Erfaringer fra projekt ”Flerkulturel rummelighed i skolen”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Udviklingschef Anne Holm Sjøberg, Region Hovedstaden
15. november Tosprogvejledning
Når lærere samarbejder med forældre
Ulighed i skoleresultater
E g e s k o l e n E g e s k o l e n ForsideHvem er vi/IFagSkoleåretPrøverAndre aktiviteterSkole/hjemForventningerVelkommen.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Baggrunden for indførelsen af PALS
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Lærerprofessionen.
Det udvidede klasserum
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
Slutkonferencen Vartov d ved Anders Bech Thøgersen, UC Syd
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser.
Kulturforståelse niveau C Formål: Formålet med kulturforståelse er, at eleverne udvikler deres evne tl at kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer.
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Speciale i virksomhedsstudier og pædagogik, RUC, 2006/2007.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Turen går til Kina! - Summer school. Hvad er summer school? For eleverne: årige fra hele området - Klasser på ca. 30elever - Første møde med en.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Kontaktforældremøde den 12/1-12 Kontaktforældrerollen?
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Den inkluderende skole
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Pædagogisk udvikling Jan afdelingsopdelt skole - 1. afdelingslederkursus - 1. afdelingslederkursus - Skoleudvikling v/ Erik Torm - Skoleudvikling.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Betyder fremtiden noget for planlægning og strategi?
Skolen og den sociale arv
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Ledelse i forskellige retninger
Etnisk Råd Grøndalsvængets Skole. Hvorfor lave et Etnisk Råd? I Københavns kommune har man lavet en udviklingsplan for hvordan byens skoler skal arbejde.
Kulturens plads – central eller decentral styring af kulturopgaverne?
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Lederkonferencen 9. juni 2010
”UNG TIL UNG” metoden KLASSENS SOCIALE LIV Dette projekt er kommet i stand ved et samarbejde mellem: Skoleforvaltningen og Ungdomscentret ved Aalborg Kommune.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Visioner for arbejdet i skolebestyrelsen på Rolloskolen.
Web > ProjektFrivillig.dk Facebook > Projekt Frivillig Find og fasthold unge frivillige.
Vision mission værdier handleplaner
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Konference ”Tosprogethed” vejen til at lære det polske sprog den 27. september 2014 Tosprogede elever i Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
Redskaber og overvejelser
Ledelse i Center for autoteknologi
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Erfaringer fra projekt ”Flerkulturel rummelighed i skolen” Af Camilla Vibe-Hastrup

Disposition Projektet kort Skolernes udgangspunkt Redskaber Kulturforståelse Anbefalinger Dilemmaer Spørgsmål

Projektet kort Fra 2003-2006 et samarbejde mellem Statens Pædagogiske Forsøgscenter, Center for Konfliktløsning og Dansk Flygtningehjælp. Formål: at skabe bevidsthed og og ideer til at skabe Flerkulturel rummelighed i skolen. 21 lærere fra fire folkeskoler på Sjælland var involveret. DELMÅL: Undervisningsklima, der rummer alle elever Det gode skole-hjem samarbejde Kriterier og metoder til interkulturel undervisning

Skolernes udgangspunkt Manglende samarbejde på tværs af etniske baggrunde Lavere forventninger til de tosprogede elever De tosprogede elever har lave forventninger til sig selv Svært at motivere og inddrage alle elevernes ressourcer i undervisningen Hård sprogtone i elevgruppen fremmer konflikter Svært at anerkende sig selv og andre Manglende samarbejde særligt fra 5.-6. Klasse. Her begynder identitetsdannelse og sværhedsgrad i undervisningen forøges. Sproglige faglige termer (mellem faglige termer hægter mange svage elever fra uanset etnisk baggrund). Svært at følge med, hvis man ikke har dansk sprog derhjemme og også har svag uddannelsesbaggrund i hjemmet.

Redskaber Kulturforståelse Konflikthåndtering Brug dét, Anerkendende pædagogik Kulturforståelse Konflikthåndtering Vores udgangspunkt i projektet var, at anerkendelse er grundlæggende for integration. Anerkendelse indenfor nogle rammer. Anerkendende pædagogik handler om at inddrage og værdsætte elevernes forskellighed i undervisningen. Det lyder svært, men kan blandt andet praktiseres gennem portefolio pædagogik. - Kasse med elevernes arbejde gennem året. Godt til forældresamarbejde også. Konflikthåndtering giver mulighed for at takle vores værdimæssige forskellighed eller vores forskellighed mht. normer og vaner og bruge det til udvikling. Hvad er kultur og hvordan skal vi forholde os til kultur i skolens hverdag? Fokus på det alment menneskelige. Brug dét, der er i klassen

Det beskrivende kulturbegreb - afgrænset enhed noget særlig dansk alle deler værdier kultur forklarer (Iben Jensen, RUC)

Det komplekse kulturbegreb - Kultur ikke noget man har Kultur er noget man gør Skabes mellem mennesker Altid i forandring Kan ikke forklarer alt (Iben Jensen, RUC)

Anbefalinger Medtænk integration ved al aktivitet i skolen Kultur kan ikke forhandles, kun forstås. Ved konflikter - undersøg det almen menneskelige og gem kultur-forklaringen til sidst. Medtænk: lærere er videnformidlere og rollemodeller Start med det nærmeste: dig selv! :-) Flerkulturel rummelighed opnås ikke bare ved en multikulturel uge. Folkeskolen rummer social og etnisk betinget forskellighed. Hvis vi ønsker at fremme ligeværd blandt denne forskellighed skal vi gøre os overvejelser herom både i forbindelse med undervisningsmetoder, -tilrettelæggelse og pensumudvælgelse. Man kan ikke forhandle værdimæssige uoverensstemmelser, man kan kun føre dialog for at prøve at blive klogere på hinandens opfattelse af tingene. Det betyder ikke at man skal skal være enige om alt, men at man skal lytte og udforske forskelligheder.

Dilemmaer Ressource eller karikaturer? Interkulturel kompetence - hvornår bruges forskellige løsningsmodeller? Åbenhed og egne grænser?

Spørgsmål?