Gruppeinddeling 1) Ole Vind, Juelsminde, Uldum, Ølsted 2) Bent Poulsen, Daugård, Korning, Rask Mølle, Stenderup 3) Fridtjof Stidsen, Glud, Langskov, Stjernevejen,

Præsentationer af emnet: "Gruppeinddeling 1) Ole Vind, Juelsminde, Uldum, Ølsted 2) Bent Poulsen, Daugård, Korning, Rask Mølle, Stenderup 3) Fridtjof Stidsen, Glud, Langskov, Stjernevejen,"— Præsentationens transcript:

1 Gruppeinddeling 1) Ole Vind, Juelsminde, Uldum, Ølsted 2) Bent Poulsen, Daugård, Korning, Rask Mølle, Stenderup 3) Fridtjof Stidsen, Glud, Langskov, Stjernevejen, Øster Snede 4) Lene Tingleff, Hedensted, Rårup, Stouby, Tørring 5) Lars Poulsen, Kim Hagsten Sørensen, Hornsyld, Løsning, SIM 1

2 Dato: Dok.nr. Titel: Dialogmøde 11. sept. 2012 Børne- Undervisnings- og Kulturudvalget

3 Aftenens program 1. Velkomst og præsentation – udvalgsformand Ole Vind 2. Udviklingsplan for specialundervisningsområdet  Status og fokuspunkter i forhold til den gennemførte evaluering  Foreløbig udvikling i segregeringsprocent og økonomi Drøftelse i mindre grupper af, hvordan man på den enkelte skole kan følge op på evalueringen samt overvejelser over Skolebestyrelsens rolle i forældresamarbejdet med afsæt i den kommunale forældresamarbejdsfolder. Pause 3. Skolepolitiske målsætninger for Hedensted Kommune Indledende drøftelse af hvilke forventninger vi har til kommende skolepolitiske målsætninger. Efter et kort oplæg ”summes” der i grupper og diskuteres efterfølgende i plenum. 4. Eventuelt 5. Afslutning – udvalgsformand Ole Vind 3

4 Evaluering af specialundervisningsområdet Baggrund Som en del af beslutningen vedrørende "Udvikling af specialundervisningsområdet" i efteråret 2010 indgik, at der skulle udarbejdes en evalueringsplan. Formålet med at evaluere indsatsen er bl.a.: - at undersøge effekterne af udviklingsplanen. - at samle op på de erfaringer, som implementeringen har medført. - at følge op på de opmærksomhedspunkter, der fremkom i høringssvar i forbindelse med godkendelse af udviklingsplanen for specialundervisningsområdet - primært omkring de økonomiske aspekter / følger. 4

5 Proces og datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 16.-30. april: Forældreundersøgelsen blev placeret på kommunens hjemmeside og skolernes intranet.1146 besvarelser Personaleundersøgelsen til skoleledere, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og udvalgte PPR medarbejdere blev udsendt til folks personlige e-mailadresser. 402 besvarelser. Interviews i maj-juni: Ledelse, personale og forældrebestyrelser på 3 udvalgte fokusskoler: Hedensted, Glud og Lindved skoler. 5

6 Evaluering af specialundervisningsområdet Rammer og facts: Segregerede elever  Andelen er faldet fra 4,40 % i 2010 til 3,97 % i 2012 (ca. 260-> ca. 230)  5 tidligere segregerede elever er i dag inkluderet  10 elever er hjemtaget fra eksternt tilbud til internt tilbud Økonomisk råderum  Udlagte midler til betaling for segregerede elever udgør 55,1 mio.  Nye ”Frigjorte midler” udgør i 2012-13 ca. 2,1 mio.  2 (3) skoler er i 2012-13 omfattet af økonomisk sikkerhedsnet. Evalueringens overordnede positive resultat 6 Børnene på kommunens skoler trives. 87 % af de forældre, som deltog i undersøgelsen angiver, at de har børn, der trives på skolen.

7 Evaluering af specialundervisningsområdet Den fysiske inklusion Ansvar og incitamentsstruktur Samarbejde mellem skole og PPR 7 Det er kendetegnende for undersøgelsen, at ledelse og PPR svarer mest positiv på de spørgsmål, der vedrører samarbejdet mellem skole og PPR. Men den samme positive oplevelse af samarbejdet træder ikke igennem i lærernes besvarelser. Det er opmærksomhedskrævende at 34 % af lærerne har oplevelsen af, der er for mange elever med særlige behov, der inkluderes i almenundervisningen på den enkelte skole. Det er opmærksomhedskrævende, at kun 37,25 % af ledelsen i høj grad eller i nogen grad oplever, at ”den nye måde” giver et større økonomisk råderum i forhold til inklusion.

8 Evaluering af specialundervisningsområdet Inklusion og Fritidspædagogik Skolens inklusionsstruktur- processer og kompetencer 8 Det er et opmærksomhedsområde, at kun 16,19% af lærerne giver udtryk for, at der er udarbejdet en inklusionsstrategi på skolerne. Det er opmærksomhedskrævende, at kun 37,40 % af lærerne i høj grad eller i nogen grad føler sig rustet/kompetente til, at inkludere elever med udadreagerende adfærd Et fokusområde er personalets kompetencer. Det er opmærksomhedskrævende, at der i lærergruppen kun er en meget lav andel, der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” mener, ”den nye måde” har givet anledning til øget samarbejde i fritidsdelen/SFO (19%)

9 Evaluering af specialundervisningsområdet Forældresamarbejde 9 Det er et opmærksomhedsområde at 23 % af forældrene oplever, der for mange børn med særlige behov, der inkluderes i almenundervisningen. Det er et opmærksomhedsområde at 50 % af forældrene ”i mindre grad” eller ”slet ikke” har oplevelsen af, at de inddrages i inklusionsarbejdet. Kun 27 % af forældrene tilkendegiver, at de” i høj grad” eller ”i nogen grad” oplever forældresamarbejdet omkring inklusion positivt (forældr. rap.3). Forældre til børn der ikke trives mener: - at skolen ‘i mindre grad’ eller ‘slet ikke’ lykkes med inklusion (56 %). - at der ikke har været forældremøder med fokus på inklusion (38 %). - at man ikke inddrages i inklusionsarbejdet (72 %). - at man slet ikke har en positiv oplevelse af forældresamarbejdet omkring inklusion (43 %).

10 Det videre arbejde Evalueringsrapporterne fremsendes til de enkelte skoler sammen med en systematisering af data for den enkelte skole. Hver skole er således forpligtiget til at målrette deres inklusionsindsats i forhold til de fælles fokusområder nævnt i denne rapport, samt deres egne undersøgelsesresultater, som fremsendes til skolerne i løbet af efteråret. Dette gøres via en fælles løbende dialog mellem ledelse, personale, forældrebestyrelser på de enkelte skoler. 10

11 Det videre arbejde I 2013 og 2015 vil der blive fulgt op på denne evaluerings resultater, ved at der vil blive gennemført tilsvarende evalueringer. Spændende bliver det så at se, hvilken udvikling der er sket i skolernes arbejde med inklusion? 11

12 Den kommunale forældre- samarbejdsfolder Et øget fokus på forældresamarbejde skal ses som et vigtigt værktøj i arbejdet med højere grad af inklusion. At sætte større fokus på forældresamarbejdet betyder en ændring af en eksisterende kultur, og en sådan ændring foregår på mange planer og over tid. 12