Chris ToppingSunday, 29 March 2015 1 Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Effekter ved ophør.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Advertisements

National Environmental Research Institute • Department of Freshwater Ecology Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Arbejdsmøde om ”Grønt Regnskab - stald.
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Repræsentativitet Opsamling fra sidst Repræsentativitet (χ2-test)
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
v. Erik Thorlund Jepsen Funktionsleder, Biblioteksudvikling
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Efterafgrøder og miljøet
Repræsentativitet Sandsynligheden for at få krone ved kast med en mønt
Anvendt Statistik Lektion 4
Program Informationer χ2-test (chi-i-anden) Projekt 3
Planteværn Online sygdomme og skadedyr
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
26.3 Variable omkostninger
mulige reformstrategier
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
1 Gerhard Deneken Department of Variety Testing Ideer til vidre arbejde i forbindelse med økologisk sortsafprøvning eller Kræver sorter af vårbyg økologiske.
Vaccination forebygger infection og sparer medicinen
Lektion 6: Kvantitative egenskaber, avlsværdi og heritabilitet
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Statistik 1 – Lektion 5 By, energi & miljø, forår 2010 v. Morten Skou Nicolaisen.
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Jesper Brandt Institut for Miljø, Samfund og Rumlig udvikling (ENSPAC) Roskilde Universitet Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde København, 25.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Statistik II 5. Lektion Log-lineære modeller.
Department of Environmental, Social and Spatial Change Fotoinhibering hos akvatiske planter Søren Laurentius Nielsen Hanne Dalsgaard Nielsen.
Kørselsafgifter i København - Samfundsøkonomisk metode og resultater Uffe Nielsen, Seniorøkonom, Institut for Miljøvurdering, Otto Anker Nielsen, Professor,
Simulationsmodeller til vurdering af effekten af risikofaktorintervention Januar 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH ”kick-off”, januar 2007 Simulationsmodeller.
Sandsynligheder Udfald og hændelser Sandsynligheder Additionsreglen
Ministry of Environment and Energy, Denmark The National Environmental Research Institute Problemer ved værdisætning af pesticidanvendelsens natureffekter.
Økonometri 1: F121 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. oktober 2006.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006) Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Betydningen af reduceret pesticidanvendelse på fødekæder på markniveau. Jørgen Aagaard Axelsen, Mette Sønderskov, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Carsten Stig Poulsen1 HA 4. semester Markedsanalyse 3. gang Torsdag d. 23. april 2009.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 22. marts 2006.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 26. februar 2007.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
KM2: F51 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 19. februar 2007.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
Globale temperaturændringer
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Denitrifikation i rodzonen
Effekt af jordtype på roddybden i vårbyg
Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006.
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 17. september 2004.
Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Præsentationens transcript:

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Effekter ved ophør af pesticidsprøjtninger: en ALMaSS - modelsimulering Chris Topping, Jane Uhd Jepsen & Peter Odderskær

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark ALMaSS (Animal, Landscape and Man Simulation System ) Landskabs Model Dyre Modeller

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Hvad er anderledes ved ALMaSS? Populations model tilgang: N t+1 =N t RM ALMaSS adskiller sig ved at relatere ‘R’ & ‘M’ til det miljø og de omgivelser dyrene befinder sig i snarere end til en generel populations statistik.

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Landskabs Information  Detaljeret kort, inc. ex. vejrabatter, markskel & læhegn  Marker er knyttet til bedrifter og bedrifter til bedriftstyper  Sæconmæssig og daglig variation i traffik belastning på alle veje  Jordtyper, terrænforskelle mm. for alle arealer i området  Underopdeling af skovarealer ved hjælp af satellit baserede teknikker  Vejrdata

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Eft. pløjning Gylle Kvæg bedriftPlante bedrift Fastgødning NPKNH3PK Så Start Vårbyg dyrkningsplan Tiltag der leder frem til såning NPK Kvæg bedrift Harvning Forårs pløjning Alle tiltag kan have tilknyttet bestemte: tidsperioder sandsynligheder indbyrdes afhængigheder jord- og vejrmæssige betingelser

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Resultaterne kan bruges til at generere: Individual-baseret information - fx. udviklingsrater Rumligt relatet information - fx. hvor dyrene lever, yngler eller fouragerer Populations information - sum af individer til brug for populations beskrivelse Model kørsler

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark FørEfter Scenarier vil normalt sammenligne to situationer: Udvikling af ALMaSS Scenarier

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Rådyr Markmus Sanglærke Edderkop Løbebille (Capreolus capreolus) (Microtus agrestis) (Alauda arvensis) (Oedothorax fuscus) (Bembidion lampros). I j = %  I j = % I j = % I j = +/ % I j = % I j = % I j = - 100%  Plus- minus anvendelse af pesticider 1: Populations størrelse +16% +22% -45% +237% +93% Ændring i populations størrelse relativt til Basis

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Rådyr Markmus (Capreolus capreolus) ( Microtus agrestis) Plus- minus anvendelse af pesticider 1: Populations størrelse +16% +22% Ændring i populations størrelse relativt til Basis

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Rød linje = ingen Pesticid Sort linje = Basis Ripley’s K(r) statistik transformeret til L(r). L(r)=0 ved tilfældig fordeling, +ve for aggregeret og -ve for jævn fordeling. Plus- minus anvendelse af pesticider 2: Populations spredning Rådyr Markmus EdderkopLøbebilleSanglærke

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Plus- minus anvendelse af pesticider 3: Opsumering af resultater - Bemærk at sanglærkebestanden falder, med dens føde (biller og edderkopper) stiger. Forklarigen er at ændret dyrkningspraksis under minus-pesticid scenariet påvirker sanglærke populationen kraftigt.

Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Konklusioner  Forskellige dyr reagerer forskelligt  Overordnet er resultaterne af en fjernelse af alle pesticider positive, hvis vi betragter alle arter under èt, selvom sanglærken påvirkes negativt. Dette er dog forårsaget af andre forhold end pesticiderne  Toxiske effekter bør derfor balanceres mod andre scenarie effekter –> realisme er vigtig selvom det er vanskeligt at opnå. *As defined by Bartell et al (2003). Human and Ecological Risk Assessment 9