Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skoleforhold og Læring
Advertisements

Projekter over længer tid Årsager og virkning. Oplevelser, læring.
Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven.
VERSITET LOUISE BØTTCHER, LEKTOR I NEUROPSYKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET OKTOBER 2015 UNI DE MINDRE SYNLIGE OG DE VIRKELIG USYNLIGE SIDER.
NFBO konference august 2014 Børns stemmer  Anette Baadsgaard, daglig leder CSO, Rigshospitalet, København  Mimi Strange, direktør, Januscentret, København.
Dorthe Holm HVASKO.dk Pædagogisk vejledning Dorthe Holm.
Trivsel i hverdagen. Redskaber til positive samspil Børnestyret leg Coaching Ros Belønning Problemløsning Klare beskeder Rutiner Regler Ignorering Afledning.
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
Eva Thune Jacobsen, strategisk sundhedskonsulent Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent Borgermødet på Tibberupskolen 16. marts 2011 Børn, bevægelse og læring.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
FDF-PÆDAGOGIK. PROGRAM Hvorfor taler vi om en FDF-pædagogik Hvordan er temperaturen i kredsen? Anerkendende pædagogik er FDFsk Tips og tricks Undervejs:
Forældremøde om motorik og sprog. PROGRAM Velkommen Sammenhængen mellem motorik og sprog Cafésamtaler Fælles afrunding.
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på egne holdninger? Temadag Roskilde Handelsskole 3. Januar 2011 – Maj Eun Herløw og Jette Nyboe.
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Fakta om skilsmisse Ca. 1/3 af alle danske børn oplever, at deres mor og far går fra hinanden, inden de bliver 18 år Der er pt. ca delebørn i.
”Hvordan undgår jeg som professionel at tage parti?” ”Jeg mangler redskaber til samtaler med forældre der har det svært” ”Kan vi forlange at både mor og.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Krop og bevægelse for de 3-6 årige
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Respekt for Grænser Fakta
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Antal besvarelser: 52.
- for samarbejdspartnere
Relationer på arbejdet.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Alle rettigheder forbeholdes
Børnebakkens Indsatser
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Uddannelsesplanen.
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Inklusion i Folkeskolen
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
Sund Mund til Byens børn
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Personlighed og Kompetencer
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
VESTERBRO UNGDOMSGÅRD
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Skolebestyrelsens dialogmøde 2008 Kom og mød din skolebestyrelse
Samtale om folkeskolen i
Børns stemmer Mikkel Balslev Afdelingsleder.
Er græsset også grønt om natten.
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Kursus for personer med demens og pårørende
Alle rettigheder forbeholdes
Velkommen til forældremøde
Velkommen til Risskov Skole
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Alle rettigheder forbeholdes
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
Arbejdsglæde & samarbejde
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
Borgermøde.
Velkommen til forældremøde
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Skole-hjemsamarbejde
Præsentationens transcript:

Skoleforhold og Læring

Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel og læring Barnets oplevelse af fællesskabet og konteksten

Forskningen viser Evnen til at interagerer med jævnaldrene på en positiv måde hænger sammen med udviklingen af sproglige og sociale kompetencer i den tidlige barndom. Lav grad af social forståelse og sociale kompetencer øger risikoen for at barnet bliver afvist af jævnaldrene Oplevelsen af at blive afvist øger sandsynligheden for at barnet udvikler adfærdsvanskeligheder og klarer sig dårligere i skolen.

Skoleforhold og Læring- eksempler på nye punkter Barnet kan samarbejde med jævnaldrende når de, når de leger sammen (0-9 år) Barnet lytter til andres idéer og forslag til legen, og kan forhandle opståede konflikter (3-9 år) Barnet/den unge bliver ofte afvist/holdt uden for af de andre børn i børnehaven/skolen. (3-18 år) Barnet/den unge oplever, at der er et godt fællesskab i klassen/positive relationer mellem klassekammeraterne (3-18 år) Barnet/den unge oplever, at der er lærere i skolen, der tager en personlig interesse i barnet/den unge (6-18 år). Skolen opleves af eleverne som et trygt og sikkert sted at være (6-18 år) Skolen har et højt niveau af pjæk samt elever med adfærdsvanskeligheder (10-18 år) Barnet/den unge fortæller sine forældre om sin skoledag (hvad der er sket, hvad barnet/den unge har oplevet eller lavet) (6-18 år) Forældrene opmuntrer barnet til at snakke og deltage i samtale (0-9 år) Forældrene er opmærksomme på barnets interesser når de leger med barnet og undgår at være (over)styrende/handleanvisende i legen (0-9 år).

Fritidsforhold og venskaber

Barnets sociale arenaer Venskabskonstellationer og kæresteforhold Karakteristika ved barnets venne- el. omgangskreds samt deres betydning for barnets udvikling og trivsel Barnets oplevelse af forældreinvolvering Forældres involvering og understøttelse af barnets fritidsliv Aktivitet på internettet

Forskningen viser Venskabsrelationer kan udgøre både en risiko og en beskyttende faktor for barnets udvikling. Positivt forhold mellem barnets sports- og fritidsdeltagelse og hvordan barnet klare sig skolen Højt niveau af forældrekendskab til barnets fritidsliv er forbundet med et lavere alkoholindtag samt større egen- motivation og selvregulering i fritiden. Mobning/eksklusion i skolen samt et problematisk forældreforhold øger risikoen for ”grooming”.

Fritidsforhold og Venskaber - eksempler på nye punkter Barnet har mindst to venner som barnet oplever/føler, at kunne betro sig til (10-18 år) Der er en eller flere i barnets vennekreds, der hyppigt er involveret i mobning af andre eller anden antisocial adfærd (fx vold) (3-18 år) Der er en eller flere af barnets nærmeste venner, der har (for) stort fokus på egen vægt og ofte er på kur/forsøger at tabe sig (6-18) Der er mange i den unges nærmeste vennekreds (herunder kæreste), der regelmæssigt drikker alkohol/ryger/tager stoffer/er antisocial (10-18 år) Den unge har mistet en ven p.g.a. selvmord eller flytning (10-18 år). Barnet har nære venner/kammerater, der kan lide at gå i skole og som er fagligt ambitiøse (6-18 år) Barnet har nære venner, som barnet dyrker sportsaktiviteter sammen med og som støtter og opmuntrer barnet i at være fysisk aktiv (6-18 år) Barnet bruger meget tid på chatforums på internettet og er hemmelighedsfuld omkring hvem, der chattes med (6-14 år) Den unge har mange hemmeligheder for sine forældre/undlader ofte at fortælle om, hvad den unge har lavet i sin fritid (10-18 år). Den unge oplever forældrenes indblanding og involvering ift. barnets fritid og fritidsaktiviteter som værende på et passende niveau (ikke overkontrollerende) (10-18 år) Forældrene følger med i, hvad barnet foretager sig i sin fritid og hvem barnet er sammen med/kender eller har mødt barnets venner og forældre (10-17 år) Forældrene støtter barnets deltagelse i fysiske aktiviteter (fx sørger for transport til og fra, og er tilskuer til barnets sports/fritidsarrangementer. Er fysisk aktive sammen med barnet (10-17 år)