95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
 Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
Advertisements

Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin påLæssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse.
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Roskilde Produktionsskole
Hvad er et nationalt videncenter? Centrene er knyttet til CVU-erne/professionshøjskolerne Centrene er støttet af Undervisningsministeriet i en tidsafgrænset.
Visionsproces Fra ord til handling.
Ungdom det bedste guld - hvordan får vi guldet frem?
Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse - et kvalitetsløft til velfærdsområder Ved Per B. Christensen, formand for Børne-
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Den globale skole Globaliseringen fordrer og fremmer en nytænkning af uddannelsernes indhold. Gode læse-, stave- og matematikfærdigheder er nødvendige,
”Vi når målet – men hvordan?”
Orientering forældremøde 10. klasse
Orientering forældremøde 9. klasse
Et målrettet uddannelsesforløb i 3 trin på Læssøesgades Skole, Århus Produktionsskole og en ungdomsuddannelse. Projektet er lavet i samarbejde med Århus.
Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.
En aftagervinkel på uddannelsernes internationale dimension - det pædagogiske område Konference for professionshøjskolernes internationale medarbejdere.
Lene Skovgaard Uddannelses Ungdomsvejleder
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Unge uden uddannelse  Problemet  Social baggrund  Skolen  Ungdomsuddannelserne.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Forældremøde 7. klasse.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. UU Københavns Kommune 29. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Det internationale perspektiv i uddannelse, arbejdsplads og rekruttering UC- Sjælland d. 17. marts 2010 Børne- og kulturdirektør i Næstved Per B. Christensen,
Vejledning i 9. klasse. Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar: UU Skive, i samarbejde.
Regeringens globaliseringsudspil
Reflektioner og erfaringer samt aktuel rapport fra DEA Genemførelse på erhvervsuddannelserne.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: Danmark som førende vidensamfund.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
UU Ringkøbing Fjord August 2008 Lov nr. 171 Der skal tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde.
Det globale perspektiv i grundskolen – en kommunal synsvinkel Professionshøjskolen København d. 18. September 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Børneområdet blev kommunalt – åbner det for en spændende ny fortælling Socialrådgiverdage d. 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Vejledning på den politiske dagsorden Regeringsgrundlaget ”Nye Mål” Aftalen ”En ny chance til alle” 4 debatoplæg til Globaliseringsrådet Udspillet om ungdomsklassen.
Uddannelse som livschance og som krav Second Chance netværket 1. september 2010 – Lis Rom Andersen.
Ungdomsuddannelse til alle Konference d. 18. april 2007 Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Vejledning i uddannelsessystemet - Elevernes svar på vores problemer.
Uddannelsesudfordringer efter globaliseringsrapporten og velfærdsforliget Paneldrøftelse i Danmarks Vejlederforening d. 30. januar 2007 v/ Per B. Christensen,
Kommunernes behov for forskning AKF seminar 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Audiologiassistentuddannelsen Status og perspektiver December 2005.
1 Strukturreformens konsekvenser for kompetenceudvikling i Region Midtjylland Tinghallen 21. september 2006 Bent Hansen.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Forældremøde i 9. klasse
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Bilag 4 Unge og mentorroller.
Esbjerg kommune, Uddannelseshuset
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Ønske om sammenhængende uddannelsespolitik
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Ambition: Flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
Præsentationens transcript:

95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved – formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Hvorfor skal kommunerne udarbejde en ungesatsning Fordi 17% forlader folkeskolen uden en acceptabel kompetence Fordi ca. 20% ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse En stor gruppe af de unge er tosprogede Fordi langt den overvejende del af de unge uden uddannelse kommer fra socíalt svage familier Fordi uddannelse er vejen til beskæftigelse og et liv med indhold og perspektiv Fordi der er for mange unge på passiv forsørgelse Fordi der er stigende problemer med etniske unge Fordi vi har en enestående chance lige nu

Udgangspunktet Kommunerne skal have et klart ansvar for, at de unge får en ungdomsuddannelse Flere praktikpladser – et arbejdsgiveransvar – også et kommunalt ansvar Erhvervsuddannelser til fagligt svage og stærke elever EGU skal anvendes mere Frafaldet skal ned Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked

Udfordringer for uddannelsessystemet som helhed Uddannelse, dannelse og opdragelse En uddannelse du bliver glad for En uddannelse du bliver stolt af En uddannelse du kan leve af Fokus på faglighed, fleksibilitet, kulturel kompetence og ”det hele menneske” En globaliseringsstrategi der retter sig mod alle i uddannelsessystemet Nye metoder – ikke mere af det samme!

