Enkeltsagsbehandling servitutregulering Kurset Kan man vinde hævd på en tilstandsservitut? Kan andre end den påtaleberettigede håndhæve en servitut? Skal en kommune som påtaleberettiget påtale en servitut-krænkelse? Hvordan skal servitutter fortolkes? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitut: at tjene Etruskisk ”dokument” om ret-ten til land og til placering af et gravsted (3-400 f. k.) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering I tingbogen: byrder alm. dokumentbetegnelse: deklarationer og servitutter Rettighedsindhold: almindelig råden brugsret begrænset råden - servitut rådighedsservitutter/tilegnelsesservitutter (pos. servitutter) tilstandsservitutter (neg. servitutter) andet retlige reguleringer af ejerråden (beværtningsforbud, forkøbsrettig-heder, udlejningsforbud, handlepligter) økonomiske (grundbyrder - forpligtelse til at erlægge ydelse - kan afløses efter grundbyrdeloven) Sondringen har bl.a. betydning i f.t. PL´s bortfaldssystem Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Rettigheden kan tilkomme ejeren af en fast ejendom (reel) en person (personel)* ** en myndighed el.lign. (institutionel)* * ingen herskende ejendom ** se eks. vedr. benzinstation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Hvad begrænser stiftelse? kompetence savner (umyndig, tillagt andre) deler (medejer, bruger, sameje) andre rettighedshavere hvis eksplicit krævet/aftalt (i lov eller aftale) ved lysning forud for pantegæld hvis der hjemles ret, der angriber substansen (råstofudvindelse)? ingen berettiget (selvbåndlæggelse) men anticiperede servitutter (ejerservitutter) OK lovgivning eksplicit (f.eks. planloven) implicit (f.eks. racismelovgivningen) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Prøvelsen ved tinglysning Dommeren skal (jf. TL § 15) checke, om dokumentet opfylder formkrav efter sit indhold udgør en ret over ejendommen strider mod allerede lyste rettigheder checke forhold, der iflg. lovgivningen skal påses men næppe andre, mere generelle regler Reaktionen vil være afvisning eller retsanmærkning Det er derimod ikke ganske klart, om dommeren kan/skal checke andet (f.eks. racisme) og hvilken reaktion, det evt. kan medføre Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Synbar - usynbar Sondringen har betydning for stiftelse af rådighedsservitutter synbarhed: hvis ”brugen giver sig til kende gennem en særlig indretning” (Dansk Tingsret, 3. udg. s. 437) heri ligger: fysisk indretning bestandig indretning bestandig - men ikke nødvendigvis udelukkende - brug sammenhæng mellem indretning og brug (ikke nok, at der er en indret-ning, det indicerer kun - og indretningen skal modsvare udøvede råden) skal fremtræde - altså være synlig Accepteret såvel i teorien som i praksis - men er en ”indretning” en nødvendig betingelse? (se også U 2004 B 25) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Kan der - og da efter hvor lang tids råden - blive tale om rettighedserhvervelse hvis der er udøvet en bestandig, men usynlig råden? den udøvede råden f.s.v. er synlig, men ikke kan identifi-ceres specifikt? Domme: U 1998.120, 1998.1747, 1997.232, 1987.845, 1955.308, 1939.630, 1915.88 og 1911.101 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutreguleringens aktører ejeren (af den tjenende) ejendom den berettigede (ejeren af den herskende ejendom) den (om end ikke nødvendigvis eneste) eksplicit påtalebe-rettigede (er normalt den berettigede), påtaleretten kan også tilkomme foreninger m.v. og myndigheder (f.eks. vilkårsdeklarationer) andre materielt berettigede/forpligtede kommunen (legal påtaleret iflg. PL § 43) NB! påtegningskravet i § 42 omfatter ikke ophævelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Stedfæstelse af servitutter skal foretages ved stiftelse af nye servitutter (fri navngivning) når der afgives servituterklæring eks. servitutter: kun berørte matr.nre på grundlag af foreliggende oplysninger som