Vildledningssager – Oprindelse Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen

Metode og formål Formål Som led i Fødevarestyrelsens tilsyn med fødevarevirksomheders overholdelse af lovgivningen omkring beskyttelse af forbrugere mod vildledning, har styrelsen valgt at gennemføre en række undersøgelser blandt forbrugerne. Formålet er at indsamle viden om forbrugernes opfattelse af fødevarebranchens mærkning og markedsføring i forbindelse med udvalgte, konkrete sager. Metode Undersøgelsen er baseret på interview med et nationalt repræsentativt udsnit af mænd og kvinder over 18 år. Interviewene er gennemført via internettet med medlemmer af Voxmeters internetpanel. Panelet består udelukkende af personer, der er rekrutteret telefonisk i forbindelse med nationalt repræsentative interview. Det er således ikke muligt selv at tilmelde sig panelet. Det betyder, at panelet er repræsentativt for hele den del af befolkningen, der har adgang til internettet. Interviewene er gennemført i uge 3, 2015.

Konklusioner Overordnet viser undersøgelsen, at forbrugerne vurderer, at et supermarked kun kan betegne kød som ”DANSK” og ”100% dansk kød”, såfremt hele processen omkring kødet er foregået i Danmark. Det er dermed essentielt for at kunne betegne noget som ”Dansk”, ”100 % dansk kød” og/eller mærke det med danske flag, at dyret er født, opvokset, slagtet, opskåret og pakket i Danmark. Der er altså konsensus om, at hele processen skal foregå i Danmark, før man kan give det betegnelsen dansk. Forbrugerne mener ikke, at man kan anvende udtrykket ”100 % dansk kød” på etiketten under de forudsætninger, der er opgivet i det givne eksempel. Forbrugerne vurderer, at udtrykket ”dansk kød fra danske landmænd” godt kan benyttes under de forudsætninger, der er opgivet i det givne eksempel. I relation til udtrykket ”dansk kødkvæg”, gælder det, at et overvejende flertal af forbrugerne mener, at mærkatet godt kan bruges under de givne omstændigheder.

Tilbøjelighed til at købe kødet hvis der står ”DANSK” Q1_1: Forestil dig, at du står i supermarkedet ved køledisken og skal finde kød. På pakkerne med kødet, du finder i køledisken, står der ”DANSK”, ”100 % dansk kød”, ”fra danske gårde”, ”kød fra Danske Landmænd”, og der er vist et dansk flag på pakkerne. Gør denne type betegnelser, at du er mere eller mindre tilbøjelig til at købe kødet sammenlignet med kød, der ikke bærer disse betegnelser? Hvis der står ”DANSK”, er jeg…. 63,3 % af forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe kød, som er betegnet med mærkatet ”DANSK”, mens kun 2,2 % er mindre tilbøjelige til at købe det. 32,2 % af respondenterne er indifferente overfor hvilket mærkat,der er på kødet.

Tilbøjelighed til at købe kødet hvis der står ”100% dansk kød” Hele 71 % af forbrugerne er tilbøjelige til at købe kødet, hvis der står ”100 % dansk kød” på mærkaterne på kødet, hvor kun 2,3 % er mindre tilbøjelige til at købe det. Ca. ¼ af forbrugerne er hverken mindre eller mere tilbøjelige til at købe kødet, hvis det har denne mærkning. Q1_2: Forestil dig, at du står i supermarkedet ved køledisken og skal finde kød. På pakkerne med kødet, du finder i køledisken, står der ”DANSK”, ”100 % dansk kød”, ”fra danske gårde”, ”kød fra Danske Landmænd”, og der er vist et dansk flag på pakkerne. Gør denne type betegnelser, at du er mere eller mindre tilbøjelig til at købe kødet sammenlignet med kød, der ikke bærer disse betegnelser? Hvis der står ”100 % dansk kød”, er jeg…

