Hvordan løser vi klimaknuden og hvad kan forbrugerne gøre?

Præsentationer af emnet: "Hvordan løser vi klimaknuden og hvad kan forbrugerne gøre?"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan løser vi klimaknuden og hvad kan forbrugerne gøre?
Signe D. Frese CSR chef, Coop Twitter:

2 Er der overhovedet liv i den grønne forbruger?

3 Vi har spurgt om deres holdning til 44 konkrete handlinger, som:
Sortere aviser fra husholdningsaffald Købe shampoo der er mærket med ”Svanen” Grøn investeringsprofil på pensionsopsparing Købe økologisk tøj Køre elbil/hybridbil Holde høns Etc. Svarmuligheder

4 Er der overhovedet liv i den grønne forbruger?
Svaret er: Ja! 53,3 Jeg har lært, at man skal starte med konklusionen, så her får I den!

5 ”Det har vi lyst til at prøve”
”Det gør vi allerede” ”Det har vi lyst til at prøve” ”Det kan I godt glemme” Det giver dette samlede billede! Det kan I ikke læse, og det skal I heller ikke! I skal bare fornemme størrelsen og sammenhængen. Vi vil gentage dette hvert halve år. Hvad kan vi læse ud af helheden? Vi gør det nemme, eller det, der ligefrem kan betale sig Vælge grøn strøm, solceller, miljømærkede computere etc… Bøffer og charter, det opgiver man ikke! Genbrugstøj, det er for hipstere. Der er grænser for, hvad vi kan løse af kommerciel vej! Der er behov for regulering, hvor markedet ikke kan løfte opgaven selv. Hvordan kan vi designe løsninger, så den grønne livsstil virker attraktiv, også der hvor vi i dag ikke kan forestille os at vælge disse løsninger? Det er jo sådan set udfordringen.

6 Svarene kan omregnes til en skala fra 0 til 100 Dette kalder vi Coop’s Grønne Forbrugerindex
Godt nok, MEN kun lidt over halvdelen af forbrugerne agerer grønt. Der er et A og et B hold. MST har ansvaret for B holdet

7 Som forbruger og som borger skal man have en fornemmelse af at man kan gøre en forskel, hvis handling kræver aktiv stillingstagen!

8 Den Grønne forbruger Alle forbrugere er grønne – nogle mere end andre
Ingen forbrugere er helt grønne Jo mere: Kvinde Højere uddannet Jo mere under 54 år Tror på, at hun kan gøre en forskel Jo mere klimavenlig er man formentlig Heldigvis er det også kvinder der handler ind! Kvinder bevæget sig i grønnere retning ift. til sidste år. Mændene færre grønne handlinger og har ikke flyttet sig.

9 Hvad optager forbrugerne i dagligvarehandlen?
Vcxv Der er meget høje forventninger til, hvad supermarkederne skal tage sig af. Skal supermarkederne løse alt dette. Og forbruger stemmer med indkøbsvognen. Vi holder valg hver uge. CSR er blevet et diferenterieringsparameter

10 Hvor skal man sætte ind? Kilde: Concito

11 Spis sundere og reducer klimabelastning med 30 pct.
Hvis alle mennesker i Danmark spiser efter madpyramiden, vur-deres klimagevinsten at være cirka 6 mio. ton CO2e om året. Det svarer til næsten det samme som hele den danske privatbilisme udleder på et år.

12 De unge er klimaheltene

13 Udviklingen i salget af vegetar-produkter målt i stk.

14 Undgå madspild = Omkring 1/3 del af EU’s klimaudledning kommer fra fødevareproduktion Madspild udgør et sted mellem 20 og 40 % af fødevarerne (afhængig af opgørelsesmetode og hvor stor del af værdikæden, som medregnes). Det svarer ca. til samme miljøproblem som hele privatbilismen. Global efterspørgsel på mad forventes at stige med 50 % inden 2030, så vi har brug for at optimere ressourceudnyttelsen.

15 Konklusioner om de grønne forbrugere
Vi er alle grønne – men nogle mere end andre. Grønne handlinger skyldes tro på fremtiden og at ens egne handlinger betyder noget. Grønt forbrug værdsættes af unge, uddannede kvinder– men resten skal jo også gerne med. Nærhed og det lokale hitter, men er jo ikke nødvendigvis mere klimavenligt Ændrede kostvaner er et af de vigtigste redskaber for borgeren til at gøre en forskel Undgå madspild. Meget kan reddes med en lille indsats Vi vil gerne, men billedet af det grønne liv skal ikke være præget af afsavn, men af fremtidstro og handlemuligheder Knappe ressourcer er tid, nærvær, bæredygtighed, opmærksomhed, mening etc. Grønne indeks er kommet for at blive. Måske første gang i DK, at man systematisk tager pulsen på det grønne forbrug – og sammenligner udviklingen over tid. Vi vil lancere det på nettet som et redskab, hvor brugerne kan dykke længere ned i de enkelte dele.

16 TAK FOR ORDET