Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvad kan en planlægningsmodel? Forskningsleder Ph.d. Tine Curtis Sundhedsstyrelsens planlægningsguide og PRECEDE-PROCEED modellen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvad kan en planlægningsmodel? Forskningsleder Ph.d. Tine Curtis Sundhedsstyrelsens planlægningsguide og PRECEDE-PROCEED modellen."— Præsentationens transcript:

1 Hvad kan en planlægningsmodel? Forskningsleder Ph.d. Tine Curtis Sundhedsstyrelsens planlægningsguide og PRECEDE-PROCEED modellen

2 Planlægningsmodeller Side 2 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Planlægningsmodeller Modeller til planlægning og projektstyring. Systematisk belysning og overvejelse af: Problemer og prioritering imellem dem Risikofaktorer og målgrupper Udvikling af indsats Interessenter og ressourcer nødvendige for implementeringen Implementering Evaluering Forankring

3 Planlægningsmodeller Side 3 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Planlægningsmodeller Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser Sundshedsstyrelsen, 2007 Precede-Proceed L.W. Green & M. Kreuter. Health Program Planning: An Educational and Ecological Approach, New York: McGraw-Hill, 2005. Intervention mapping L.K. Bartholomew, G.S Parcel, G. Kok, N.H.Gottlieb. Intervention mapping: Designing theory and evidence-based health promotion programs. San Francisco, CA: Jossey-Bass, 2006 Five-stage community organization model N Bracht, Health Promotion at the Community Level: New Advances. Thousand Oaks: Sage Publications, 1999. Logical frameworks Se referenceliste i SST planlægningsguide Og andre …..

4 Planlægningsmodeller Side 4 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Sundhedsstyrelsens planlægningsguide 10 spørgsmål Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

5 Planlægningsmodeller Side 5 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Behovsvurdering og afklaring Hvor står vi nu? Hvilke arenaer og interessenter? Identificering af sundhedsproblemer Identificering og valg af mål Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

6 Planlægningsmodeller Side 6 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Konkretisering af projektet Nøglepersoner og implementering Konkrete aktiviteter Manpower og økonomi Kritisk og realistisk vurdering Målopfyldelse og evaluering Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

7 Planlægningsmodeller Side 7 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Projektmatrix Kilde: Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Sundhedsstyrelsen, 2007.

8 Planlægningsmodeller Side 8 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Projektmatricen: Redskab til beskrivelse af aktiviteter, ressourcer, betingelser og risici - kan benyttes som udgangspunkt for planlægning af dokumen- tation og evaluering

9 Planlægningsmodeller Side 9 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation PRECEDE-PROCEED modellen 7 faser: Planlægning Prioritering Udvikling Evaluering L.W. Green & M. Kreuter. Health Program Planning: An Educa- tional and Ecological Approach, New York: McGraw-Hill, 2005.

10 Planlægningsmodeller Side 10 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Livskvalitet Fase 1 Helbred Individ rettede strategier Kontekstuelle strategier Indsatsen Fase 4 Fase 5 Implementering Fase 6 Procesevaluering Fase 7 Dokumentation og effektevaluering Predisposing Reinforcing Enabling Fase 3 Forandringsfaktorer Livsstil Levevilkår Fase 2 Helbred & risikofaktorer Genetik Best practice Lokale ressourcer PRECEDE PROCEED Borgernes ønsker & problemer

11 Planlægningsmodeller Side 11 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 1: Identificere problemer Befolkningens oplevelse af livskvalitet, problemer i lokalsamfundet Styrker og ressourcer i lokalsamfundet/organisationen Engagere målgruppen, blandt andet gennem feed-back Den svære balancegang: Indledning til intervention vs. forsknings-projekt om værdier og livskvalitet

12 Planlægningsmodeller Side 12 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 2: Belyse og prioritere helbredsproblemer og risikofaktorer Identificere helbredsproblemer Identificere risikofaktorer (genetik, livsstil og miljø) Relatere til befolkningens ønsker og behov Prioritere på baggrund af: forekomst betydning/vigtighed for de aktuelle problemer foranderlighed

13 Planlægningsmodeller Side 13 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 3: Educational and ecological assessment Forandrings-faktorer; årsager-til-årsager Faktorer, der har indflydelse på eller direkte forårsager de prioriterede handlinger og livsbetingelser (fra fase 2) Predisposing – Enabling – Reinforcing = model for sundhedsadfærd = ’indsatshåndtag’

14 Planlægningsmodeller Side 14 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 3: Alkohol Begrænsninger på køb, aldersgrænser osv. Alkoholpolitikker Alkoholfri miljøer Holdning til alkohol – egen, families, andres … Mestringsevne/handlekompetence – at kunne sige nej Viden (helbred, sociale problemer mv.)