Tilbøjelighed til at købe kødet hvis der står ”fra danske gårde” 61,8 % af forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe kød, som har betegnelsen ”fra danske gårde”. Der er dog ca. en tredjedel, som er indifferente overfor, hvorvidt kødet bærer dette mærkat. 2,3 % er mindre tilbøjelige til at købe kød med mærkatet ”fra danske gårde”. Q1_3: Forestil dig, at du står i supermarkedet ved køledisken og skal finde kød. På pakkerne med kødet, du finder i køledisken, står der ”DANSK”, ”100 % dansk kød”, ”fra danske gårde”, ”kød fra Danske Landmænd”, og der er vist et dansk flag på pakkerne. Gør denne type betegnelser, at du er mere eller mindre tilbøjelig til at købe kødet sammenlignet med kød, der ikke bærer disse betegnelser? Hvis der står ”fra danske gårde”, er jeg…

Tilbøjelighed til at købe kødet hvis der står ”kød fra danske landmænd” 60,2 % af forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe kød, hvis det bærer mærkatet ”kød fra danske landmænd”, hvorimod kun 3,1 % er mindre tilbøjelige til at købe kød med dette mærkat på. 34,6 % er hverken mindre eller mere tilbøjelige til at købe kød med dette mærkat på. Q1_4: Forestil dig, at du står i supermarkedet ved køledisken og skal finde kød. På pakkerne med kødet, du finder i køledisken, står der ”DANSK”, ”100 % dansk kød”, ”fra danske gårde”, ”kød fra Danske Landmænd”, og der er vist et dansk flag på pakkerne. Gør denne type betegnelser, at du er mere eller mindre tilbøjelig til at købe kødet sammenlignet med kød, der ikke bærer disse betegnelser? Hvis der står ”kød fra Danske Landmænd”, er jeg…

Tilbøjelighed til at købe kødet hvis der er danske flag på pakken I dette spørgsmål svarer lige under halvdelen af forbrugerne, at de er mere tilbøjelige til at købe kød med danske flag på, men samtidig er hele 43,7 % indifferente overfor danske flag på kød. Det er dermed den mærkning i de fem første eksempler, hvor færrest angiver svarmuligheden ”mere tilbøjelighed til at købe det”. Q1_5: Forestil dig, at du står i supermarkedet ved køledisken og skal finde kød. På pakkerne med kødet, du finder i køledisken, står der ”DANSK”, ”100 % dansk kød”, ”fra danske gårde”, ”kød fra Danske Landmænd”, og der er vist et dansk flag på pakkerne. Gør denne type betegnelser, at du er mere eller mindre tilbøjelig til at købe kødet sammenlignet med kød, der ikke bærer disse betegnelser? Hvis der er danske flag på pakken, er jeg…

Hvilke udsagn passer bedst? Q2: Dette spørgsmål handler om, hvornår et supermarked kan betegne kød som ”DANSK”. Vi vil gerne vide, hvilket af nedenstående udsagn, du synes passer bedst. 63 % af forbrugerne svarer, at et supermarked kan kun betegne kød som ”DANSK”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret, pakket og forarbejdet i Danmark. 22,2 % svarer, at dyrene blot skal være født og opvokset i Danmark. 9,5 % svarer, at et supermarked kan betegne kød som ”DANSK”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret og pakket i Tyskland og derefter videreforarbejdet i Danmark.

Hvilke udsagn passer bedst? 70,9 % svarer, at et supermarked kun kan betegne kød ”100 % dansk”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret, pakket og forarbejdet i Danmark. 18 % svarer, at dyrene blot skal være født og opvokset i Danmark. Kun 6,2 % svarer, at et supermarked kan betegne kød ”100 % dansk”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret og pakket i Tyskland og derefter videreforarbejdet i Danmark. Q2b: Dette spørgsmål handler om, hvornår et supermarked kan betegne kød som ”100% dansk kød”. Vi vil gerne vide, hvilket af nedenstående udsagn, du synes passer bedst..

