Inklusion og Specialviden Ida Skytte Jakobsen, Psykolog, ph.d, Docent ved University College Lillebælt (UCL), Afdelingen for forskning og udvikling,

Workshop 3: Specialviden ind på det almenpædagogiske område Program: 10.00-10.30 Oplæg : Inklusion i almenskolen 10.30-10.50 Diskussion i grupper ud fra spørgsmålet : Hvilken forståelse af inklusion anvender jeg/vi og hvad betyder denne forståelse for arbejdet med inklusion? 10.50-11.00 Bidrag tilbage Pause 11.15-11.40 Oplæg; Specialviden, men hvilken? 11.40-11.55 Diskussion i grupper ud fra spørgsmålet: Hvilken muligheder og udfordringer i vores brug af specialkompetencer 11.55-12.00 Fælles afslutning

Oplæg ud fra to spørgsmål Hvordan kan vi vurdere inklusion i almenskolen? Specialviden, men hvilken?

Projektet og Casen Anton er dreng som er 6 år gammel Anton kunne ikke lide børnehaveklassen; han havde ingen venner og var ked af det hver dag, han skulle afsted. Anton går nu i en lille 1. klasse på en almen skole med under 10 elever og er efter de første 6 måneder forsat glad for sin skole og sine venner er til hans fysiske og psykiske problemer, men der er ikke nogen entydig kategorisering af Antons vanskeligheder.

Mangfoldighed i gruppen af elever med særlige behov: Den første er den gruppe, har historisk har været betragtet som handicappet på grund af nogle indlysende fysiske og/eller mentale handicap. Den anden gruppe af elever med særlige behov er, ifølge Dyson, børn 'diagnosticeret' som ordblinde, ”tumle/fumle” børn eller børn som har diagnoser inden for autismespektrummet eller ADHD. Den tredje gruppe er de børn, som er socialt udsatte på grund af færre ressourcer i deres familie og netværk. Denne gruppe er "udsatte" i forhold til uddannelsesmæssige vilkår, men har ikke noget handicap i klassisk forstand. (Dyson 2002).

I analysen har vi valg at tage udgangspunkt i Farrells beskrivelse af inklusion som vi har oversat til følgende: tilstedeværelse, accept, deltagelse og læring. Tilstedeværelse I hvilken grad Anton er til stede i fællesskabet Accept I hvilken grad bydes Anton velkommen Deltagelse I hvilken grad bidrager Anton elev aktivt i fællesskabets aktiviteter Læring. Hvordan er Antons faglig og personlig udvikling

Tilstedeværelse Børnene befinder sig i løbet af skoledagen ude samt i forskellige fysiske rum; klassen, gangen, fælleslokaler, og skolegården.

Bi - rum

”lad hende være – Anton” Accept ”Velkommen” ”ti stille Anton” ”tillykke Anton” ”lad hende være – Anton”

”at lege på tværs af klasseskel” ”at bidrage aktivt til alle skolens aktiviteter” Deltagelse ”alle kender alle” ”at lege på tværs af klasseskel” Om at udvise ”lytte-adfærd”

”Om at have opmærksomhedsproblemer, som de andre børn ikke har Læring: Akademiske færdigheder og i forhold til social og emotionel udvikling. ”om at kompensere” ”Om at have opmærksomhedsproblemer, som de andre børn ikke har ”reguleringsvanskeligheder, som ser ud til at række udover det ”at lære forskelligt”

Workshop 3: Specialviden ind på det almenpædagogiske område Center for tværprofessionelt arbejde med inklusion Program: 10.00-10.30 Oplæg : Inklusion i almenskolen 10.30-10.50 Diskussion i grupper ud fra spørgsmålet : Hvilken forståelse af inklusion anvender jeg/vi og hvad betyder denne forståelse for arbejdet med inklusion? 10.50-11.00 Bidrag tilbage Pause 11.15-11.40 Oplæg; Specialviden, men hvilken? 11.40-11.55 Diskussion i grupper ud fra spørgsmålet: Hvilken muligheder og udfordringer i læreres brug af specialkompetencer 11.55-12.00 Fælles afslutning

Specialviden den viden, som ”man” ikke selv har. ” den viden som mennesker, har der har en uddannelse inden for specialpædagogik specialviden for at kunne vurdere om den inkluderede elev får tilstrækkeligt fagligt og socialt udbytte af undervisningen i den inkluderede klasse områder som man kan have specialviden om,

Viden og refleksion er kendetegn for moderniteten (Giddens 1990) Tidligere teorier om undervisning er udfordret af et krav om Professionsfaglighed. Teori og praksis er forskellige fornuftsmæssige former: Teori rettet om universelle spørgsmål og i praksis må vi forhold os til det konkrete: fordi enhver situation i princippet er unik og forudsigelig.

En indsats der adresserer både barn, kontekst og samspil kræver kontinuerligere refleksioner og tilpasninger fra lærere og skoleder, som er ansvarlig for opgaven. Specialviden er ikke enkelt at overføre til almensystemet. Et af de helt centrale kendetegn ved specialskolesystemerne er, at der er flere voksne pr. barn Problemforståelsen

Behov for fælles viden mellem Eksperter Lærer De andre forældre Barn Børn forældre

Hvilken muligheder og udfordringer i din brug af specialviden? Workshop 3: Specialviden ind på det almenpædagogiske område Center for tværprofessionelt arbejde med inklusion Diskussion i grupper ud fra spørgsmålet: Hvilken muligheder og udfordringer i din brug af specialviden? 11.55-12.00 Fælles afslutning