Tilbage efter stress v/ psykolog Patricia Pihl. Workshop program Præsentation af Den Ideelle Plan Brugsvejledning til Den Ideelle Plan, inkl. typiske.

Præsentationer af emnet: "Tilbage efter stress v/ psykolog Patricia Pihl. Workshop program Præsentation af Den Ideelle Plan Brugsvejledning til Den Ideelle Plan, inkl. typiske."— Præsentationens transcript:

1 Tilbage efter stress v/ psykolog Patricia Pihl

2 Workshop program Præsentation af Den Ideelle Plan Brugsvejledning til Den Ideelle Plan, inkl. typiske udfordringer og forslag til løsninger – Vidensdeling i plenum Hvis I skal huske 1 ting fra i dag… Forslag til videre læsning og afslutning Deltagernes input: Idékatalog og gode erfaringer

3 DEN IDEELLE PLAN GRADVIS OPTRAPNING TID TILPASSEDE OPGAVER RELEVANTE SKÅNE- HENSYN STØTTE FRA LEDER STØTTE FRA KOLLEGER INDIVIDUEL STRESS- HÅNDTERING JUSTERING AF ARBEJDS- FORHOLD

4 Jo mere man afviger fra Den Ideelle Plan, desto lavere er chancen for at genopstart lykkes Det vil sige, at… TIDOPGAVER SKÅNE- HENSYN STØTTE FRA LEDER STØTTE FRA KOLLEGER INDIVIDUEL STRESS- HÅNDTERING JUSTERING AF ARB. FORHOLD STØRRE ELLER MINDRE CHANCE FOR AT GENOPSTART LYKKES

5 MEN! Tilstrækkelige resurser og fleksible rammer på arbejdspladsen Fremadrettet fokus og fælles ansvar for processen Antagelse om at alle punkter er lige vigtige for alle medarbejdere Planen bygger på en række forudsætninger, der ikke altid er tilstede i praksis, fx:

6 Teori og praksis

7 TID, OPGAVER OG SKÅNEHENSYN Værktøjer:

8 TID, OPGAVER OG SKÅNEHENSYN DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - At indgå i vagtplaner og have skiftende arbejdstider - Der er ikke mulighed for 3-4 mdr. lang genopstartsperiode - Alle opgaver ligger i gul eller rød (er komplekse, kræver en del samarbejde, har deadlines) - Uklare forventninger til opgaveløsning - Opgaver præget af kunde-/elev-/borger- /patientkontakt - Hvad er egentlig de relevante skånehensyn? - Fysiske rammer (fx storrumskontorer) - De aftalte skånehensyn overholdes ikke HVAD KAN MAN GØRE: - Start op i virksomhedspraktik (af og til muligt at gøre i egen stilling) eller i anden funktion/sted i virksomheden (midlertidig omplacering) - Gradvis genopstart knyttet til bestemte opgaver i stedet for bestemt timetal - Aftal forudsigelig struktur for arbejdsdagen (fx opgaver, ansvarsfordeling, hvornår opgaven er færdig, sparringspersoner mm.) -Planlæg og afsæt tid til faste, jævnlige pauser uden forstyrrelser - Få en konkret beskrivelse af aktuelle symptomer og funktion (fx kognitive problemer, øget trætbarhed, støjfølsomhed)  relevante skånehensyn (fx mødetidspunkt udenfor spidsbelastning, 1 opgave ad gangen, afskærmning) - Skånehensyn er der af en god grund, men er midlertidige og skal jævnligt evalueres

9 VIDENSDELING Hvad gør I? 5 min i plenum

10 STØTTE FRA LEDER OG KOLLEGER DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - Forskellige opfattelser af årsagen til sygemelding - Medarbejderen fokuserer på ledelsessvigt op til sygemeldingen - Grænser for sygemeldingsperiode. Medarb. føler sig presset til at komme hurtigt tilbage og oplever manglende forståelse for oplevede symptomer og nedsat funktion (bliver bange for at gå ned igen) - For uklar støtte (”bare gør det du kan klare”) - Kollegerne er pressede pga. sygemeldingen - Det er svært at vide hvad man kan gøre for at støtte den sygemeldte - Samarbejdsproblemer - Risiko for social eksklusion under genopstart HVAD KAN MAN GØRE: - Fremadrettet fokus (hvad kan I sammen gøre for at sikre en god genopstart), vær tydelig omkring at I ønsker medarbejderen tilbage/at du ønsker at arbejde for at vende tilbage, evt. midlertidig omplacering - Tydelige forventninger og struktur under genopstart (aftal konkrete opgaver, hjælp til prioritering af opgaver, aftal ugentlige opfølgningsmøder (fx 15 min)  øger oplevelse af forudsigelighed og tryghed, minimerer misforståelser) - Er det muligt at tilføre ekstra resurser under genopstarten (en god investering) - Informer kolleger om planen for genopstart og grundlaget for skånehensyn, samt hvornår og hvordan medarbejderen skal/ikke skal involveres i fx akutopgaver og spidsbelastninger - Kan medarb. bidrage til fællesskabet med (skåne)opgaver der kan hjælpe kollegerne eller ved at deltage i pauser e.l.? - Bak op om den sygemeldtes forsøg på at gøre tingene anderledes, gå til lederen med frustrationer og tvivl

