Regeringens konference om kvalitetsreformen Bella Centret, torsdag d. 2. oktober 2008 Et sundt måltid mad - tilrettelæggelsen af madordninger v./ Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov, Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune Ca indbyggere Demografisk og socialt gennemsnitlig Ca årige Ca årige 54 integrerede institutioner med madtilbud til vuggestuebørn 10 børnehaver 14 klubber 17 skoler

Lovforslag om Obligatorisk mad i dagtilbud Alle førskolebørn skal senest 1. jan 2010 have et frokostmåltid Formålet er at sikre, at alle børn får et sundt frokostmåltid og drikkelse, mens de er i dagtilbud Kommunen beslutter, om maden skal: – være varm eller kold – være økologisk – tilberedes i institutionen, leveres fra kommunalt storkøkken eller privat leverandør Forældrebetalingen kan hæves til 30% Samtlige udgifter tænkes afholdt inden for takststigningen

Hvordan kan madordninger organiseres? Mad produceret i institutionerne, evt. med nabolevering Mad leveret fra kommunalt storkøkken Mad leveret fra privat virksomhed Kombinationsordninger (fx brug af halvfabrikata suppleret med en mindre grad af egenproduktion )

Hvornår skal et køkken autoriseres? Generelt: køkkenet skal autoriseres og være underlagt kontrol, når der er tale om en egentlig forplejning af børnene, fx daglig eller jævnlig tilberedning af frokost I ikke-autoriserede køkkener må der serveres simple retter, som morgenmad og eftermiddagsfrugt. Endvidere må der tilberedes enkle frokost- eller middagsretter – dog max. 2 gange om ugen At køkkenet ikke skal autoriseres betyder, at der stilles mere lempelige krav til indretningen, men hygiejne- og drift-forskrifterne i hygiejnebekendtgørelsen skal stadig opfyldes Ansøgning om autorisation. Af autorisationen vil det fremgå, hvilke krav til indretningen i institutionskøkkenet, der skal være opfyldt, for at institutionen kan tilberede den mad, den ønsker (fx til egenproduktion eller mad leveret af ekstern leverandør) Fødevarestyrelsen varetager autorisationen Regler for autorisation af fødevarevirksomheder. Bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006

Ulemper ved mad produceret i institutionen -Stor anlægsudgift -Tidskrævende proces med ombygninger og autorisationer af køkkener -Driftsopgaver med udførelse af egenkontrol mv. -Problemer med at sikre at maden er sund -Evt. vanskeligheder med rekruttering af kvalificeret køkkenpersonale -Arbejdskrævende for daginstitutionsledelsen -Leveringsproblemer ved køkkenmedarbejderens fravær

Fordele ved mad produceret i institutionen Institutionen føler ejerskab til opgaven med madordningen Større tolerance i forhold til at bidrage til løsning af opgaven Maden integreres som en del af det pædagogiske arbejde (pædagogisk personale og køkkenmedarbejder samarbejder om at planlægge mad, pædagogiske forløb og udvikling af børnenes madvaner i en sundere retning) Muligheder for pædagogiske forløb med mad som omdrejningspunkt ”Køkkenet er institutionens hjerte”. Der dufter af mad – det skaber stemning, gode forventninger og danner rammen om omsorg Udvikling af egen madkultur tilrettet den enkelte institution Større fleksibilitet i forhold til spontane ture, planlægning af diæter mv. Forældre foretrækker mad produceret i institutionen, (konsulentundersøgelse ifm. etablering af madordninger i Gladsaxe Kommune)

Madordninger i Gladsaxe Kommune Beslutninger om madordninger i alle dagtilbud 1. september 2009 Kantiner med egenproduktion på alle skoler Sunde madordninger med autoriserede køkkener i alle klubber

Madordninger i Gladsaxe Kommune II De politiske visioner med ordningen - Mad til børnehavebørn skal ses som en sundhedsfremmende og forebyggende indsats - En indsats for at udligne ulighed i sundhed. Alle børn skal have et sundt måltid mad -Pædagogisk mulighed for at påvirke børnenes madvaner -”Der skal dufte af mad i den enkelte institution”

Madordninger i Gladsaxe Kommune III Sikring af drift og sundhed ved: Sundhedspolitik og politik for mad, måltider og bevægelse Besluttet, at der må ikke serveres usund mad, kun ved på forhånd definerede lejligheder Centralt styret egenkontrolprogram og efteruddannelse af personale Vejldningsmapper om ”drift af sunde madordninger” Kompetenceudvikling af køkken- og kantinepersonale samt pædagogisk personale og ledelser Sundhedsmedarbejdere i alle institutioner. Sundhedsråd på skoler Mulighed for konsulentbistand Udarbejdelse af madkoncepter/eksemplariske menuplaner

Organisering af madordninger i Gladsaxe Produktionskøkkener i 51 institutioner (integrerede og børnehaver) 9 anretterkøkkener – mad fra kommunalt centralkøkken 4 anretterkøkkener i børnehaver – mad fra naboinstitution Oprettelse af et kommunalt Børnekøkken – produktion af mad til faste leveringer og vikarmad til alle institutioner. Kompetenceudviklingsenhed for køkkenpersonale – herunder introduktionsprogram og kurser. Normeret til 3 fuldtidskøkkenmedarbejdere + tid til administration Børnesundhedsteam – en ledende sundhedskonsulent og 2 sundhedskonsulenter

Budgetterede driftsudgifter i Gladsaxe TekstEgenproduktionEkstern leverandør Råvarer8,2325,00 Løn13,280,00 Kurser0,17 Energi og renovation0,620,00 Transport0,170,00 I alt afsat pr. børnehavebarn22,4225,17 Svarende til kr. pr. børnehavebarn om året I en firegruppes institution med 40 børnehavebørn er udgiften for indførelse af mad til børnehavebørn ca. 0,2 mio. kr. om året Der er samlet afsat 13 mio. kr. ekstra til drift af madordningen til børnehavebørn i Gladsaxe Kommune

Anlægsudgifter Opgradering af anretterkøkken til produktionskøkken ca kr. Ombygning af produktionskøkkener ca kr. Etablering af anretterkøkkener ca kr. 1,0 mio. kr. til ombygning af centralkøkken på omsorgscenter (Det kommunale Børnekøkken) kr. til anskaffelse af køkkenudstyr pr. institution Ombygningen koster i alt 12,3 mio. kr., hvilket svarer til 0,2 mio. kr. pr. institution

Kold mad er dyrere end varm mad, og det er mindst lige så billigt selv at producere Hvordan skal formiddagsmåltidet ( kr.) og eftermiddagsmåltidet (2 - 3 kr.) produceres og finansieres? Problemer med at finde stabile fødevareleverandører Sikre, at maden overholder retningslinjer for sund mad til børn Sikre, at fødevareleverandør overholder lov om egenkontrol Særlige opmærksomhedspunkter I

Særlige opmærksomhedspunkter II Svært af at holde udgifterne inden for den økonomiske ramme som takststigningen giver mulighed for Mange kommuner skal have bygget om på en gang Rekrutteringsproblemer – kvalificeret personale Hvad gør man ved leveringssvigt, sygdom etc.? Der sikres en klar og koordineret rådgivning om autorisation af køkkener mv. mellem Velfærdsministeriet, fødevaremyndighederne og arbejdstilsynet Velfærdsministeriet og Fødevareministeriet udarbejder modeller, der viser, hvordan en tilstrækkeligt billig drift af madordninger kan tilrettelægges