Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning 2009-2010 Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Nye udviklingstendenser i 10. klasse, studieindgange.
EVejledning Et tilbud til elever i grundskolen – og deres forældre - og for alle andre uddannelsessøgende.
VUE - årsmøde Vejledning i Fællesskaber
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Kunnskapsløftet i fag- og yrkesoplæring Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 31. oktober 2012.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Temamøde om Fleksuddannelsen De fem daghøjskoler i Århus, Kompetencehuset, Byhøjskolen, Gimle, AOF og IDA vil som forsøg og i samarbejde med.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
Talentvejen Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
10.kl Opbygning og struktur. Et center, to adresser  Koordineret ledelse  Samme udbud, derfor kan man blive anvist  Pædagogisk samarbejde.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Sprogpakken Praksisopgaven.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
FORÆLDREMØDE 9. ÅRGANG AUGUST 2014
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Velkommen til forældremøde
Regeringens globaliseringsudspil
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
3. december 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Erfaringsopsamling: Virksomhederne og voksenvejledningsnetværkene NCK konference.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
FORÆLDREMØDE 10. ÅRGANG AUGUST Vejledning 10. årgang Præsentation Vejledningslov Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesplan – minuddannelse.net.
Vejledning og undervisning UUV har som forsøg undervist i 6 moduler udviklet til Uddannelse og Job. I alt 46 lektioner, heraf fire lektioner som forlagt.
Præsentation Vejlederforeningens årsmøde Analyse: Alle unge vil gerne have et godt liv, 2013.
Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005.
Aftenens program Kl – 19.15Velkomst på torvet – Forældre sidder på stole og elever står op. Kl. ca Elever går med lærere til teamlokaler.
UP 2U UP2U-forløb for frafaldstruede unge
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. | uudanmark.dk| | CVR: Er vejledningssystemet gearet til de store reformer og fremtidens.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på UU’s opgaver Vejledning op til 18 år - Grundskolen – ca. 10 årsværk - 15 – 17 årige –
Ny vejleder i Efterskolen Vejlederkonferencen 2013.
Integreret vejledning i efterskolen Vingsted, september 2013 Lars Mouritzen (SKALs Efterskole)
Uddannelses- og erhvervsvejledning Vingsted, september 2011.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Efterskoleforeningens Årsmøde, 2013 Dialoggruppe 5 Vejledning og overgange v/ Bent Bisballe Østergård, Bestyrelsesmedlem Lis Brok-Jørgensen, Vejledningskonsulent.
Integreret vejledning i efterskolen Vingsted, september 2012 Rie Thomsen (DPU) Lars Mouritzen (SKALs Efterskole)
Portfoliometoden i praksis Et udviklingsarbejde på Frijsenborg Efterskole Efterskoleforeningens Vejlederkonference Vingstedcenteret d. 19. og 20. sept.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Integreret og stabil vejledning: Vejledningen er en del af.
UU-Vestegnen Kongsholmcentret Vognporten Albertslund Tlf Facebook Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup.
Vejledning af efterskoleelever fra Grønland Arbejdsdeling ml. efterskolen og Det Grønlandske Hus Uddannelse i Danmark eller Grønland Erhvervsuddannelse.
I kan begynde med at fortælle om det! Den måde, I vejleder på efterskolerne, er unik! I gør det i ”det skjulte” – og taler ikke højt om det Få det frem.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
TILBUD TIL STÆRKE ELEVER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE
Forældremøde i 9. klasse
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Vejledning i et ledelsesperspektiv
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Bilag 4 Unge og mentorroller.
UPV – fra dom til proces Stationens indhold
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Metoden brugerstyret behandling
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Præsentationens transcript:

Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse Institut for Uddannelse og Pædagogik/ DPU Aarhus Universitet Fotograf: Sofie Hentrich, Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole

Undersøgelsens mål –Indhente viden om hvordan uddannelses og erhvervsvejledning, tilrettelægges og gennemføres på efterskolerne –Indhente viden om hvordan de unge oplever vejledningen på efterskolerne med fokus på processen (ikke kun på out-come) –Kvalificere og bidrage til mulig udvikling af vejledningen på efterskolerne

Undersøgelsens tilrettelæggelse Et vejledningsperspektiv –Telefoninterview med vejlederne på 10 pct af efterskolerne (dokumentationsorienteret) Et skole perspektiv –3 case studier på udvalgte efterskoler (brugerorienteret) Et elev perspektiv –Telefoninterview med tidligere efterskoleelever (brugerorienteret)