15 Planlægningsmodeller Side 15 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 3: Fysisk inaktivitet

16 Planlægningsmodeller Side 16 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 4: Udvikling af indsatsen; administrative og politiske muligheder og barrierer Valg af strategi: pædagogisk indsats, nyt tilbud, ændring af fysisk miljø, regler og love el. andet Vurdering af: Ressourcer, organisatoriske forhold, politiske (lovmæssige) strukturer Budget, personale (uddannelsesbehov), lokaler, materialer Undersøge best practice og andres erfaringer

17 Planlægningsmodeller Side 17 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 5: Implementering !

18 Planlægningsmodeller Side 18 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Fase 6-7: Evaluering Proces, impact, outcome Lærings-orienteret: Forventninger og opnåelse Kunne vi under de givne omstændigheder have gjort noget bedre (fase 3/4) Nåede vi de mål, vi havde sat os (fase 1-3); hvis ja, evaluering som erfaringsopsamling (standard) så andre kan gøre ligesådan; hvis nej, blev tingene gennemført som planlagt, forkert middel ift ønskede mål mv

19 Planlægningsmodeller Side 19 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Er borgerne engagerede? Kendes borgernes ønsker & oplevelse af problemer? Nej Engager! Undersøg behov og ønsker Epidemiologisk belysning Hvis ikke Kendes livsstils og levevilkårs determinanter? Belys risikofaktorer Ja Kendes mekanismerne bag risiko- faktorerne? Hvis ikke Årsager til årsager Findes en anvendelig best practice? Hvis ikke Design egen indsats Hvis ikke Implementering & evaluering Ja PROCEED Ja Kendes de væsentligste helbreds- problemer? PRECEDE

20 Planlægningsmodeller Side 20 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation SST guiden og PRECEDE-PROCEED modellen Hvad er fælles for dem? Begge er modeller for planlægning af konkrete (lokale) indsatser Skaber overblik over de forskellige faser i projektplanlægning, stiller spørgsmål til overvejelse, medtænker evaluering Helhedstænkning i forhold til årsager og løsninger individuelle, sociale og strukturelle forhold (SST) educational & ecological approach (PP-modellen) Påpeger at planlægningsforløb ikke vil være lineære – ofte vil man gå frem og tilbage mellem faserne; arbejde i loops…

21 Planlægningsmodeller Side 21 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Menneskers adfærd hænger sammen i et mønster (livsstil) og også omgivelserne, eksempelvis familien, arbejdspladsen og nærmiljøet former indbyrdes relationer Samtidig hænger menneskers adfærd og deres omgivelser uløseligt sammen Indsatser må derfor medtænke både individ og struktur - både ’educational’ og ’ecological’ strategier Menneskers handlen såvel som kultur og sociale forandrings- processer er forskelligartede Indsatser skal bygge på evidens og best practice – men må tilrettelægges efter lokale forhold

22 Planlægningsmodeller Side 22 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation SST guide til planlægning og PRECEDE-PROCEED modellen Hvad adskiller dem? PP-modellen forudsætter kendskab til en række teorier og metoder og kan virke uoverskuelig at bruge (skal man virkelig alt det igennem?) SST guiden er tænkt som et mere praktisk tilgængeligt redskab PP-modellen medtænker belysning af årsager-til-årsager (bagvedliggende årsager til risikofaktorer, ’indsatshåndtag’) PP-modellen tvinger til overvejelser vedr. prioritering og giver redskaber hertil SST guiden indeholder konkrete projektredskaber (interessent- og projektmatrix) I PP-bogen er der – meget inspirerende - kapitler om brug af modellen i konkrete indsatser i lokalsamfundet, skolen, på arbejdsplandsen og i sundhedsvæsnet

23 Planlægningsmodeller Side 23 26. november 2008 | Tine Curtis | Planlægning, implementering og dokumentation Brug planlægningsmodellerne direkte eller som huskeliste og til inspiration - gerne sammen med SBNs kvalitetstjekliste  Borgernes oplevelse af problemer samt deltagelse  Både livsstil og levevilkårs-relaterede risikofaktorer  Ressourcer  Lokale muligheder og betingelser  Evaluering http://www.sund-by-net.dk/


Download ppt "Hvad kan en planlægningsmodel? Forskningsleder Ph.d. Tine Curtis Sundhedsstyrelsens planlægningsguide og PRECEDE-PROCEED modellen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google