Murray Schafer – The Soundscape Programmatisk musik: Billedskabende, efterlignende af den ydre verden. Absolut musik: Ideelle mentale lydabstraktioner.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lyd fra musikinstrumenter
Advertisements

Historien om Jørgen Finke
Sygepleje i korttidsafsnit
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Fortolkning af testresultaterne
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Marketingplanlægning
Semiotik, Lingvistik og sprogbrug
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Ørets anatomi og fysiologi
Lyd i film.
Faglig læsning 2.
Jeg støtter barnet ved:
Medlemsgalleri Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Trommer Navn Trommer Navn Trommer Næste side.
Verden omkring HTH Kunder x Konkurrenter Leverandører Finanskrisen
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Registreringsprincipper og dets IT anvendelse
5 psykologiske dimensioner af lyd
Murray Schafer - Soundscape
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Audiovisuel betydning
Inspiration til bypark mellem Utzon Center og Musikkens Hus
Skoleporten Hvordan tilpasser jeg layout mulighederne i
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Informations- kampagne om unødvendig kemi. Formål med mødet  Orientere om  Kampagnens baggrund  Målgruppe  Ønsker til form  Budskaber  Formalia.
Kvalitet i almindelighed og i relation til softwareudvikling.
Grafisk design Grafisk design kan beskrives som et visuelt sprog, der bruges til at sende en besked til publikum. Formål:  Overtale  Branding  Informere.
Det nye bibliotek & Lydens unikke egenskaber
Navigationsdesign Uge 10, 2014.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Lyd og lufttomt rum.
Perception og disposition af grænseflader
Æstetisk kommunikation i teori og praksis
Reallyde Hvordan hører vi? Vi hører ikke produktionsapparatet.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Sonnenschein: Sound Design – The Expressive Power of Music, Voice and Sound Effects in Cinema. Hvor kan man hente inspiration? fantasiens billedsprog dyrelyde.
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
Bioetiske overvejelser - GMO
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Analysetilgange til elektronisk bearbejdet lyd. Klang og sound Afhænger bl.a. af: Instrumentation/lydkilder Toneomfang/frekvensspektrum Tonetæthed/antal.
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Lydavantgarden retninger Musique concrète – 1948 Paris - RECORD Tape Music – 1951 New York - PLAY Elektronische Musik – 1952 Köln - PROCESS.
Projekt forslag. Vejleder Frank Mikkelsen Elektronisk vægt: Vægten baseres på et elektronisk signal fra en strain gauge Wheatstones målebro. Signalet Vsignal.
HCI - Lyd som output Lyd som logo Produktlyd - ”lyden af kvalitet” Som støtte til blinde/svagtseende Lyd som ekstra modalitet/dimension i interaktive miljøer.
Undervisningskompendie i Lyd
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
Læringstrekanten Hvad er læring?.
Læring og it Læringsstile og it 1. læring og it Spændvidde i undervisningen AKTIV Eksperimenterende Handlende REFLEKTERENDE Observerende Lyttende IT-læringsobjekter.
Se støjen E-læringsmodul Fysik/kemi It-færdighedsniveau:
Dynamisk system teori - model
Møder Kapitel 6 Mie Femø Nielsen, Ann Merrit Rikke Nielsen, Birte Asmuß, Liv Otto Hassert og Sae Oshima.
Form, space and order Planen Arkitektur, 4 semester.
Teaterselskabet William Rystespyd Teater Langsigtet mål Kundeønsker Opfylde Kundebehov Omkostningsanalyse Styrker og fordele Næste skridt Næste skridt.
Målrettet kommunikation
Butiksindretning afsætning.
SUF - gevinstrealisering
Kommunikation Modul A.
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Opdeling af sager i kmd sag
Effekten af støj på børns lytteindsats og trivsel i skolen
Powerpoint-præsentation
Den glade skole på bjerget.
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Murray Schafer – The Soundscape Programmatisk musik: Billedskabende, efterlignende af den ydre verden. Absolut musik: Ideelle mentale lydabstraktioner hos komponisten

Murray Schafer – The Soundscape Figure: Lyd(e) i fokus ; lyd(e) der tiltrækker sig opmærksomhed, ”lydmærke(r)”. Ground: Konteksten; omgivende lyde / lyde i baggrunden. Field: Stedet hvor alle lyde forekommer; The Soundscape; ”lydscenen”.

Murray Schafer – The Soundscape Sonological Competence: at kunne opfatte, analysere og designe/skabe/udtrykke lydscenarier. Pointe: For at kunne formidle en lyd må man kunne udtrykke og (gen)skabe den. Lydindtryk forbundet med analyse – Udtryk forbundet med design.