Hypoteser Hypotese: Er der en sammenhæng mellem den måde efterskolerne tilrettelægger vejledning på og det som eleverne oplever at få ud af den? Ja Har internatformen betydning for elevernes oplevelse af vejledningen? Ja, men på forskellig måde

Resultater case studer af 3 efterskoler Eleverne er generelt glade for den vejledning de modtager. –Nærhed, kendskab, nem adgang til vejledning. Eleverne vurderer, at efterskoleopholdet har betydning for deres videre deltagelse i uddannelse og mulighed for at gennemføre. –Det sociale, struktur på lektier, åbenhed, tillid til egne evner. (på efterskolen)

Resultater af telefon interview med tidl. efterskoleelever Ca. ½ inde i deres ungdomsuddannelse Eleverne vurderer fortsat, at efterskoleopholdet har haft betydning for deres mulighed for at gennemføre ungdomsuddannelse: –Evne til at strukturere hverdagen –Fokus på deltagelse i timerne – oplevelsen af at have et valg om at deltage i undervisningen eller deltage i de aktiviteter der foregår blandt eleverne i undervisningen –I efterskolevejledningen er der ikke fokus på arbejdsmarkedet, udbud, efterspørgsel, løn.

Hovedresultater (1): Efterskoleelever oplever generelt: at vejledningen på efterskolerne skaber rum til selvrefleksion at de kan får de informationer om ungdomsuddannelserne som de ønsker at efterskolens vejlednings store mulighed ligger i samarbejdet mellem vejleder, faglærer og kontaktlærer at de som har vanskeligt ved at vælge, altid kan få hjælp af en vejleder at dette åbne tilbud ikke er ensbetydende med, at de unge opsøger denne hjælp at de har forståelse for at vejledningen prioriteres, men analysen viser også, at det kunne kvalificere efterskolernes vejledning at differentiere i stedet for at prioritere

Hovedresultaterne (2) Vejledningen på efterskolerne tilrettelægges på mange forskellige måder. –Vi har konstrueret et spektrum mellem fire forskellige typologier af vejledningens tilrettelæggelse: Den parallelle, den fleksible, den, stabile og den integrerede. Hypotese: Eleverne vil opleve vejledningen som betydningsfuld og effektiv, når der er en: –Høj grad af integration af vejledningen i efterskolens samlede aktiviteter (træk fra den integrerede) –Høj grad af kontinuitet og systematisk planlægning (træk fra den stabile) Ulla Højmark Jensen, lektor på DPU

Fire typologier over efterskole vejledning Den stabile vejledning Den integrerede vejledning Den parallelle vejledning Den fleksible vejledning Stabil og fremadrettet planlægning Ad hoc planlægning Vejledning som parallelle aktiviteter Vejledning som integrerede aktiviteter

De fire typologier

Hovedresultater (3) De særlige muligheder for efterskolevejledningen Et nært kendskab til eleverne, mulighed for kontinuerlig og hyppig kontakt mellem elever og vejleder Mulighed for at inddrage fx kontaktlærere eller faglærere i forbindelse med tilbagemeldinger til eleverne, hvor deres uddannelsesvalg sammenholdes med standpunkt og indsats Mulighed for at organisere forskellige vejledningsaktiviteter på forskellige tidspunkter. Mulighed for at arrangerer gruppe- og fællesskabsaktiviteter i vejledningen. Mulighed for at lave forløb omkring selvvalgt obligatorisk opgave, hvor der er et tæt samarbejde mellem vejleder og faglærer.

Hovedresultater (4) De særlige muligheder for efterskolevejledningen Faglig tilbagemelding styrker elevernes handlepotentiale – denne efterspørges Arbejdet med OSO er forskelligt tilrettelagt, men vurderes som betydningsfuldt af flere elever Arbejdet med valg af linjer eller indgange i ungdomsuddannelserne foregår meget forskelligt

Udfordringer for efterskolernes vejledning Tydelighed Samarbejde internt og eksternt Fordeling af ansvar vejleder og elev, når vejledningen er tilgængelig men ikke tilrettelagt Vejledningsprofessionen i efterskolerne Forældresamarbejde Frafald OSO Brobygning

Vejledernes perspektiver på udvikling Vil gerne udvikle – oplever der er kort fra idé til handling. Vil gerne afprøve mere forskellige vejledningsaktiviteter fx gruppevejledning (udnytte internatformen) Vil gerne inddrage kolleger og kvalificere samtaler mellem kontaktlærer og elev om fremtiden