Psykosocial hjerterehabilitering Tøystrup Gods 23 marts 2010 Anne Skjødt Regionsleder, sygeplejerske.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykoedukation til unge i OPUS
Advertisements

Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Ved overlæge Jes Gerlach
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vejledning af eleven 1.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Unipolar depression Patienter og pårørende 6. Session - Den sociale lovgivning – ved socialrådgiver Depression og familien.
Skriv tekster, der fænger – 7 tips der toptuner din rapport Rikke Dinnetz
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Hvad skal I huske fra i dag! Viden, erfaringer, råd og redskaber.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Oplæg Region Sjælland. Michelle Knudsen 33 år. Har tidligere haft en spiseforstyrrelse- anoreksi. Var ”syg” fra jeg var år. Anoreksien var et tegn.
Arbejdsmiljø i vandløbene Problemer og løsninger v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Kan variation mindske ulighed i sundhed? Torben Mogensen Vicedirektør Amager og Hvidovre Hospital Kvalitetskonference 28. maj 2013.
Patientundervisning 8. Session Unipolar depression Forebyggelse.
Helbredelse og beskæftigelse kan gå hånd i hånd. Tilbagevenden til arbejde under psykisk sygdom er både muligt og sundt -hvis det gøres rigtigt.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Patientundervisning 2. Session Bipolar lidelse Symptomer ved manisk episode.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
Patientundervisning 3. Session Unipolar depression Håndtering af nedsat lyst, energi og træthed.
Undervisning for pårørende Unipolar depression Hvordan påvirkes familien?
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Kognitive strukturerede samtaler. Hvem er jeg Uddannet lærer i 1995 Langagerskolen 1995 – 2009 Skolevejleder / kurator 2003/04 Bagland 2009 – Ikke psykolog!
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Er patienterne klar til telemedicin? Morten Freil Direktør
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Introduktion til SPV-kursus
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Middellevetid Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over 7 år længere end en 30-årig med kort uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro,
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Program Velkommen Samarbejdet med pårørende
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
DUBU Superbrugerrollen
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Pårørendeundervisning: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Vi fletter sammen om hjerterehabilitering
Selvets kultur.
45. Konflikthåndtering Indhold: Man får redskaber til at tackle konflikter med forældre på kanten, i en anerkende og nedtrappende facon. Du vil lære,
TEMAAFTEN PSYKINFO DEN 09.november 2017
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social palliation og rehabilitering
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Kultur på recept i Aalborg
Relationer og recovery Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om relationers.
FSAIO ‘s Efterårs Fagdag 6 Oktober 2017
Beredskab på arbejdspladsen
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Kognitive udfordringer - og de nødvendige forudsætninger
Børns stemmer Mikkel Balslev Afdelingsleder.
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Kursus for personer med demens og pårørende
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Søskendekurser Handicapcentret for Børn, Aarhus Kommune
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Personaletræf Brogården 2018
Egenomsorg for pårørende
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
Hvordan opnår vi bedre kommunikation og dermed trivsel?
Velkommen Ny Studieordning fra efteråret 2019 Kort introduktion og oversigt i forhold til studieordning Princip fordeling for kliniske undervisnings.
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Skole-hjemsamarbejde
Præsentationens transcript:

Psykosocial hjerterehabilitering Tøystrup Gods 23 marts 2010 Anne Skjødt Regionsleder, sygeplejerske

Formålet med psykosocial rehabilitering At patient og pårørende kan mestre den nye livssituation og derved opnår bedre livskvalitet. At patient og pårørende får viden og forståelse for de følelsesmæssige reaktioner der kan følge med hjertekarsygdom.

Social støtte Sygemelding (hvor længe), økonomi, dagpenge, flexjob, pension Kritisk sygdom / forsikring Kørekort / erhverv Medicintilskud Rejser i udlandet

Screening for angst og depression Alle hjertekarpatienter bør screenes for angst og depression Hvornår i forløbet? En samlet vurdering af patienten er nødvendig for at finde frem til den bedste psykosociale intervention I den samlede vurdering inddrages også patientens egen opfattelse

Angst Angstlidelser ses hos 10% - 50% af alle hjertepatienter med akut koronarsyndrom Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, H:S Bispebjerg Hospital 2003