Hvilke udsagn passer bedst? Kun 43,6 % svarer, at et supermarked kun kan betegne kød ”fra danske gårde”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret, pakket og forarbejdet i Danmark. Hele 38,3 % svarer, at dyrene blot skal være født og opvokset i Danmark. 11,5 % svarer, at et supermarked kan betegne kød ”fra danske gårde”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret og pakket i Tyskland og derefter videreforarbejdet i Danmark. Q2c: Dette spørgsmål handler om, hvornår et supermarked kan betegne kød som ” fra danske gårde”. Vi vil gerne vide, hvilket af nedenstående udsagn, du synes passer bedst..

Hvilke udsagn passer bedst? Q2d: Dette spørgsmål handler om, hvornår et supermarked kan betegne kød som ” kød fra Danske Landmænd”. Vi vil gerne vide, hvilket af nedenstående udsagn du synes passer bedst.. Kun 44,9 % svarer, at et supermarked kun kan betegne kød som ”kød fra Danske Landmænd”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, og hvis kødet bliver opskåret, pakket og forarbejdet i Danmark. Hele 37,3 % svarer, at dyrene blot skal være født og opvokset i Danmark. 11 % svarer, at et supermarked kan betegne kød som ”kød fra Danske Landmænd”, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret og pakket i Tyskland og derefter forarbejdes i Danmark.

Hvilke udsagn passer bedst? 60,4 % svarer, at et supermarked kan mærke kød med danske flag, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, og kødet bliver opskåret, pakket og eventuelt forarbejdet i Danmark. Ca. ¼ svarer, at dyrene blot skal være født og opvokset i Danmark. 5,5 % svarer, at et supermarked kan mærke kød med danske flag, hvis dyrene er født og opvokset i Danmark, samt hvis kødet bliver opskåret og pakket i Tyskland og derefter forarbejdes i Danmark. Q2e: Dette spørgsmål handler om, hvornår et supermarked kan mærke kød med danske flag”. Vi vil gerne vide, hvilket af nedenstående udsagn du synes passer bedst..

Kan supermarkedet under disse forudsætninger benytte mærkatet ”100 % dansk kød” I det første eksempel er forbrugerne blevet vist et billede, som de efterfølgende er blevet spurgt ind til. De får at vide, at dyret er født i Danmark, opvokset i Danmark, slagtet i Tyskland, opskåret i Tyskland og opskåret i Danmark. Resultaterne vil blive vist på efterfølgende side.

Q3: Klik på billedet for at se det i et større format. Kødet i pakken, der bærer ovenstående etiket, kommer fra dyr, der er født og opvokset i Danmark. Kødet er opskåret og pakket i Tyskland, hvorefter kødet kommer tilbage til Danmark, hvor det forarbejdes yderligere og sælges i danske supermarkeder. Mener du, at supermarkedet under disse forudsætninger kan benytte ovenstående etiket? 39,1 % af forbrugerne svarer, at etiketten ”100 % dansk kød” godt kan benyttes af supermarkedet under de forudsætninger, der er oplyst. Dog mener 53,1 % af forbrugerne, at forudsætningerne ikke er opfyldt, samt at etiketten ikke kan benyttes af supermarkedet. 7,8 % kan ikke tage stilling til, om forudsætningerne er opfyldt. Kan supermarkedet under disse forudsætninger benytte mærkatet ”100 % dansk kød”

Kan supermarkedet under disse forudsætninger benytte mærkatet ”Dansk kød fra danske landmænd” I det andet eksempel er forbrugerne blevet vist et billede, som de efterfølgende er blevet spurgt ind til. De får at vide, at dyret er født i Danmark, opvokset i Danmark, slagtet i Tyskland, opskåret i Tyskland og opskåret i Danmark. Resultaterne vil blive vist på efterfølgende side.

