Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Søren Sandfeld Jakobsen ”Cookies” – hvad siger loven?
Advertisements

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Formål og strategi for overvågning af arter
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Planlægning i det åbne land under nye vilkår
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
ØBRO FRI 2020 Kick-off visionsworkshop for ansatte
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Skov- og Naturstyrelsen
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Vandrammedirektivets plancyklus
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Afrapportering fra de 7 nationalparkprojekter – et overblik. Indlæg på Plantekongres Af projektleder Jakob Harrekilde Jensen Skov- og Naturstyrelsen.
Miljømålsloven - planproces
Natur- og miljøhensyn i en stadig mere kompleks verden Per Christensen Aalborg Universitet.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Skabelon til udarbejdelse af YoungCRM Årshjul
Naturplan Danmark Kommunernes rolle Kim Aaen – Skanderborg Kommune.
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Justering af Natura 2000-områdegrænser
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Natura 2000-områder Sammensat af :
Helhedsorienteret forvaltning af vandløb og ådale
Præsentationens transcript:

Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet

Nationalparkerne Omfang og Karakter Mål Virkemidler

Wilhjelm-udvalget Kritik fra OECD af dansk naturpolitik EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010 Nationalparker foreslås som en ny strategi blandt flere

Nationalparkerne - omfang og karakter De er relativt små og for få Der er ikke lagt op til en zonering – stort set kun kerneområde Man vil tilsyneladende klare sig med eksisterende virkemidler Hvad skal der ske hvor der ikke er: fredet -NATURA § 3 ?

Planlægningen idag Er for grovmasket – målene er for bredt definerede og gælder for store zoner. Der kan ikke tages lokale hensyn I relation til grundvandsbeskyttelse og NATURA 2000 (og vandrammedirektiv) laves der konkrete planer der går helt ned på bedriftsniveau Naturparkerne er er også et skridt hen mod en mere konkret, lokalt forankret naturbeskyttelse

Natura 2000 Fuglebeskyttelses og habitatområder Udpegning for en række naturområder og arter på habitat- og fuglebeskyttelses- direktivernes bilag Målet er gunstig bevaringsstatus Der er en række naturvidenskabelige kriterier der beskriver hvornår gunstig bevaringsstatus kan opnås (areal, struktur og funktion, arter)

Kan vi nøjes med NATURA 2000 Den almindelige danske forvaltning lægger vægt på at en flerhed af interesser skal varetages, f.eks kulturhistorie, æstetik, friluftsliv og selvfølgelig afveje bredere samfundsøkonomisk Det er i modstrid med NATURA 2000 der er mere ”indskrænket” naturvidenskabelig i sin orientering NATURRÅDET: Nationalparkerne må have bredere mål

Målsætninger De er ganske enkelt endnu ikke til stede Wilhjelm :”øge natur- og halvkulturarealernes størrelse således at der skabes sammenhæng mellem naturtyperne og der sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne og arterne i området, herunder sikring af kontinuiteten. Naturen vil desuden få bedre mulighed for at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse større områder hvorved naturkvaliteten øges og naturens tilpasningsevne fremmes. Hedegaard : ”at der er foreslået løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling Her kan man lære af NATURA 2000 der er ved at udvikle et system med detaljerede målsætninger, indikatorer og indsatsplaner

Hvad så fremover? Hvilke virkemidler skal bruges i kerneområderne ? Hvilke skal bruges i bufferzonerne udenom ?

Virkemidler i kerneområderne Fredning NATURA 2000 Naturgenopretning Pleje Statslige opkøb NATURRÅDET : Udvidelse af § 3 instrumentet i forhold til flere naturtyper og – som i skovene – ingen mindstegrænser

”Bufferzoner” Der skal ske en ekstensivering af arealanvendelsen og dermed ”stilles krav” ”en afgørende styrkelse af naturværdierne i et område ikke kan gennemføres uden ændringer i arealanvendelsen” (Hedegaard) Det er en forudsætning for at blive nationalpark ”at der er foreslået løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling” (Hedegaard) NATURRÅDET : Generel beskyttelse, ingen mindstegrænser samt aftaleinstrument og pålæg med kompensation + netværk og lokalt engagement !

Hvad skal der satses på? Langt større områder Fint med bottom-up, men der er også behov for overordnede mål Udstrække NATURA 2000 tankegangen til hele parken (Mål, indikatorer og indsatsprogrammer) Målene formuleres på et bredere grundlag (fleresidig mål) Flere generelle naturbeskyttelsestiltag (naturtyper og mindstegrænser) så der er bedre grundlag for beskyttelsen

Balancen Balancen mellem top-down og bottom-up Vetoret ? Pilotprojekterne kan godt trækkes hvis der er lokal modstand (Schmidt) ”der skal virkelig meget til at stoppe et igangsat pilotprojekt” (Hedegaard)