Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Klarup Skole Hellasvej Klarup Tlf:
Trivselspolitik på Løsning Skole
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
1. HF Introduktionsforløb Langkær Gymnasium og HF
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Kladde til informationsdias
Forældremøde X årgang.
Tværfagligt samarbejde
Inklusion i Børneinstitution Højme
Klasseledelse og cooperativ learning
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Uddannelsesforum 2012 Slip dem løs …! Grøndalsvængets skole København Lærer: Elsebet Jakobsen.
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Kulturen på vores skole Det forpligtende fællesskab Overskueligheden i miljøet Helheden i skoleforløbet Kommunikation.
Hvad er læseskub? Hovedfokuspunkt: De svage læsere
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
Den inkluderende skole
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Bidrag til en fastholdelsesstrategi
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Temadag distrikt 3, Ældre Sagen, d
Ledelse af frivillige Økumenisk efterårsmøde – 5. november 2011.
At være pårørende – håb og muligheder
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
”Vi gør det allerede – det handler om at gøre det mere konsekvent” Ove Christensen, DUR Midtvejsrapport.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Konferenceoplæg om frafald på efterskoler
KLF’s medlemsundersøgelse 2017
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Velkommen til fagligt samspil
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab i en klasse

Om fællesskaber siger drengene, at – det følger med, når man er sammen om en fælles interesse eller aktivitet – det udvikles gennem en struktur, især i forbindelse med undervisningen – det udvikles gennem aktiviteter som ‘teambuilding’

Om ensomhed siger drengene, at – ”Det er en hjælp at kunne ‘small-talke’ – gå hen til en gruppe og sidde ved siden af og bare engang imellem komme med en kommentar.” – ”Han trækker sig – han skal da også selv komme over til os.” – ”Alle har en dag, hvor de gerne vil være alene, men det bliver man ikke ensom af.”

Om fællesskab siger kursisterne på VUC – De samme 3 overordnede kategorier (resultat af fælles interesse, struktur i arbejdet, teambuilding) – Mere vægt på struktur i arbejdet: ”Faste pladser i klassen medfører faste samarbejdspartnere” ”Fællesarrangementer på tværs af klasser giver flere muligheder for at møde andre.”

Om ensomhed siger kursisterne på VUC, at ”Det kan være svært at se, fordi nogen skjuler det godt, mens andre ses det tydeligt på.”

Fokus på fællesskaber – 2 sider af sagen:

Tjørnegårdskolen – Samtale med lærerteam – Udarbejdelse af LP for klassen – Elevinterview – Fællesskab og identitet – Konference med lærerteam

Lærerne Evne til at se og støtte fællesskab som en del af læringsmiljøet Eleverne Evne til at indgå, se og støtte andres position i fællesskab

Lærerne Bevidst organisering af undervisningen Relationer Tydelige mål og evaluering for det sociale fællesskab i klassen Eleverne Bevidsthed om egen rolle Bevidsthed om fællesskab Egne mål – både fagligt og socialt

Konklusion på Tjørnegårdskolen – Læreren skal have fokus på de faglige fællesskaber og på det gode læringsmiljø for klassen – Stor opgave at udvikle evnen til at indgå i fællesskaber, hvis det ikke er til stede hos en elev – Det er nødvendigt med ekstra øjne og tid for at kunne se og støtte den sociale udvikling i klassen og hos enkelte elever

Konklusion på DUR – Samarbejde på tværs af institutioner – Udviklende projektgruppemøder – Personligt udbytte