Inklusion – også et forældreanliggende

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Når lærere samarbejder med forældre
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Lyshøjskolen 2011 med Videncenter og resurseteam
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolereform august 2014………………
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
En god skole er en inkluderende skole.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Hvad er ”den gode inklusion” for børn, forældre og ansatte?
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Gruppeinddeling 1) Ole Vind, Juelsminde, Uldum, Ølsted 2) Bent Poulsen, Daugård, Korning, Rask Mølle, Stenderup 3) Fridtjof Stidsen, Glud, Langskov, Stjernevejen,
Lærerprofessionen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Møde med SaSA d. 26. okt Hvem er vi?
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Børnehavens og skolens samarbejde er godt.
Konsultative praksisformer i PPR
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion i Aalborg.
SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane - nogle forholdsvis almindelige betragtninger om drift, implementering.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion og Specialviden
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
Den pædagogiske læreplan
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Inklusion – også et forældreanliggende Kursus for skolebestyrelser 21/11-12 på Stjernevejskolen

Hvor langt er vi i forhold til de politiske mål for inklusion? At øge inklusionen, så flere børn sikres at være en del af et lokalt fællesskab At specialpædagogikken udvikles i normalområdet At nærhedsprincippet vægtes i forhold til meget specialiserede tilbud At gøre de dyreste tilbud billigere At antallet af segregerede elever kommer på linje med gennemsnittet i regionen.

Flere børn sikres at være en del af et lokalt fællesskab Skoler: En prisværdig indsats hver eneste dag. PPR: Samarbejdsaftaler med PPR. Forældre: Et øget fokus på forældresamarbejde skal ses som et vigtigt værktøj i arbejdet med højere grad af inklusion. Etablering af videnscenter. Fritidspædagogik og segregerede elever i lokal SFO.

At specialpædagogikken udvikles i normalområdet Initiativer for ledere, pædagoger og lærere. Indsatsområder lokalt: Oplæg, foredrag, kurser, udvikling af ressourcecentre mv. Ca 200 pædagoger på rotationsuddannelse i 2010-11 og 2011-12. Omkring 90 lærere gennemfører PD-modul i social inklusion i 2012-13.

At gøre de dyreste tilbud billigere Kortlægning af specialtilbudsviften og tilpasning til nye målgrupper. Input fra specialafdelingerne om beskrivelse af scenarier for udvikling af egne tilbud. Beslutning om: Fortsat specialtilbud på nuværende skoler. Elever med vidtgående behov i Barrit. Udvidelse i Skjold til også at omfatte elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Samarbejde med Stenagergård om skolestartere med udadreagerende adfærd.

Nærhedsprincippet vægtes i forhold til meget specialiserede tilbud

Antallet af segregerede elever kommer på linje med gennemsnittet i regionen. PROCENTUEL andel segregerede elever i 2010 4,40 i 2011 4,39 i 2012 4,17 Antal elever: 2010 -> 2012 (aug): Barrit: 29 -> 23 (+6) Løsning: 63 -> 57 Stjernevej: 38 -> 46 Rask Mølle: 68 -> 51 Ungdomsgården: 10 -> 7 Skjold: 13 -> 13 (+4) I alt: 221 -> 207 Andre tilbud: 58 -> 58

Aldersfordeling Tiden arbejder med os…

Kvalitet i fritiden Tanker og overvejelser: Kan vi i højere grad arbejde sammenhængende med inklusion - kan det også foregå i fritiden? Selvhjulpne børn med et aktivt fritidsliv i lokalområdet? Kan den lokale SFO understøtte inklusion i lokalområdet? Forældre kan i høj grad bidrage til en helhedsorienteret inklusion – inklusion i skolen alene gør det ikke Fritid til Alle vil efter efterårsferien udsende spørgeskema til elever i specialtilbud – det er ved at blive udarbejdet nu… 9

To perspektiver Kategorisk perspektiv Relationelt perspektiv Børn med vanskeligheder Vanskeligheder og diagnoser betragtes som årsag til barnets problemer Pædagogikken rettes ind efter det enkelte barns vanskeligheder og problemer Specialpædagogik er et rationelt system Forbedrede resultater kræver øget økonomisk indsats Relationelt perspektiv Børn i vanskeligheder Børns vanskeligheder har sammenhæng med kontekstuelle betingelser i institution/skole Det pædagogiske arbejde differentieres indenfor et inkluderende fællesskab Specialpædagogik er et irrationelt system, som tjener institution/ skole som organisation Forbedrede resultater kræver ændringer i de pædagogiske handlinger

Hvad forstår vi ved inklusion? ”Det enkelte barn skal opleve sig som en del af et fællesskab” Per Nors, Skive Kommune ”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, der er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte.” Alenkær, Rasmus: ”Den inkluderende skole i praksis”

Udfoldning af definitionen Barnet skal føle sig som aktør i eget liv og opleve at kunne bidrage til at være værdifuld i fællesskabet - måske skal vi finde metoder til at måle om det er opfyldt, som supplement til den evaluering, der er udført Inkluderende forældre er måske vigtigere for inklusion i en klasse end de forældre/børn, der skal rummes, så det er der fokus skal lægges når SKB skal arbejde med inklusion

Rummelighed / Inklusion Sproget er vigtigt Vigtigt at holde fast i definitionen af inklusion De formuleringer, der bruges antyder nogle gange at man tænker rummelighed, selv om man sige inklusion. Når man siger: Han er svær at inkludere mener man rumme, fordi det retter sig mod individet Måske er udtrykket et inkluderende læringsmiljø et mere rigtigt ord, der omfatter alle elever i fællesskabet

Tænkningen er vigtig Alle forældre vil have glæde af og vil gå ind for at deres børn befinder sig i et inkluderende læringsmiljø Det er ikke sikkert de samme forældre vil gå ind for at vi skal inkludere (rumme) en elev med vanskeligheder Når vi stiller spørgsmålet hvordan kan vi indrette aktiviterne i klassen og klasserummet så alle elever trives er det inklusionstænkning – det kan alle forældre i klassen gå ind for

Forældrenes rolle i inklusion Forældre er den største (uudnyttede) resurse i Folkeskolen Forældre ved normalt ikke hvordan de skal bidrage til inklusion, selv om de viser vilje. Det er derfor vigtigt at ”klæde dem på”. Det understreges af at mange forældre har svaret ”ved ikke” i evalueringen af udviklingsplanen

At gå i spidsen for en udvikling Det er vigtigt at ledelse og bestyrelse er helt skarpe på forståelsen af inklusion og kan gå i spidsen og ”stå på mål” for inklusionsinitiativer. Virkeligheden kan mange gange vende tingene lidt på hovedet og få argumenterne til at se anderledes ud. Så er det godt at have tænkningen i baghovedet

Ideer til Skolebestyrelsens opgaver Være godt inde i de ny lovændringer, der giver skolelederen udvidede beføjelser for alt supplerende undervisning op til og med 12 lektioner om ugen samt specialundervisning inden for skolens rammer SKB kan med fordel inddrages i den enkelte skoles evaluering, som er sendt ud til skolerne. Evalueringen indeholder også forældrenes svar

Inspirationsfolder til forældresamarbejde Hent ideer i: ”Inspiration til skolerne om forældresamarbejde” ”Den lille indsats – som gør den store forskel”. Historier fra SFO” - eksempel fra Korning: Tænketank

Eksempel fra Hornsyld på SKB’s arbejde http://www.hornsyld-skole.dk/Infoweb/Designskabelon_Hedensted/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=