Q4: Klik på billedet for at se det i et større format. Kødet i pakken, der bærer ovenstående etiket, kommer fra dyr, der er født og opvokset i Danmark. Kødet er opskåret og pakket i Tyskland, hvorefter kødet kommer tilbage til Danmark, hvor det forarbejdes yderligere og sælges i danske supermarkeder. Mener du, at supermarkedet under disse forudsætninger kan benytte ovenstående etiket? 51,1 % af forbrugerne svarer, at etiketten ”dansk kød fra danske landmænd” godt kan benyttes af supermarkedet under de forudsætninger, der er oplyst. 41,9 % af forbrugerne mener, at forudsætningerne ikke er opfyldt, samt at etiketten ikke kan benyttes af supermarkedet. 6,6 % ved ikke, om forudsætningerne er opfyldt. Kan supermarkedet under disse forudsætninger benytte mærkatet ”Dansk kød fra danske landmænd”

I tredje eksempel er forbrugerne blevet vist et billede, som de efterfølgende er blevet spurgt ind til. De får at vide, at dyret er født i Danmark, opvokset i Danmark, slagtet i Tyskland, opskåret i Tyskland og opskåret i Danmark. Resultaterne vil blive vist på efterfølgende side. Kan supermarkedet under disse forudsætninger benytte mærkatet ”Dansk kødkvæg”

Q5: Klik på billedet for at se det i et større format. Kødet i pakken, der bærer ovenstående etiket, kommer fra dyr, der er født og opvokset i Danmark. Kødet er opskåret og pakket i Tyskland, hvorefter kødet kommer tilbage til Danmark, hvor det forarbejdes yderligere og sælges i danske supermarkeder. Mener du, at supermarkedet under disse forudsætninger kan benytte ovenstående etiket? Hele 63,7 % af forbrugerne svarer, at etiketten ”dansk kødkvæg” godt kan benyttes af supermarkedet under de forudsætninger, der er oplyst. 29,8 % af forbrugerne mener, at forudsætningerne ikke er opfyldt, og at etiketten ikke kan benyttes af supermarkedet. 6,6 % ved ikke, om forudsætningerne er opfyldt.

Er du enig/uenig i udsagnet omhandlende ”Dansk kød” Q7_1: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? ”Dansk kød” betyder, at alle processer fra fødsel, opfostring, slagtning og forarbejdning af dyret er sket i Danmark. 57,6 % af forbrugerne er helt eller delvis enige i, at udsagnet ”Dansk kød” indebærer, at alle processer fra fødsel, opfostring, slagtning og forarbejdning af dyret skal være udført i Danmark. 27,9 % er delvis eller helt uenige, og 12,2 % svarer hverken/eller.

Er du enig/uenig i udsagnet omhandlende ”Dansk kød” Q7_2: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? ”Dansk kød” betyder blot, at dyrene er født og opvokset i Danmark. Slagtningen kan godt foregå i udlandet. Lige over halvdelen af forbrugerne (54,1 %) er helt eller delvis enige i, at udsagnet ”Dansk kød” blot indebærer, at dyrene er født og opvokset i Danmark. Slagtningen kan godt foregå i udlandet. 33,3 % er delvist eller helt uenige, mens 9,8 % svarer hverken/eller.

Er du enig/uenig i udsagnet omhandlende ”100% dansk” Q7_3: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? ”100% dansk” betyder, at hverken dyrene eller kødet har været udenfor Danmark 75,4 % af forbrugerne er helt eller delvist enige i, at udsagnet ”100 % dansk” indebærer, at hverken dyrene eller kødet har været uden for Danmark. Kun 14,3 % er delvist eller helt uenige, og 7,1 % svarer hverken/eller.

Er du enig/uenig i udsagnet omhandlende ”Dansk kød” Q7_4: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Det er snyd at kalde noget ”Dansk kød” hvis dyrene er slagtet i udlandet eller kødet forarbejdet i udlandet 51 % af forbrugerne er helt eller delvist enige i, at det er snyd at betegne varen ”Dansk kød”, hvis dyrene er slagtet i udlandet, eller hvis kødet er forarbejdet i udlandet. 31,7 % er delvist eller helt uenige, mens 14,2 % svarer hverken/eller.

KONTAKT Analyser: Kundetække: IT-Analyse-system: CEM Institute - Voxmeter Borgergade 6, 4. sal DK-1300 København K Phone: (+45) CVR/VAT: Anna M. Christensen (+45)2684