Angst Fremtrædende hos patienter med akut hjertesygdom 3 gange så høj dødelighed efter AMI Tæt på en fordobling af risikoen for nyt infakt over 5 år 6 gange så høj risiko for pludselig hjertedød Januzzi et al, 2000

Hvornår bliver angsten problematisk? Angsten bliver overdreven og urealistisk Angsten er der konstant Øget kropslig alarmberedskab – hjertepatienten er konstant på vagt Hjertepatienten undgår ting, han tidligere har haft fornøjelse af, pga. angsten for at noget kan gå galt

Depression Depression ses hos 25% af patienter med akut hjertesygdom Indvirker negativt på livskvalitet og compliance Er associeret med 4 gange så høj dødelighed Januzzi et al, 2000

Symptomer på depression Nedtrykthed Markant nedsat lyst og interesse Manglende energi/svær træthed Nedsat selvtillid Selvbebrejdelser Skyld Dystre tanker Tanker om døden og selvmord

Tag højde for angsten og depressionen Du skal ikke løse angsten eller depressionen, men du kan anerkende den og tage højde for den Der hvor dine kompetencer ophører, er det vigtigt at hjælpe hjertepatienten videre

Psykiske reaktioner Angst Utryghed Kaos Vrede Trist Forvirret Afmægtig Søvnløshed Irritabel Træthed Indadvendt Hukommelsestab Manglende lyst (sex, mad, sociale aktiviteter)

Meget individuel håndtering Håndteringen af følelsesmæssige belastninger afhænger af: Personlighed Sårbarhed Netværk

Hvad siger patienten… ” Jeg har aldrig været syg før, jeg har altid været rask” Angst er et sundt svar på at miste kontrol.

Det er så ”svært”- så ”vanskeligt” problem – kompliceret - ”leder efter løsning” - ” vil håndtere / tackle” Vilkår- byrde-sorg - ”tungt at bære” - ” delt sorg er halv sorg” - ” tak, det lettede! ” Christian Busch, Hospitalspræst

4 måder at håndtere følelsesmæssige belastninger på Du går til modangreb og bliver vred Du bliver meget handlingsorienteret Du distancerer dig og skubber følelser væk Du søger hjælp

Den følelsesmæssige belastningen afhænger af… Hvorledes patienten vurderer, oplever og tænker, om det at have fået en hjertesygdom

Samtalerne Patienten fortæller om forløbet Patientens identitetsfølelse før og efter hjertesygdommen Kropslige reaktioner Fremtiden Psykoeducation

Patienten fortæller om sin sygdom og livet med denne 1.Er der begivenheder han/hun særligt har hæftet sig ved og som giver anledning til problemer 2.Er der noget patienten er i tvivl om i forhold til sygdommen 3.Giver han/hun udtryk for angst eller depressive tanker under sin beretning 4.Er der ændringer i forhold til patientens netværk

Hvad kan I gøre ? Spørg hvordan din patient har det Lyt Tal med patienten om at det er naturligt, at der kommer psykiske reaktioner – f.eks. angst Giv støtte - også til at finde rundt i sundhedsvæsenet Søg hjælp hos tværfaglige kollegaer

Frivillige Lokalkomiteer –F.eks. gåture, hjertecafe og andre aktiviteter med mulighed for netværk. Hjerteforeningens rådgivende patienter –Instruktører efter Stanford- modellen

” Når man fortæller sætter man ting sammen, som er gået i stykker ” Karen Blixen

Hvad er psykoedukation? Hvad er psykoedukation? Undervisning med det formål at øge viden om en given psykisk lidelse (psykoterapi/psykiatri)Undervisning med det formål at øge viden om en given psykisk lidelse (psykoterapi/psykiatri)  Undervisning med det formål at øge viden om psykiske følgevirkninger relateret til CVDUndervisning med det formål at øge viden om psykiske følgevirkninger relateret til CVD

Psykoedukation Hjertesygdom og funktionelle symptomer Angst og dens symptomer Depression og dens symptomer Forskellige reaktioner på hjertesygdom

Formål Patient og pårørende opnår bedre viden om psykiske reaktionerPatient og pårørende opnår bedre viden om psykiske reaktioner Psykiske reaktioner ”normaliseres” for patienten og pårørende.Psykiske reaktioner ”normaliseres” for patienten og pårørende. Patient og pårørende er bedre rustet til at håndtere psykiske reaktionerPatient og pårørende er bedre rustet til at håndtere psykiske reaktioner