E, M, A, R, RA eller U samt angivelse af kategori arealers anvendelse bebyggelse ejendomsforhold tekniske anlæg ledninger ledninger færdsel forsyningspligt brugs- eller lejeforhold køb/salg bygning på lejet grund andet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning I Servituttens ordlyd udgangspunktet: i overensstemmelse med alm. sprogbrug el-ler terminologi historisk perspektiv - hvad var forudsat? væsentlige argumenter for, at forstå en servitut i modstrid med dens (klare) ordlyd men kan forandres (også udvidende/belastende) som følge af ændrede omstændigheder hvis tilstrækkeligt til at tilgodese den berettigede, foretræk-kes den fortolkning, som er til mindst byrde eksempel: vejret til servicestation Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning II Uklar/manglende tekst hvad er(var) servituttens formål? parternes interesse (det fælles før det individuelle) udfyldende (hul) hvis hævdvundne (erhverves ”ret som rådet”, men dog i generaliseret form (svarende til retten, hvis den var aftalt)) En vejret giver ret til færdsel ad en på matrikelkortet vist 3.77 m. br. vej i det omfang, det er påkrævet for ejendommens drift. Hvilken betydning har denne formulering for, hvad den beret-tigede kan kræve f.s.v.a. vejens fysiske beskaffenhed? Hvilke muligheder er der for at udvide en vej, der gennem hævdstid er benyttet landbrugsmæssigt? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning III nødvendig for at bestemme indholdet, klarlægge gyldighedsområdet og hvem, der er forpligtet, samt hvem, der har påtalebeføjelsen Eks: for at kunne bebygge en ejendom tillægges 58 m2 fra na-boejendommen, hvorpå der hviler en servitut, der forpligter ejeren til ”på egne og efterfølgende ejeres vegne .. .. at købe ejendommens samlede varmeforbrug fra værket.. ” U 1989.1029 VLD På en ejendom beliggende i et udbygget villaområde hvilede en fjenvarmeservitut som forpligtede ejeren til at købe ejendommes samlede forbrug af varme far et bestemt varmeværk. Hverken en umiddelbar sproglig forståelse eller servituttens formål fandtes at tale for, at servitutten også indebar pligt til, at en frastykket parcel, hvorpå der blev opført 4 ejerlejligheder, var omfattet af servitutten. U 1985.199 HD Deklaration, der forpligtede ejerne til stedse at skulle aftage ejendommens forbrug af varme og varmt vand fra et fælles varmeanlæg fandtes ikke at udelukke anvendelse af supplerende varmekilder. Skal servitutten overføres på den modtagende ejendom? (se U 1989.1029 VLD og U 1985.199 HD vedr. suppl. varme-kilde) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning - præcision Ledning fastlagt i deklarationstekst og på kortbilag I ledning placeres som vist på kortbilag med en beskyttelseszone på 2 meter på hver side af ledningen hvor der ikke må bebygges ledning faktisk placeret som vist 4 m II ? konsekvens, hvis bebyggelse nødven-diggør flytning af ledningen? 4 m Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Ledningsregistrering Ikke pligt til at registrere ledningsdata (beliggenhed vertikalt og horisontalt m.m.) … men store operatører gør det Endvidere krav om, alle ledningsejere registreres i LER med min. angivelse af det område, der opereres i. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Hvem kan udøve påtale? påtaleberettigede i h.t. servitutten andre materielt berettigede (f.eks. som følge af udstykning) pålagt tilsvarende servitut (gensidig påtaleret) kommunen i h.t PL § 43, hvis servitutten angår forhold, der kan reguleres ved lokalplan Påtale forudsætter krænkelse retlig interesse (U 1967.423 ØLK, 1970.556 ØLD) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning - byggeriets omfang På ejendommen matr.nr.2 if er lyst vedhæftede servitut. På ejendommen er der påbegyndt opførelse af en bygning, der mod Hvedevangen omfatter en kælder og to etager. Kommunen giver byggetilladelse og anfører heri, at den har vurderet, at byg-ningen i relation til servitutten fremstår i to etager mod Hvedevangen. En bagvedliggende nabo matr.nr. 2 ep (som servitutten ik-ke er lyst på) er utilfreds med byggeriet (der vil tage en del af udsigten). Naboen påklager byggetilladel-sen til statsamtet i h.t. byggelo-vens § 23, idet det gøres gælden-de, at byggetilladelsen er ulovlig, fordi byggeriet ikke overholder deklarationens § 5, stk. 2 og 3. Hvad er servituttens formål? Hvilken ret har naboen i forhold til servitutten? Hvordan skal statsamtet forholde sig til klagen? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Påtaleangivelse i servitutdokumentet For at sikre tinglysningskompetence, skal det - jf. TL § 10, stk. 6 - angives, hvem påtaleretten tilkommer kan være en person kommunen (ikke krav om accept) men er normalt angivet som ejeren af en angivet ejendom identificeret ved matr.nr. sikrer formelt - men ikke reelt - entydighed hvis påtale tillægges parceller (identificeret f.eks. ved delnummer og matr.nr.) under udstykning, lyses der med frist Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Påtaleangivelse i servitutdokumentet Påtaleretten er i et servitutdokument angivet som ejeren af et anført matr.nr. samt parceller, der udstykkes herfra. Den påtaleberettigede ejendom eksisterer ikke mere (er ind-draget under naboejendommen), ligesom der efterfølgende er sket udstykninger. hvem kan påtale? skal man godtgøre over for dommerkontoret, at man er påta-leberettiget? hvordan kan det i så fald ske? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Påtaleret giver ret til indsigelse/håndhævelse (private/off.: civilt søgs-mål, kommunen: forbud/påbud, jf. PL § 43) giver (om end ikke fri) dispensationsret kræver accept til ophævelse den eksplicitte påtaleret giver endvidere (ene)ret til at disponere tinglysningsmæssigt (aflysning/ændringer) den legale påtaleret sanktioneres strafferetligt kan der være gensidig (implicit) påtaleret ved siden af en (eksplicit) kommunal påtaleret U 1939.292 HD, 1969.481 ØLD og 1995.555 ØLK Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Påtaleret sikrer den retlige dispositionsret vedr. tinglysning (aflysning) vedr. dispensationer men dispositionsretten skal udøves under hensyntagen til servitutformålet (f.eks. sikre udsigt) og andres beskyttelsesværdige interesse (alstå en hensyntagen til andre materielt forplitigedes/-berettigedes interesse, f.eks. en villaservitut) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Den legale påtaleret giver kommunen ret til at påtale servitutkrænkelser (mulighed for at fastholde lokalplanrelevante servitutter) men kan ikke forhindre, at den eksplicit påtaleberettigede tillader fravigelser fra servitutten - kommunen skal ikke inddrages selv om det også indebærer en servitutkrænkelse utilsigtet? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Imødegåelse af servitutkrænkelse Af en deklaration for et blandet bolig- og erhvervsområde frem-går, at ejendommene kun måtte benyttes ”til lettere industri, la-ger, værksteds- og servicevirksomhed, der ikke efter den påtale-berettigedes skøn medfører gener for nærliggende villaområ-der”. Kommunen er (eneste) påtaleberettiget. Kommunen har i h.t. MBL kap. 5 tilladt etablering af en vogn-mandsvirksomhed, herunder opførelse af garager. Nogle beboere i et nærliggende villakvarter mener, at virksom-heden, der giver anledning til trafik og støj, er servitutstridig. Hvilke retlige muligheder er der til rådighed med henblik på imødegåelse af vognmandsvirksomheden? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning - påtale En servitut forbyder ”beplantning der ved skygge eller grådig-hed” kan være til gene for naboer. Kommunen er påtaleberetti-get, men har overdraget påtaleretten til naboen. Naboen føler sig generet af nedfaldende fyrrenåle, og påbyder den servitutforpligtede, at træerne fældes Er forholdet omfattet af servitutten? Kan kommunen overdrage sin påtaleret til naboen? Hvem kan aflyse servitutten? