddannelsesniveau Lavt 1.900 44 3.000 Middel 13.000 39 6.000 Højt 15 10.000 5.600 Bolig Ejer 14.000 27 3.300 Lejer 12.000 41 Samlivssituation Alene 9.800 45 9.700 Gift/samlevende 16.000 5.500 Bydel Socialt udfordrede boligområder 36 2.500 47 3.900 Resten af Aarhus Kommune 21 23.300 34 11.400 Etnisk baggrund Dansk 23.000 Anden 2.800 35 2.700 Passiv rygning kan give gener som irritation af øjne og slimhinder i luftveje, hoste og hovedpine. Derudover øger passiv rygning risikoen for alvorlige sygdomme såsom lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kroniske luftvejslidelser. Borgere der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere som rapporterer at de udsættes for passiv rygning er ½ gang højere for borgere, der ikke er i arbejde (37 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (22 %). Forskellen findes for de fleste opdelinger på køn, alder mm. Dog ikke for de årige, lavt uddannelsesniveau og anden etnisk baggrund end dansk. Der er særligt mange der udsættes for passiv rygning blandt borgere med lavt uddannelsesniveau (44 %), borgere som bor alene (45 %), samt borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (47 %). Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der udsættes for passiv rygning, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der udsættes for passiv rygning. Det drejer sig om borgere med lavt (37%) og middelhøjt uddannelses- niveau (32 %), samt blandt borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (36 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

15 Højrisikoforbrug af alkohol
Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte- kar-sygdomme. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Hvis kvinder over en længere periode drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Højrisikoalkoholforbrug er en sundhedsudfordring, der er stort set lige udtalt for både gruppen af borgere i arbejde og borgere uden arbejde. Borgere, der ikke er i arbejde En lidt større andel blandt borgerne, som ikke er i arbejde har et højrisikoforbrug af alkohol (10 %) end for borgere i arbejde (7 %). Det er kun for mænd, middelhøjt uddannelsesniveau, borgere der bor i ejerbolig og borgere der ikke bor i et socialt udfordret boligområde, at der er en højere forekomst blandt borgere, der ikke er i arbejde. Borgere der er i arbejde Der er generelt kun små forskelle – indenfor gruppen af borgere, der er i arbejde. Eneste gruppe, der skiller sig ud med en højere forekomst af højrisikoforbrug af alkohol er borgere, der bor alene (11 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

16 Usunde kostvaner Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt samt visse kræftformer. Mange danskere har en kost, der generelt er for fed og sukkerholdig og som mangler vigtige næringsstoffer Borgere, der ikke er i arbejde Forekomsten af borgere med usunde kostvaner er dobbelt så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde (12 %) i sammenligning med borgere, der er i arbejde (6 %). Forskellen findes for de fleste opdelinger på køn, alder mm. Dog ikke for de årige, lavt og middelhøjt uddannelsesniveau, borgere der bor i ejerbolig, borgere der bor i socialt udfordrede boligområder og anden etnisk baggrund end dansk. Der er særligt mange mænd (17 %) og borgere med lavt uddannelses- niveau (21 %) samt borgere, der bor alene (16 %), der har usunde kostvaner. Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere, der har usunde kostvaner, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel, der har usunde kostvaner. Det drejer sig også om mænd (10 %), og borgere med lavt (13 %) og middelhøjt (11 %) uddannelsesniveau, samt borgere i socialt udfordrede boligområder (11 %). Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

17 Svær overvægt Der er sociale forskelle i forekomsten af overvægt. Svær overvægt (BMI over 30) forekommer især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og blandt personer i ufaglærte jobs. Der er desuden en særlig høj forekomst af overvægt blandt borgere med psykisk sygdom. Moderat og svær overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og kroniske sygdomme som type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt visse former for kræft. Desuden er overvægt relateret til lidelser i bevægeapparatet, samt psykisk mistrivsel og reproduktionsproblemer. Borgere, der ikke er i arbejde Der er en større andel af svært overvægtige findes i gruppen af borgere uden arbejde (15 %), sammenlignet med borgere i arbejde (9 %). Forskellen findes for de fleste opdelinger på køn, alder mm. Dog ikke for de årige, alle uddannelsesniveauer og borgere der bor alene. Særligt blandt de årige (21 %), borgere blandt borgere med lavt uddannelsesniveau (23 %) og borgere der bor i socialt udfordrede boligområder (24 %) ses større andele af borgere med svær overvægt. Borgere i arbejde Trods en lavere andel borgere med svær overvægt, end blandt borgere, der ikke er i arbejde, er der i nogle grupper en høj andel med svær overvægt. Især blandt borgere som er lavt uddannede (15 %) og bor i socialt udfordrede boligområder (16 %) er der en høj forekomst af svært overvægtige. Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland

18 Sundhedskompetence Tidligere definitioner af sundhedskompetence (engelsk: health literacy) omfattende først og fremmest basale funktionelle færdigheder såsom at kunne læse, forstå og handle på sundhedsrelateret information. I nyere definitioner er sundhedskompetence bredere og handler også om aktivt at kunne tage hånd om sin sundhed, at kunne vurdere den information man får, at kunne samarbejde aktivt med sundhedsprofessionelle samt at kunne navigere i et komplekst sundhedsvæsen og finde relevante informationer om sundhed. Kort sagt handler sundhedskompetence altså om den enkeltes evne til at få adgang til, forstå, vurdere og anvende information om sundhed. Sundhedskompetence blandt borgerne Andelen, der har svært ved at kommunikere med sundhedspersonalet (punkt 1, 2, 4, 7 og 9) er cirka dobbelt så høj blandt borgere, der ikke er i arbejde i sammenligning med borgere, der er i arbejde. Eksempelvis er andelen der føler, at de har svært ved at forklare deres problemer rigtigt til sundhedspersonalet, er dobbelt så høj blandt borgere uden arbejde (26 %) sammenlignet med gruppen af borgere i arbejde (13 %). Andelen, der har svært ved udfylde skemaer, læse og forstå instruktioner (3, 5, 6, 8 og 10) er ½ til 2½ gange højere blandt borgere, der ikke er i arbejde i sammenligning med borgere, der er i arbejde. Eksempelvis er andelen, der har svært ved at læse og forstå skriftlig information om sundhed næsten 2½ gange højere blandt borgere, der ikke er i arbejde. På alle områder er andelen, som har dårligere sundhedskompetencer større for borgere, der ikke er i arbejde sammenlignet med andelen i gruppen af borgere i arbejde. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kilde: Analyse af Aarhus data fra Hvordan har du det? 2013, DEFACTUM, Region Midtjylland