11 VIDENSDELING Hvad gør I? 5 min i plenum

12 LANGSIGTEDE JUSTERINGER

13 JUSTERING AF INDIVIDUELLE STRATEGIER DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - Kollegers travlhed - Jobusikkerhed - Egen ansvarlighed, skyldfølelse og trang til at vise eget værd - Falder tilbage i gamle vaner - Overbelastning og symptomforværring - Belastninger i privatlivet HVAD KAN MAN GØRE: - Støtte gennem sundhedsforsikring eller via kommunen (psykolog, stresscoach) - Hav realistiske forventninger til dig selv (du skal lære at gøre noget anderledes) - Øv dig på at finde dine egne grænser og stresssignaler og kend dine risikosituationer - Husk at holde pauser (og planlæg dem gerne på forhånd) - Kend og hold fast i det der giver energi - Skru ned for kravene derhjemme i perioden - Tilbagefald er til dels forventelige  tilpas planen i en periode, genovervej skånehensyn

14 JUSTERING AF ARBEJDSFORHOLD DEN PRAKTISKE VIRKELIGHED: - Der er ikke økonomiske resurser til at justere arbejdsforholdene - De fysiske rammer kan ikke ændres - Tempo og spidsbelastning er del af arbejdet - Visse opgaver kan ikke skærmes for - Skånehensyn frafalder på et tidspunkt - Belastninger i privatlivet HVAD KAN MAN GØRE: - Sørg for støtte til prioritering af opgaver - Klarhed omkring niveau for opgaveløsning (fx 80 % er standarden) og vær tydelig om hvad det vil sige i praksis og hvornår opgaven er løst - Hav løbende forventningsafstemning ang. opgaveløsning - Skal der ændres i arbejdsfunktioner, fx ansvar, specialopgaver, TR/AMR funktion - Er der behov for gruppeindsatser? Fx ift. social støtte, styrkelse af samarbejdet, lederstøtte, organisering af arbejdet, muligheder for vidensdeling

15 VIDENSDELING Hvad gør I? 5 min i plenum

16 HVIS I SKAL HUSKE 1 TING:

17 Uafhængigt af årsagerne til sygemeldingen, så peger litteraturen på: at de mest effektive indsatser er dem, hvor der er både individuelle tiltag og tiltag på arbejdspladsen Dvs. overvej ved hvert punkt: - om det ikke alligevel kan betale sig -om det er muligt at kompensere (på en relevant og realistisk) måde OBS! Sygemeldinger har omfattende negative konsekvenser for den enkelte medarbejder OG for afdelingen som helhed HVIS I SKAL HUSKE 1 TING

18 Hvis I vil vide mere… Kontakt os Yderligere læsning: – Efter stress? Om at komme tilbage på arbejde efter stress Efter stress? Om at komme tilbage på arbejde efter stress (Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning) – Guide til lederen Guide til lederen (Lederne og Region Nordjylland) – 8 brancher og stress (Beskæftigelsesregion Nordjylland og Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg) – Stress. Tilbage på job efter en sygemelding Stress. Tilbage på job efter en sygemelding (Dansk Magisterforening)

19 RUNDE 1, Deltagernes input: Idékatalog og gode erfaringer Sige fra overfor konflikter (afskærmning) under genopstarten Åbenhed og oplysning om stress, undgå misforståelser Aftaler om åbenhed (hvornår, hvordan, hvor meget) Vær med i pauser, fx under sygemelding Inddrag jobkonsulent i genopstarten Sørg for relevante og meningsfulde opgaver under genopstart Jævnlig opfølgning med den sygemeldte Fleksibel tidsplan under genopstart (mulighed for at flexe i løbet af ugen) Læg arbejdstiden med naturlig afslutning (når kolleger også får fri) Hjælp den sygemeldte med at træffe beslutninger (og følg op!) Informer kolleger om aftaler Kig på flere forskellige niveauer ift. tiltag og indsatsområder Vær opmærksom på kulturen – kan påvirke håndteringsstrategier Tag frustrationer med ledelsen (i stedet for med den sygemeldte) Få støtte udefra til at undersøge arbejdsforholdene Indfør stop-op møder i løbet af dagen + inddeling af vagter i rød/gul/grøn og tilpassede forventninger til opgaveløsning Fokus på kerneopgaven og hvad der er ”ekstra ydelser” samt hvornår der er plads til disse Overvej opkvalificering Prioriter opgaverne

20 RUNDE 2, Deltagernes input: Idékatalog og gode erfaringer Inddrag andre relevante støttepersoner (psykolog, egen læge) Husk forventningsafstemning og klare rammer for genopstart og målet for genopstart Inddrag HR Jævnlig opfølgning under og efter genopstart Lav skriftlige aftaler Kig indad i organisationen/afdelingen og kig på forskellige niveauer Overvej hvordan medarbejderen kan tilføre værdi til afdelingen under genopstart (fx opgave med at indrette lokale, andre (tilsidesatte) nice-to-have opgaver) Lav klare aftaler for kontakten og meld ud til kolleger Husk at medarbejderen, udover genopstart, også skal arbejde på at ændre adfærd og håndteringsstrategier (gør plads til denne opgave) Lav plads til løbende justeringer i planen