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Påtalepligt? private: nej (giver mulighed for passivitet/frihedshævd) kommuner: ja, hvis der foreligger en beskyttelsesværdig særinteresse (se også U 1999.1630 VLD) men formentlig kun, hvis kommunen er enepåtaleberettiget hvorfor det i praksis næppe kan kræves, hvis den pågældende selv kan påtale lokalplanservitutter: formentlig kun hvis planlægningsmæssige grunde tilsiger det U 1939.292 HD, 1948.285 ØLD, 1972.918 VLD og 1993.72 HD men også, hvis kommunen ikke har accepteret påtaleretten? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Udvidelse af ret/påtaleret Forandring vedr. rettigheden kan skyldes at den påtaleberettigede ejendom opdeles at den berettigede/forpligtede ejendom opdeles Der gælder et generelt princip om servituttens udelelighed - byr-den må ikke udvides (væsentligt) I så fald kan servitutten deles (flere får del i retten) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Udstyknings konsekvenser for påtaleretten Formodning: retten følger restejendommen (hvad det så er), men spørgsmålet er, om den også omfatter fraskilte parceller? Princip: det må kræve en særlig retlig begrundelse (inter-esse) at fortolke en servitut mod dens ordlyd påtaleretten udvides (formentlig kun) hvis retten er knyttet til en materielle ret, der udvides, men næppe, hvis retten er knyttet til ejendommen (virksomheden/be-byggelsen) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Offentligretlig regulering af fast ejendom Kan ske generelt og direkte ved lov(givning) f.eks. naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer eller som konkrete beslutninger f.eks. fredninger, lokalplaner, vejbyggelinjer, § 14-forbud tinglyses normalt vilkår knyttet til en forvaltningsakt f.eks. planlovens § 55 og landbrugslovens § 23, kan tinglyses uden ejersamtykke (og forud for pantegæld) men kan også skyldes aftaler, der tinglyses i privatrettens former = servitut Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Offentlige servitutter tinglyses i h.t. TL § 12, stk. 1 på foranledning af den pågælden-de myndighed forudsætter hjemmel Planloven kræver indseende med al servitutregulering i privatrettens former (§ 42) ikke med offentlige servitutter (servitutter pålagt af off. myn-digheder med hjemmel i lovgivningen § 44) hvilket omfatter ovennævnte off. servitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Vilkårsservitutter omfatter betingelser knyttet til en begunstigende forvaltnings-akt kan lyses på foranledning af den pgl. myndighed og med en privilligeret retsstilling Problem: På en ejendom i landzone er der lyst en udsigtsservitut, der for-byder beplantning over 3 meters højde Ejeren opnår tilladelse til at begynde grusgravning, og tilladel-sen betinges bl.a. af, at der etableres afskærmende beplantning Amtet foranlediger vilkåret lyst i h.t. råstoflovens § 10, stk. 2 Fortrænges udsigtsservitutten af vilkårsservitutten? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Exnerfredning frivillig kirkeomgivelsesfredning der typisk forbyder tilstandsændring/byggeri/beplantning inden for en nærmere - på et rids - angivet zone lyst i privatrettens former med menighedsrådet/naturfredningsnævnet som påtalebe-rettiget kan servitutten ophæves af en lokalplan? forhindrer servitutten ejendomsberigtigelse af et areal, der er fredet? kan der ske bebyggelse af en grund, der er delvis omfattet af fredningen (byggeriet opføres på den del, der ligger uden for)? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Exnerfredning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Exnerfredning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutters prioritetsstilling Forud offentlige retshandlinger eksplicit lyst vilkår pålagt af off. myndigheder vejrettigheder over udstykkende ejendom (VRL § 4) hævd (hvis modstrid, f.eks. med en vejret jf. TL § 26, stk. 3) I prioritetsrækken alle andre (herunder hævd, der ikke indebærer modstrid) hvorfor der er mulighed for bortfald ved tvangsauktion (dog evt. uskadelighedsattest jf. U 1938.1002 Ø) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutter og planloven Reglerne § 18: ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanen (implicit bortfald af indholdsuforenelige til-standsservitutter: automatisk bortfald) § 15, stk. 1, nr. 16: udtrykkeligt ophævelse (eksplicit bortfald af formålsuforenelige tilstandsservitutter) § 42, stk. 1: (alle typer) servitutter, der regulerer lokalplan-emner, skal påtegnes af kommunen § 43: kommunen kan håndhæve lokalplanservitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Planloven og rådighedsservitutter anfægtes ikke umiddelbart kan evt. eksproprieres Hvilken betydning har en ny lokalplan for en uudnyttet graveret? en udnyttet graveret? kan der stiftes en graveret uden hensyn til en lokalplan? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Skovshovedsagen - U 1997.756 HD Udsigtsdeklaration, der forbyder bebyggelse m.v., der kan forhindre udsigt bevarende byplanvedtægt, der giver mulighed for bebyggelse af stejleplads, omfattet af deklarationen byggeansøgning, der stilles i bero Højesteret: Planen foreskriver benyttelse til boligformål inden for angivne byggefelter, men foreskriver ikke byggepligt. Planens udtrykte formål er at bevare og forbedre miljøet og bebyggelsen. Servituttens forbud mod bebyggelse kan ikke antages at hindre virkeliggørelsen af dette hovedformål. Herefter ikke grundlag for at anse servitutten for bortfaldet. Konsekvenser? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Konsekvensen af Skovshovedsagen PL´s bortfaldssystemet anfægtet indholdsuforenelighed begrunder ikke i sig selv bortfald (ikke handlepligt), men bortfald, hvis der også er modstrid med hovedformålet (når det er klart, at der foreligger modstrid)? ellers eksplicit ophævelse efter § 15, stk. 2, nr. 16 (kan bruges overfor alle tilstandsservitutter, jf. U 2001.2312 HD) hertil kommer, at bortfald (såvel automatisk som udtrykke-ligt) formentlig kan udløse erstatningspligt Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Planloven og tilstandsservitutter Systemet har andre mangler: hvornår er der tale om retlig modstrid? hvordan dokumenteres uforeneligheden? på hvilket grundlag aflyses servitutten (se også U 2001.2312 HD) erstatningspligt? U 2002.1301 VLK I denne sag er det i denne sammenhæng tinglysningsdommerens udtalelse, der har interesse, idet han anfører, at TL § 20 kan tænkes anvendt overfor servitutter, der er bortfaldet ved en lokalplan (formentlig dog kun i de tilfælde, hvor servitutten bortfalder eksplicit). Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfrigørelse - forandringer - aflysning Aftale påtaleberettigede meddeler dispensation, indskrænkning eller bortfald dok. påtegnes/kvitteres til aflysning, evt. dom - TL § 11 Ekspropriation helt eller delvis bortfald dokumentation for ekspropriation på foranledning af eks-propriant Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfrigørelse - forandringer - aflysning Lokalplan (im- eller eksplicit) hel eller delvis bortfald - bortfald ikke utvivlsomt ingen tinglysningsmæssig opfølgning - tinglysningsgrund-laget tvivlsomt Tvangsauktion servitut bortfalder - evt. mod vederlag kendelse Interessebortfald/frigørende umulighed forandrede forhold dom, evt. beslutning i h.t. TL § 20 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfrigørelse - forandringer - aflysning Frihedshævd Forskellen mellem frihedshævd og passivitet bortfald hvis modrå-den af den tjenende ejendom dom passivitet hvis hvis den berettigede undlader påtale af en åbenbar retsstridig krænkelse (af såvel en tilstands- som en rådig-hedsservitut) specielt i en situation, der har karakter af et kontraktforhold næppe passivitet i f.t. rådigheds-servitutter, hvor frigørelse ifølge hævdslæren forudsætter modråden Passivitet upåtalte krænkelser medfører - selv