Murray Schafer – The Soundscape 3-trins plan for lyddesign af soundscapes: The immediate: de lyde man skal lytte til/lægge mærke til. The support: Andre lyde i umiddelbar nærhed af de primære lyde. The background: lyde der sætter scenen, baggrundslyde, droner mm.

Psykoakustik Psykoakustik (akustik + psykologi) beskriver den oplevede lydkvalitet i form af parametre som: Hørestyrke (volumen) Skarphed (kontraster) Modulationsstyrke Tekstur, fx ”ruhed” Oplevet velvære ved lyde Subjektiv varighed Rytme Melodi

5 psykologiske dimensioner af lyd lydstyrke = intensitet / amplitude tonehøjde = frekvens / pitch lydkildens placering = retning lydforløb = envelope klang = overtonernes unikke sammensætning

Lydperception Hvad opfattes lyden som…… Bottom-up: sanset lydoplevelse (objektiv, frekvens, amplitude mv.) Fokus: signal/støj-forhold = fx tale dB vs. gadestøj dB Top-down: forventet, ønsket lydoplevelse (subjektiv) Fokus: mental "udfyldning" af utydelig tale så det giver mening, "man hører hvad man vil høre".

Lyd i industrielt design Formål: at skabe oplevet værdi Passive produktlyde afhænger af materialer og konstruktion fremkommer fx ved banken eller tryk på produktet Aktive produktlyde driftslyde aktions- eller kvitteringslyde signallyde

Lyd i design Lyden farver oplevelsen af produktet gennem… Sanseoplevelse Lydens relation til funktionen Positionering, dvs. lyden i forhold til andre produkter og omgivelserne

Lyd i design Kriterier for kvitteringslyde 1) yder lyden et positivt bidrag til det samlede lydbillede? 2) er den i overensstemmelse med produktets øvrige oplevede værdi? 3) Signalerer kvitteringslyden "kvalitet" om den underliggende mekaniske / elektroniske konstruktion.

Lyd i design Funktionskriterier 1) er der behov for akustisk kvittering? og hvor? 2) er der behov for flere forskellige lyde? evt. samtidig og evt. suppleret med visuel og haptisk kvittering? 3) er den enkelte kvittering tilpasset funktionen mht. lydbillede og betydning? 4) udgør summen af akustiske kvitteringer et sammenhængende logisk hele? 5) Adskiller lydene sig tydeligt fra drifts- og baggrundslyde? 6) Kan lydene opfattes af brugermålgruppen for produktet? 7) skal brugeren have mulighed for at vælge de kvitteringslyde han eller hun ønsker?

Lyd i design Kriterier for signallyde / alarmer 1) brug lyd som signal hvor der er behov for det 2) Lad lyden svare til funktionen mht. styrke og frekvens 3) graduer forskellige lydsignaler efter deres art og betydning. 4) byg et betydningsbærende lydbillede ind hvor det er hensigtsmæssigt 5) må ikke i sig selv være så skræmmende at det virker handlingslammende.

Lyd i design Kriterier for brugerbestemte produktlyde 1) skab muligheder for valg af lydbilleder hvor det er til gavn for brugeren. 2) begræns valgmulighederne så entydigheden i lydsignalet ikke går tabt. 3) overvej redundans, dvs. om det er forsvarligt at brugerens frakobler sig lydene og udelukkende forlader sig på visuelle signaler. Lydløshed kan være bekvemmeligt men må ikke ske på bekostning af sikkerhed.

Lyd i design Kriterier for positionering via lyd 1) Findes der en art referencelydbillede der fungerer som standard for kvalitet? 2) Er produktlydene rigtigt positioneret i forhold til dette referencelydbillede? 3) Hvordan er lydbilledet positioneret i forhold til konkurrenter? 4) Er lydbilledet frit for elementer som er "svage led" i det samlede kvalitetsbillede

Lyd i design Akustisk simulering af afstand mellem bruger og lydkilde = virtuel positionering. Gøres ved manipulering og processering af en optaget lyd. Forgrund: næroptagelser med mikrofonen, høj amplitude = nærværende, kraftig lyd. Baggrund: almindelig optagelse hvor de høje frekvenser er sænket eller filtreret væk + sænket amplituden = lavfrekvent, svag lyd.

Lyd i design Kriterier for lyd i det omgivende akustiske miljø 1) er lydbilledet acceptabelt i forhold til det miljø, produktet skal optræde i? 2) rammer produktlyden en følsom frekvens? 3) vil lydløshed tilføre produktet - eller omgivelserne - fordele?