Portfoliometoden i praksis Et udviklingsarbejde på Frijsenborg Efterskole Efterskoleforeningens Vejlederkonference Vingstedcenteret d. 19. og 20. sept.

Præsentationer af emnet: "Portfoliometoden i praksis Et udviklingsarbejde på Frijsenborg Efterskole Efterskoleforeningens Vejlederkonference Vingstedcenteret d. 19. og 20. sept."— Præsentationens transcript:

1 Portfoliometoden i praksis Et udviklingsarbejde på Frijsenborg Efterskole Efterskoleforeningens Vejlederkonference Vingstedcenteret d. 19. og 20. sept. 2011

2 Indhold Begrundelse for valg af metode Udviklingsarbejdets mål Tilrettelæggelse og proces Fortrin og faldgruber forbundet med metoden Individuelle fokusområder

3 Begrundelse for valg af metode 3 vejledere / 3 stamhold ”Daglig drift” / individuelle samtaler / parallel Behov for udvikling: – Individuel kompetenceudvikling – Styrke samarbejdet – Synliggøre vejledningen Deltagelse i Trine Harcks workshop 2010

4 Udviklingsarbejdets mål Vejledningspraksis: – At udnytte efterskolens særlige rammer i højere grad Den enkelte vejleder: – Kompetenceudvikling (planlægning, refleksion og evaluering af egen praksis) Vejleder-teamet: – Styrkelse af samarbejdet (fortsættes)

5 Udviklingsarbejdets mål (fortsat) Organisationen: – Synlig og integreret vejledning Eleverne: – Oplever vejledningen som integreret – Aktivt deltagende i egne og fælles refleksioner – Føler sig bedst muligt afklaret

6 Tilrettelæggelse og proces Formulering af fælles overordnet mål og individuelle fokusområder Aftaler: – Udvælge tovholder – Tilsagn fra skolen om timer uanset bevilling – Ekstern konsulent, Trine Harck (tidsramme og beløb) – Kalender for konsulenttid og team-møder Individuel planlægning Ansøgning om forsøgs- og udviklingsmidler

7 Portfoliometoden - fortrin og faldgruber En struktur, en rammesætning, et rum – uden var vi ikke nået så langt Vigtigt at fastholde: – Koreografi – Målsætninger – Skriftlighed – Forløbsplan

8 Portfoliometoden - fortrin og faldgruber Ekstern konsulent / procesleder – Kan stille de nærgående og provokerende spørgsmål, som man kan være berøringsangst overfor mellem kollegaer. – En person fra en anden faggruppe kan evt. stille de ”dumme” spørgsmål som procesleder – En procesleder - er en del af strukturen

9 Portfoliometoden - fortrin og faldgruber Samarbejde mellem: – Flere vejledere på samme skole – Vejlederen og andre faggrupper – To eller flere skoler Økonomi: 40.000 - timer og konsulent

10 Individuelle fokusområder Den refleksive samtale i vejledningen Overgangsvejledning for elever med særlige behov Gruppevejledning

11 Den refleksive samtale i vejledningen Den refleksive samtale med fokus på den stille elev. - Fremtid? - “Det ved jeg ikke...” Hvordan får jeg eleven, med det lille selvværd og som har virkelig svært ved at finde ud af, hvad hun vil, til at mærke egne følelser? Hvordan får jeg eleven til at give udtryk for sine værdier og ønsker for fremtiden og uddannelse? Hvordan kan netop efterskolen skabe mulighed og rum for denne refleksive samtale?

12 Den refleksive samtale i vejledningen Hvad vil jeg gøre ? Fokus på én elev, som havde svært ved finde ud af, hvad hun ville og overhovedet give udtryk for ønsker og følelser (2. års elev) Hvordan får jeg hende til at udtrykke sig? Private forhold - faglige kundskaber - uddannelse?