En uddannelse du bliver glad for Overliggeren i den rigtige højde, med en passende blanding af sejre og nederlag Pædagogik der passer til ens miks af intelligenser, med stimulering af dem alle Noget der fænger Noget hvor du overvinder modstand

En uddannelse du er stolt af Ens personlige maraton En uddannelse der understøtter identitet En uddannelse der giver mening for dig selv, dine nærmeste og samfundet Kompetence til at lave god kvalitet – godt arbejde En uddannelse der giver anerkendelse gennem værdibytte i arbejdssituationen

En uddannelse du kan leve af Kompetencer der er relevante, på fremtidens arbejdsmarked Lære- og omstillingsevne/begejstring Vilje til at forsørge sig selv og bidrage til samfundet

Hvorfor falder de unge fra? At de har savnet faglige udfordringer At de har savnet respons og været usikre på om de er gode nok At de ikke har følt sig menneskeligt respekteret og ligeberettiget At de har savnet synlighed og indflydelse At de møder erhvervsuddannelser, der er for boglige

Kommunernes indsats har……… Et uddannelsesmæssigt sigte Et arbejdsmarkedspolitisk sigte Et socialpolitisk-familiepolitisk sigte Et arbejdsgiversigte Et integrationssigte Er der også et sundheds-kultur-og fritidspolitisk sigte ? Et sundhedspolitisk sigte ? Hvordan skal det afspejles i kommunernes organisation?

Udfordringer for kommunerne og uddannelserne Vedtage en ungestrategi og en konkret handlingsplan med måltal. Opret et ungenetværk på tværs af uddannelses- arbejdsmarkeds – og socialområdet i kommunerne Vurder folkeskolens tilbud i forhold til målgruppen UU skal fokusere mere på de 20% individuelle forløb Skab jobåbninger på service-social-og det pædagogiske område. - Udvikle flere praktikpladser på EGU-, PGU-og SOSU-området Have særlig opmærksomhed på de 2 - sprogede og de ”sent udviklede”

Udfordringer for kommunerne Konstatere at der er behov forskellige metoder i forhold til ”de opgivende”, ”de praktiske”, ”de vedholdende” og ”de flakkende” Styrke samspillet med produktionsskolerne, der skal arbejde med obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne Det særlige uddannelsesforløb for handicappede – tage fagligt ansvar for specialundervisningsområdet

Kommunalt ejerskab Mentorordninger Udvikle 10. Klasse – brobygning Nye metoder og rammer – også mere præcise og tydelige Årlig kommunal redegørelse for arbejdet med frafald, gennemførelse og fravær på ungdomsuddannelsesområdet Bredere rekruttering af UU - vejledere Efteruddannelse af lærere og vejledere Modelkommuneforsøg – social – arbejdsmarked - uddannelse

De mellemlange videregående uddannelser Målsætningen om at 50% skal have en videregående uddannelser kræver flere tager en MVU- uddannelse Stærkere faglige miljøer – professionshøjskoler – akkreditering Fokusere på attraktive jobs og uddannelser Kommunerne står overfor et rekrutteringsbehov Regionale og nationale videncentre Styrkelse af lærer- og pædagoguddannelsen – optagelsesbetingelserne Fokusere mere på de tekniske og merkantile uddannelser

Konklusion Udfordringen er enorm Vejledning er ikke tilstrækkelig Mere af det samme er ikke nok Vi skal have nye jobåbninger og praktikpladser, hvis det skal lykkes Vi skal udvikle nye pædagogiske metoder Vi skal samarbejde