Tilbage efter stress v/ psykolog Patricia Pihl

Workshop program Præsentation af Den Ideelle Plan Brugsvejledning til Den Ideelle Plan, inkl. typiske udfordringer og forslag til løsninger Tid, opgaver og skånehensyn + 5 min. i plenum Støtte fra leder og kolleger + 5 min. i plenum Individuelle strategier, justering af arbejdsforhold + 5 min. i plenum Hvis I skal huske 1 ting… Forslag til videre læsning og afslutning

DEN IDEELLE PLAN GRADVIS OPTRAPNING TID TILPASSEDE OPGAVER RELEVANTE SKÅNE- HENSYN STØTTE FRA LEDER STØTTE FRA KOLLEGER INDIVIDUEL STRESS- HÅNDTERING JUSTERING AF ARBEJDS- FORHOLD

Jo mere man afviger fra Den Ideelle Plan, desto lavere er chancen for at genopstart lykkes Det vil sige, at… TIDOPGAVER SKÅNE- HENSYN STØTTE FRA LEDER STØTTE FRA KOLLEGER INDIVIDUEL STRESS- HÅNDTERING JUSTERING AF ARB. FORHOLD STØRRE ELLER MINDRE CHANCE FOR AT GENOPSTART LYKKES

MEN! Tilstrækkelige resurser og fleksible rammer på arbejdspladsen Fremadrettet fokus og fælles ansvar for processen Antagelse om at alle punkter er lige vigtige for alle medarbejdere Planen bygger på en række forudsætninger, der ikke altid er tilstede i praksis, fx:

Teori og praksis

TID, OPGAVER OG SKÅNEHENSYN Værktøjer:

TID, OPGAVER OG SKÅNEHENSYN DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - At indgå i vagtplaner og have skiftende arbejdstider - Der er ikke mulighed for 3-4 mdr. lang genopstartsperiode - Alle opgaver ligger i gul eller rød (er komplekse, kræver en del samarbejde, har deadlines) - Uklare forventninger til opgaveløsning - Opgaver præget af kunde-/elev-/borger- /patientkontakt - Hvad er egentlig de relevante skånehensyn? - Fysiske rammer (fx storrumskontorer) - De aftalte skånehensyn overholdes ikke HVAD KAN MAN GØRE: - Start op i virksomhedspraktik (af og til muligt at gøre i egen stilling) eller i anden funktion/sted i virksomheden (midlertidig omplacering) - Gradvis genopstart knyttet til bestemte opgaver i stedet for bestemt timetal - Aftal forudsigelig struktur for arbejdsdagen (fx opgaver, ansvarsfordeling, hvornår opgaven er færdig, sparringspersoner mm.) -Planlæg og afsæt tid til faste, jævnlige pauser uden forstyrrelser - Få en konkret beskrivelse af aktuelle symptomer og funktion (fx kognitive problemer, øget trætbarhed, støjfølsomhed)  relevante skånehensyn (fx mødetidspunkt udenfor spidsbelastning, 1 opgave ad gangen, afskærmning) - Skånehensyn er der af en god grund, men er midlertidige og skal jævnligt evalueres

VIDENSDELING Hvad gør I? 5 min i plenum

STØTTE FRA LEDER OG KOLLEGER DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - Forskellige opfattelser af årsagen til sygemelding - Medarbejderen fokuserer på ledelsessvigt op til sygemeldingen - Grænser for sygemeldingsperiode. Medarb. føler sig presset til at komme hurtigt tilbage og oplever manglende forståelse for oplevede symptomer og nedsat funktion (bliver bange for at gå ned igen) - For uklar støtte (”bare gør det du kan klare”) - Kollegerne er pressede pga. sygemeldingen - Det er svært at vide hvad man kan gøre for at støtte den sygemeldte - Samarbejdsproblemer - Risiko for social eksklusion under genopstart HVAD KAN MAN GØRE: - Fremadrettet fokus (hvad kan I sammen gøre for at sikre en god genopstart), vær tydelig omkring at I ønsker medarbejderen tilbage/at du ønsker at arbejde for at vende tilbage, evt. midlertidig omplacering - Tydelige forventninger og struktur under genopstart (aftal konkrete opgaver, hjælp til prioritering af opgaver, aftal ugentlige opfølgningsmøder (fx 15 min)  øger oplevelse af forudsigelighed og tryghed, minimerer misforståelser) - Er det muligt at tilføre ekstra resurser under genopstarten (en god investering) - Informer kolleger om planen for genopstart og grundlaget for skånehensyn, samt hvornår og hvordan medarbejderen skal/ikke skal involveres i fx akutopgaver og spidsbelastninger - Kan medarb. bidrage til fællesskabet med (skåne)opgaver der kan hjælpe kollegerne eller ved at deltage i pauser e.l.? - Bak op om den sygemeldtes forsøg på at gøre tingene anderledes, gå til lederen med frustrationer og tvivl

VIDENSDELING Hvad gør I? 5 min i plenum

LANGSIGTEDE JUSTERINGER

JUSTERING AF INDIVIDUELLE STRATEGIER DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - Angst for at blive syg igen - Kognitive vanskeligheder, man kan ikke det samme som før (svært ved at planlægge og træffe beslutninger) - Egen ansvarlighed, skyldfølelse og trang til at vise eget værd - Falder tilbage i gamle vaner - Overbelastning og symptomforværring - Kollegers travlhed - Jobusikkerhed - Belastninger i privatlivet HVAD KAN MAN GØRE: - Støtte gennem sundhedsforsikring eller via kommunen (psykolog, stresscoach) - Hav realistiske forventninger til dig selv (du skal lære at gøre noget anderledes) - Øv dig på at finde dine egne grænser og stresssignaler og kend dine risikosituationer - Husk at holde pauser (og planlæg dem gerne på forhånd) - Kend og hold fast i det der giver energi - Skru ned for kravene derhjemme i perioden - Tilbagefald er til dels forventelige  tilpas planen i en periode, genovervej skånehensyn

JUSTERING AF ARBEJDSFORHOLD DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - Der er ikke økonomiske resurser til at justere arbejdsforholdene - De fysiske rammer kan ikke ændres - Tempo og spidsbelastning er del af arbejdet - Visse opgaver kan ikke skærmes for - Skånehensyn frafalder på et tidspunkt - Belastninger i privatlivet HVAD KAN MAN GØRE: - Sørg for støtte til prioritering af opgaver - Klarhed omkring niveau for opgaveløsning (fx 80 % er standarden) og vær tydelig om hvad det vil sige i praksis og hvornår opgaven er løst - Hav løbende forventningsafstemning ang. opgaveløsning - Skal der ændres i arbejdsfunktioner, fx ansvar, specialopgaver, TR/AMR funktion - Er der behov for gruppeindsatser? Fx ift. social støtte, styrkelse af samarbejdet, lederstøtte, organisering af arbejdet, muligheder for vidensdeling

VIDENSDELING Hvad gør I? 5 min i plenum

HVIS I SKAL HUSKE 1 TING:

Uafhængigt af årsagerne til sygemeldingen, så peger litteraturen på: at de mest effektive indsatser er dem, hvor der er både individuelle tiltag og tiltag på arbejdspladsen Dvs. overvej ved hvert punkt: - om det ikke alligevel kan betale sig -om det er muligt at kompensere (på en relevant og realistisk) måde OBS! Sygemeldinger har omfattende negative konsekvenser for den enkelte medarbejder OG for afdelingen som helhed HVIS I SKAL HUSKE 1 TING

Hvis I vil vide mere… Kontakt os Yderligere læsning: – Efter stress? Om at komme tilbage på arbejde efter stress Efter stress? Om at komme tilbage på arbejde efter stress (Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning) – Guide til lederen Guide til lederen (Lederne og Region Nordjylland) – 8 brancher og stress (Beskæftigelsesregion Nordjylland og Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg) – Stress. Tilbage på job efter en sygemelding Stress. Tilbage på job efter en sygemelding (Dansk Magisterforening)

PLENUM RUNDE 1, Deltagernes input: Idékatalog og gode erfaringer Informer kolleger (kan støtte den sygemeldte og forebygge misforståelser) Få, ensartede opgaver Skånehensyn er midlertidige Starte op udenfor normering Sætte mere tid af til løsning af gule og røde opgaver Afprøv alternative løsninger, følg op og evaluer Stillerumskontor Brug mentor på arbejdspladsen til at støtte op om aftaler og skånehensyn Prioriter opfølgning og forventningsafstemning Dagbog over arbejdsdage, hvad er gode og svære opgaver og situationer, godt udgangspunkt for opfølgning Sørg for relevante opgaver, men tilpas så de fx indebærer mere afgrænset ansvar (fx færre patienter) Opstil klare og tydelige aftaler for samarbejde og kontakt Opstil delmål undervejs i genopstartsforløbet Søg ekstern støtte (fx arbejdsmiljøkonsulenter og –rådgivere, HR m.fl.) og inddrag disse i udviklingstiltag Kig på flere niveauer (individ, gruppe, organisation) Inkluder AMR og TR i processen FOREBYG!

PLENUM RUNDE 2, Deltagernes input: Idékatalog og gode erfaringer Samarbejd med kommune, ledelse, TR (skab fælles dialog) Andre opgaver under genopstart Mulighed for at gå fra Mere tid til normale opgaver Hjælp til at strukturere forløbet Inddrag relevant, faglig, uvildig bisidder Mentorstøtte på arbejdsplads (husk støtte og opkvalificering til mentoren) Individuel tilpasning af fx tidsplan (der er ikke 1 der passer alle) Klarhed om hvilke opgaver der ikke skal løses Mulighed for at deltage socialt på arbejdspladsen (fx kaffepauser under sygemelding) Klare aftaler og udmelding giver bedre mulighed for kollegial sparring Åben kommunikation forebygger misforståelser Gå en tur med medarbejderen omkring arbejdspladsen (gradvis eksponering) Følg op på kollegagruppens trivsel Oplysning fra ledelsen om hvorfor den sygemeldte gør det han/hun skal Opfølgning efter fuld raskmelding (går det som det skal?) Drøft med kollegerne hvordan man vil have at andre håndtere tegn på egen mistrivsel (lav en stresspolitik) Start op udenfor normering Arbejdet kan være en del af helbredelsen – men under forudsætning af realistiske hensyn og vilkår Processen er fleksibel og individuel, krøver løbende opfølgning og tilpasning undervejs Overvej kvaliteten af arbejdsmiljøet generelt Overvej og skab fælles løsninger på arbejdspladsen