13 Den refleksive samtale i vejledningen Mål for samtalen At få xx til at sætte ord på sit eget liv - værdier og drømme At få besluttet hvad xx skulle efter efterskolen - gerne uddannelse At xx følte ejerskab i forhold til valg ang. sin fremtid

14 Den refleksive samtale i vejledningen Forberedelse til samtalen: Tale med xx ’ s kontaktlærer Plan for samtalen (afsat max 2 timer) Hvad fyldte hendes tanker pt? Familieforhold - bevidst om problemer Ufaglært arbejde - obs i en finanskrisetid! Værdier - bruge oplevelser og erfaringer fra efterskoleopholdet og få det sat i forhold til udd.forslag Sporet ind på udd.vej og konkret søge skole(r)

15 Den refleksive samtale i vejledningen Hvordan gik samtalen? Indholdsrig, reflekterende og fremadrettet Endte med uddannelse - hg - lettelse! Hvor tæt skal man gå? I dette til fælde TÆT. xx respons på samtalen/vejledningen “ Det gav tryghed, at du kendte til mine personlige besværlige forhold ” “ Godt at du spurgte, hvad der var vigtigt for mig ” ( boforhold og klare mig)

16 Den refleksive samtale i vejledningen xx respons på samtalen/vejledningen “ Rykket mig at blive stillet spørgsmål og krævet svar fra flere ” “ Godt med faglig udfordring ” ”Mere åben pga. samtaler med vejleder og kontaktlærer” ”Irriterende at blive spurgt om, hvad jeg vil, når jeg ikke ved det!” ”Oplevelser og erfaringer fra efterskolen har været afgørende for valg –ex. tøjsalg” Vigtigt med vejleder på efterskolen – skaber tryghed”

17 Overgangsvejledning for elever med særlige behov Historik og opkvalificering af vejledningen Særlige vanskeligheder som følge af høretab – Øget risiko for social isolation – Fordomme, stigmatisering, negativ selvværdsspiral – Resignation, usikkerhed – Ung med høretab hørehæmmet ung Oplevelsen af forståelse og accept

18 Overgangsvejledning for elever med særlige behov Nedslående historier fra det ”virkelige” liv ”at starte på gymnasiet føltes ligesom at blive slået hjem i Ludo” Møder på modtagende skole med fast dagsorden og skriftlighed i.f.t. aftaler m.v. om det videre forløb, samt vejledning i hvor og hvordan der kan søges støtte ”Min kompliment for jeres forberedelse inden mødet, som på alle måder formåede at ”afvæbne” rektor …”

19 Overgangsvejledning for elever med særlige behov Forberedelse af elev og modtagende skole Dagsorden udarbejdet sammen med elev Eleven skal have maksimum af ejerskab for overgangen ”Jeg er rigtig glad for den forberedelse vi har haft, … alle beslutninger blev taget på et møde, face to face ingen test, … jeg har snakket med rektor, jeg har aftalt møde med mine kommende lærere, … det er mig, der skal gå på gymnasiet, ikke dig eller min mor” Opfølgning på alle aftaler før - og efter skolestart

20 Gruppevejledning At udnytte efterskolens rammer for vejledning i højere grad At nuancere den eksisterende vejledning At omsætte teori til praksis

21 Gruppevejledning Gruppevejledning kan bidrage med: Mulighed for interaktion med hinanden - at se sig selv i de andres problematikker - at komme i et observatørperspektiv i forhold til sig selv Oplevelse af normalitet, hvis egne problematikker genkendes hos de andre Mulighed for at få øje på nye handlemuligheder

22 Gruppevejledning Tilrettelæggelse Evaluering og refleksion Brug af skabeloner fra bogen

23 Portfolio-metoden Plan/aktivitet/handling Refleksion Teamsamtaler Ny refleksion Ny plan/aktivitet/handling Skriftlighed

24 ”Det succesfulde gruppevejlednings-projekt” Udgangspunkt i eleverne – et formuleret problem Frivilligt Klart defineret formål Skoletid/fritid Meningsfuld placering

25 Egen læring Struktur og skriftlighed Lytte Evt. ændre dagsorden Observatørperspektiv i forhold til sig selv Åbenhed overfor mislykkede projekter = udviklingspotentiale