Sponsorering af legepladser v/ Vibeke Vinten, KL Interessen for sponsorering/fundraising/gaver er begrundet i ønsket om at få midler til noget, som institutionen/kommunen ikke selv kan betale. En fundraiser er en person, hvis arbejde er at skaffe penge til et formål. Fundraisere er typisk ansat af en virksomhed eller organisation for at tilvejebringe midler til enten velgørenhed, iværksætteri eller andre arrangementer, der kræver finansiering udefra. [redigér] Pengeskaffer Ordet "pengeskaffer'" blev valgt som vinder i DR P1's program Sproglaboratoriet den 13. marts 2009,[1] hvor en lytter havde forespurgt et dansk alternativ til fundraiser. Sponsor er et låneord fra engelsk. En sponsor er en enkelt person, en juridisk person eller som oftest: et firma, der dækker økonomiske udgifter i forbindelse med (eksempelvis) sport for til gengæld at blive promoveret og associeret med den givne begivenhed. En sponsorat kan også støtte aktiviteter og foreninger inden for kultur og social ansvarlighed. Sponsorer optræder næsten overalt hvor offentlighedens interesse er rettet. Sponsorerne betragtes som nutidens efterfølgere for de mæcener, der fremmede kunst i tidligere tider. Med sponsoratet følger foruden retten til at få navnet nævnt også en uformel, men ikke uvæsentlig indflydelse på modtagerens måde at dyrke sin sport, kunst osv. på. Alene truslen om at trække sponsoraftalen tilbage kan have stor betydning som pressionsmiddel[1]

Sponsorering af legepladser Kommuner må gerne modtage gaver, men Modtagelsen af en gave må ikke kunne påvirke kommunens myndighedsudøvelse. Gaver og kommuner giver straks associationer til straffeloven. VI taler ikke her om gaver til politikere. En gave er en overførsel af penge eller ting uden at man kræver noget til gengæld. I mange kulturer er det at give gaver en vigtig begivenhed og det er næsten altid sådan, at det er giveren, der får den sociale prestige, som er forbundet med at give gaven. I Danmark skal gaver efter aftaleloven accepteres for at være gyldige. En gave havde oprindelig et indhold, der drejede sig om overførsel af anerkendelse og ære. Der kan man finde masser af eksempler på i de nordiske sagaer, men det ses også i bedste velgående, når folk giver "en omgang". Det bliver taget meget ilde op, hvis nogen vil betale sig ud af den æresgæld, gaven pålægger dem. Derimod er løsningen, at man selv giver en omgang straks - eller senere. Marcel Mauss har [1] formuleret tre regler om kring gavegivningen, som han påstår har gyldighed på tværs af kultur og tid: Du skal give gaver. Gavegivningen forstærker den indbyrdes sammenhæng mennesker imellem. Gaver skal modtages. Det vil alle steder opfattes som en fornærmelse at afvise en gave. Du skal gengælde en gave. Modtageren er - indtil gave er gengældt - i en underordnet position i forhold til giveren[2]. [redigér] Gaver i andre lande/kulturer Folk, der rejser blandt mennesker fra andre kulturer, gør klogt i at indse, hvad gaver og gæstfrihed drejer sig om. Omvendt må det være meget forvirrende og udfordrende for de samme mennesker at opleve danskernes forhold til f.eks. julegaver og mandelgaver. [redigér] Gaver i kristendommen Det at overrække og modtage en gave var i tidligere tider en måde at knytte kontakter på. Udtrykket do ut des (= "jeg giver for at du skal give") stammer fra Romerretten. I dette perspektiv kan man også opfatte fremstillingerne i danske kalkmalerier af De hellige tre Konger. I Matthæusevangeliet (2, 2-12) står der, at vise mænd kom til Jesusbarnet for at hylde det. I middelalderens feudale tankegang indebar gavegivningen og -modtagelsen en forpligtelse. I Fjenneslev Kirke ses på triumfvæggen øverst Vismændenes gaveoverrækkelse (malet ca. 1120-30). De er skildret ærbødigt knælende (se De hellige tre Konger). Nedenunder ses kirkebyggerne og maleriernes stiftere, Asser Rig og fru Inge, i færd med at overrække Fjenneslev kirke til Vorherre, hvis velsignende hånd markerer en accept af gaven. Dette sjællandske stormandspar knæler ikke. På billedsiden er det en kontrakt blandt ligemænd.[3] I Västra Sallerup Kirke optræder mellem 1434 og 1452 adelsslægterne Sparre og Thott sammen med De hellige tre Konger.[4] På en altertavle i Nationalmuseet ses kong Hans og Christian II skildret som to af de konger, der giver gaver til Jesus. Til gengæld har de formodentlig modtaget Vorherres velsignelse.

Sponsorering af legepladser En gave, som gives betingelsesløst, er en gave. En gave, som medfører en udgift/eller en opgave, er en gensidigt bebyrdende aftale. Så nemt er det. Men en gensidigt bebyrdende aftale kan godt være fordelagtig også økonomisk for begge parter.

Sponsorering af legepladser Beslutning om modtagelse af gaver træffes af kommunalbestyrelsen, eller efter delegation af et andet kommunalt organ. Vurderingen af sponsoraftalens retlige karakter er en juridisk opgave.

Sponsorering af legepladser Vurderingen af om en sponsoraftale er en god aftale er en købmandsvurdering af bytteforholdet. Den vurdering er ikke en juridisk opgave, så længe myndighedsudøvelse ikke indgår i bytteforholdet.

Sponsorering af legepladser Kommunen kan ”bytte” med reklameplads efter reklamelovens regler. Loven forudsætter, at kommunen (KB) beslutter at benytte reklameloven. Mange kommuner ønsker ikke at benytte reklamelovens muligheder. Lov 2006-06-07 nr. 490 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre *) http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regulering/Retningslinjer-og-vejledninger/Markedsfoeringsloven/brnogunge .