efter kortere tid - tab af på-taleret, hvis den beret-tigede er i god tro dom Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servituthåndhævelse En påtaleberettiget eller kommunen kan miste muligheden for at håndhæve en servitut som følge af frihedshævd passivitet (undladt at reagere mens tid var) lang tids forløb (man har indrettet sig) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Passivitet eller hævd Hvilken retsfigur skal benyttes? vej over T omlagt på foranledning af a) ejer af T b) ejer af H vej over N benyttet af H H T N kommunevej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Tinglysningsreformen – fremtidens servitutregistrering Central registrering Ej lysning af rettigheder som er gyldige uden lysning og af offentligretlige byrder, der er tilgængelige på nettet Eks. servitutter scannes Oprydning mortifikation i forbindelse med matrikulære sager Nye e-formular (standardiseret) stedfæstes på kort Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Servitutfortolkning - vejadgang I forbindelse med et byggeri på matr.nr. 2201 a ønskes der vejadgang ad en bestående vej over andre ejendomme (matr.nr. 1484 a og d og matr.nr. 2152 a) Vejforholdene for denne vej er fastlagt i vedhæftede dekla-ration Hvem skal give tilladelse til, at denne vej kan benyttes som adgangsvej? Kan ejeren af matr.nr. 2152 a modsætte sig, at der gives vejret? Kan kommunen i givet fald tilsidesætte deklarationen/skaf-fe vejret? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering På nogle ejendomme i et sommerhusområde hviler en servitut med følgende indhold: På grunden må kun opføres beboelseshuse i villastil med dertil hørende udhuse. Bygningerne skal være således beliggende på grunden, at de efter sælgers skøn og anvisning mindst mu-ligt hindrer udsigten mod syd og mod havet for hensigtsmæssig bebyggelse af naboparcellen. Servitutten blev stiftet i 1923 med ”alle grundejere som påtaleberettiget”. Lokalplanen for området regulerer primært bygningshøjden, bebyggelsesprocenten og forby-der byggeri nærmere skel end 5 meter, men forholder sig i øvrigt ikke til servitutten ud over, at ”privatretlige” servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I forbindelse med et byggeprojekt inden for lokalplanområdet udtaler kommunen, at lokal-planen giver mulighed for byggeri, ”der kan tage udsigten for nabogrunde, hvorfor den fore-liggende deklaration må betragtes som en tilstandsservitut, der må anses for at være bortfal-det med lokalplanen”. Er servitutten bortfaldet? Servituttens bestemmelse om ”villastil” er utvivlsomt ikke respekteret, idet området er be-bygget med almindelige sommerhuse. Ingen - hverken de påtaleberettigede eller kommunen - har imidlertid påtalt, at bebyggelsen ikke respekterer dette krav. Vil en sådan passivitet have betydning for de påtaleberettigedes eller kommunens håndhæ-velse af servitutten efter PL § 43? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering På en ejendom er der tinglyst en servitut om, at arealet mellem nogle sommer-husejendomme og kysten skal henligge som fælles grønt område for de tre bagvedliggende, til det grønne område tilstødende, ejendomme. Påtaleretten til-kommer disse ejendomme samt (bemær-kelsesværdigt) også den tjenende ejen-dom (som ud over det grønne område omfatter noget bagvedliggende land-brugsjord, se ridset). Det grønne område er efterfølgende ble-vet afhændet til forening med ejendom-men matr.nr. 62 f , idet ejeren af denne ejendom herved (som ejer af det grønne område) ønsker at få adgang til vandet. En af de påtaleberettigede anfægter, at ejeren af matr.nr. 62 f har ret til at bruge det grønne område. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Enkeltsagsbehandling servitutregulering Skal den nye ejers berettigelse afgøres på grundlag af * servitutten eller * hans ejendomsret? Kan udstykningsloven have betydning for sagen? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj