Projektarbejde og rapportskrivning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Krav til informationsformidling
Advertisements

Orientering om AT-eksamen Fredag d. 16/1 i 2. og 3. lektion.
Progression i de større skriftlige opgaver:
Det Internationale Område Studieområde 3/
Almen studieforberedelse
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
(I bedes sætte jer gruppevis) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Præsentation: Obligatorisk opgave 1
1 Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: •Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål:
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
Rasmus Damsø Johansen og Søren Menzer
MUNDTLIG FREMSTILLING
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Karl Henrik Flyums model
Eksamen i KS -praktiske og gode råd samt eksempler på eksamensbilag
Fagets Informations Teknologi Introduktion til Programmering i Java For Industri, Global Forretningsudvikling, samt fri studie aktivitet ved Bent Thomsen.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Synopsis VIP3/2012.
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
En kogebog Synopseprøven i dansk.
Problemorienteret projektarbejde
Formalia ved opgaveskrivning
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
Problemorienteret projektarbejde
Skriftlighed i biologi
Synopsis VIP13 HH3.
1 PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
Studie rapport opbygning
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
1. Semester rapporter Det skal fremgå af rapporten at man kan planlægge implementere afprøve dokumentere middelstore programmeringsopgaver.
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
1. MM SLP- kursus Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Introduktion til problemorienteret projektarbejde.
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
1 Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed gennem.
EKSAMEN OG PRØVER.
Fællesfagligt emne: Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
1 Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed.
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
29. juni 2015Jan Helbo, 1 Oplæg til pilotprojektet Hvad Hvorfor Hvordan.
Almen Studieforberedelse Orientering mandag den 31. januar 2011.
SKABELON.
1 Efter Karl Henrik Flyums modeller At formulere spørgsmål - led 1- 7.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
1 PV3: P0-erfaringsopsamling og P0-procesanalyse Kursusholder: Mette Mosgaard.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
SRO SKRIV!.
SRP Høje-Taastrup Gymnasium 2017
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Skriveperiode (synopsis)
Studieretningsprojektet!
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
SSO - Større skriftlig opgave
SSO - Større skriftlig opgave
Infomøde om synteseopgaven
MUNDTLIG FREMSTILLING
Velkommen til fagligt samspil
SRO 2018 hHx.
SRO SKRIV!.
Skrivedag 7: Resumé, konklusion og henvisninger
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

Projektarbejde og rapportskrivning Tobias Holmgaard Stær Ph.D. studerende Email: holmgaard@nano.aau.dk Tlf: 9940 9226

Dagens program 1/2 Overblik over det første år Introduktion til problemorienteret projektarbejde PE kurser og SE kurser Gruppearbejdet – planlægning, fordeling, kritik etc. Vejlederens rolle og afholdelse af vejledermøder Hvordan skriver I gode afsnit til rapporten? Find den røde tråd i projektet og rapporten Anvendelse af litteratur, kildesøgning, kildekritik Hvilket sprog skal I skrive på? Pause…

Dagens program 2/2 Opbygning af en projektrapport Forside, titelside og synopsis Forord, underskrifter og indholdsfortegnelse Indledning og initierende problem Problemanalyse, problemformulering og projektafgrænsning Hovedrapport Konklusion og perspektivering Appendiks og bilag Præsentation af et projekt – projekteksamen Procesanalysen Specifikt for P0 Eksempler på P0 projektemner

Overblik over det første år Det første år er inddelt i tre projektperioder; P0, P1 og P2 I hver projektperiode skal I arbejde med et projekt som afsluttes med en projekteksamen På P0 gives karakteren “bestået” og på P1 og P2 gives individuelle karakterer efter 7 trins skalaen.

PE kurser og SE kurser Studieenhedskurserne (SE) er grundfagskurser, der er uafhængige af de enkelte projektenheder. Det er for Jeres vedkommende matematik og mekanik på første semester. Projektenhedskurserne (PE) har til formål at understøtte projektarbejdet. Det er for Jeres vedkommende bla. Samarbejde, Læring og Projektmanagement (SLP) , Videnskab, Menneske og Samfund (VMS), Generel Kemi (GKEM) samt dette kursus i Introduktion til Nanoteknologi (ITN).

Introduktion til problemorienteret projektarbejde Begrebet problemorienteret projektarbejde dækker over det, at I som en gruppe skal arbejde med en konkret problemstilling, som I skal finde en eller flere løsninger på Problemet kunne eksempelvis være undersøgelse af nanostrukturerede overflader Denne problemstilling er jo meget vidtrækkende og det vil derfor kræve en problemanalyse, før I kan gå i gang med at løse problemet I problemanalysen kan I undersøge hvilke metoder der findes til undersøgelse af overflader Når problemet er analyseret kan I opstille en problemformulering, hvor I specificerer hvordan I vil løse problemet

Gruppearbejdet – planlægning, arbejdsfordeling, kritik etc. Klarlæg og diskuter Jeres ambitioner inden I går i gang med projektet. Sørg for at lave en aftale om hvordan I vil arbejde og hvor meget. Lav aftaler om mødetider osv. Prøv så tidligt som muligt i en projektperiode at lave en overordnet disposition og tidsplan over projektet og prøv allerede fra starten at fastlægge en rød tråd i projektet. Vurder ugentligt hvilke fremskridt I gør i projektet og fordel Jeres ressourcer efter hvad der er vigtigt at komme videre med. Det er vigtigt at I hele tiden revurderer dispositionen og tidsplanen. Sørg for at afgrænse Jer, så Jeres projekt ikke er for bredt. Det er bedre at aflevere en kort fokuseret og gennemarbejdet rapport end en lang rapport der ikke er det. I skal ikke være bange for at give hinanden kritik, men gør det konstruktivt. I kan lære meget af sidemanden, hvis I forstår at udnytte hinandens styrker.

Vejlederens rolle og afholdelse af vejledermøder Vejlederen indtager flere roller i projektarbejdet: I starten af projektet er vedkommende igangsætter og instruktør. I løbet af projektet er vedkommende kritikgiver overfor arbejdsblade, guide i forhold til projektudformningen og en mulig hjælp til konkrete problemer. Ved afslutningen af projektet er vedkommende ‘dommer’ over Jeres projektrapport og Jeres indsats gennem projektet sammen med censor. I vil nok opleve, at der er meget forskel på vejlederne - nogle er meget styrende (hvis de får lov), mens andre er mere Laissez-faire. Det er i sidste ende Jer der er ansvarlige for projektet, så I skal forholde Jer kritisk overfor vejleder ligesom overfor alt andet. Ved afholdelse af vejledermøder anbefales det, at I på forhånd udsender en dagsorden, så I og vejleder kan forberede sig på de emner der skal diskuteres. Desuden er det en rigtig god ide at lave et referat af mødet, så I får fulgt op på de emner der diskuteres under mødet.

Hvordan skriver I gode afsnit til rapporten? Sørg for at have en overordnet plan over projektet. Det gør det nemmere at kæde de enkelte afsnit sammen. Lav en gennemtænkt og detaljeret disposition over afsnittet inden I går i gang med at skrive. Diskuter denne med resten af gruppen, så alle er klar over hvad der kommer til at stå i afsnittet. Denne kan med fordel også diskuteres med vejleder. Når I mener afsnittet er færdigt, så lad det ligge en dag eller to og læs så selv korrektur på det. Giv afsnittet til de andre gruppemedlemmer og lad dem rette det igennem. Til sidst kan I sende afsnittet til Jeres vejleder og lade vedkommende komme med kritik.

Find den røde tråd i projektet og rapporten Når I laver et projekt er det meget vigtigt, at der er en sammenhæng i det I laver, og denne skal selvfølgelig fremgå af projektrapporten. Det er altafgørende at I allerede tidligt i projektet gennemtænker, hvordan I får kædet de enkelte dele sammen. Det kan f.eks. være en rød tråd fra de teoretiske beregninger I laver til det eksperimentelle arbejde i udfører i laboratoriet. Det betyder meget i vurderingen af Jeres rapport, at der er en tydelig mening med rækkefølgen og indholdet af afsnittene. Det kan nogle gange være svært at overskue den store sammenhæng tidligt i projektet, så her kan I især drage nytte af Jeres vejleder.

Anvendelse af litteratur, kildesøgning, kildekritik Litteratursøgning og anvendelse af kilder er en meget væsentlig del af projektarbejdet. Det er meget vigtig at I er kildekritiske, især overfor kilder på nettet. I må selvfølgelig IKKE skrive af fra kilder. I skal referere til alle de kilder I bruger i rapporten, gerne med henvisning til specifikke sider. I får jo en introduktion til brug af AAU biblioteket senere, men her er alligevel et par nyttige sider: Aalborg universitetsbibliotek: http://www.aub.aau.dk/ Danske biblioteker: http://bibliotek.dk/.

Hvilket sprog skal I skrive på? Hvilket sprog I skriver på er tildels op til Jer selv, men da det kan ske at I får tildelt vejledere der ikke taler/læser dansk vil I således skulle skrive på englesk. Dette tror jeg ikke er tilfældet på 1. semester. Jeg vil anbefale Jer at skrive mindst de første 3-5 projekter på dansk for at opnå et højt niveau i Jeres danske fagsprog, hvilket helt sikkert vil være til gavn senere på studiet og i arbejdslivet. Senere på studiet er det absolut anbefalelsesværdigt at skrive nogle projekter på engelsk, da I ofte vil få brug for at formulere Jer fagligt på engelsk senere. Tag en diskussion med Jeres vejleder om dette, da vedkommende kan have en anden holdning end mig.

Pause – 10 minutter

Opbygning af en projektrapport Forside Titelside og synopsis Forord og underskrifter Indholdsfortegnelse Indledning og initierende problem Problemanalyse Problemformulering Projektafgrænsning Hovedrapport Konklusion og evt. perspektivering Appendiks og bilag

Forside Det er meget individuelt hvor meget der gøres ud af forsiden, og det er generelt ikke noget vejledere lægger særlig stor vægt på de første semestre Titlen på projektet skal selvfølgelig fremgå af forsiden.

Titelside Titelsiden skal selvfølgelig indeholde titlen på projektet foruden: Temaet for projektperioden Projekt start- og slutdato Opremsning af gruppemedlemmerne og vejleder Rapportens sideantal og oplagstal Synopsis synopsis_NANO.doc.

Synopsis Synopsis er en ultrakort præsentation af projektet Den skal sælge projektet ved at opridse de mest væsentlige resultater og konklusioner Den skal være kort og præcis Synopsis består generelt af tre dele: Utrakort beskrivelse af hvad der er arbejdet med i projektet Præsentation af de vigtigste resultater Fremhævelse af de vigtigste konklusioner

Forord og underskrifter Forordet indeholder ikke noget om de faglige og tekniske aspekter af projektet, men giver gruppen mulighed for at forklare nogle praktiske ting vedrørende projektet og rapporten i særdeleshed. I forordet gives et overblik over hvordan rapporten er opbygget. Der forklares hvordan der refereres til kilder. Der kan gives en forklaring af notationen brugt igennem rapporten. Der kan desuden uddeles tak til personer der har hjulpet gruppen gennem projektet (vejledere takkes normalt ikke).

Indholdsfortegnelse Det skal i indholdfortegnelsen klart fremgå hvad de enkelte afsnit indeholder Prøv at gøre indholdsfortegnelsen overskuelig og ikke for dybdegående Det er en god ide at forsøge at have en god balance mellem lænden på kapitlerne, så vidt det er muligt.

Indledning og initierende problem I indledningen sættes projektet i et større perspektiv og det forklares hvorfor netop dette emne er interessant. Her præsenteres emnet der er arbejdet med i projektet, og der kan eventuelt refereres til vigtige resultater der er publiceret inden for området. Indledningen kan munde ud i formuleringen af et initierende problem som lægger op til problemanalysen. Dette kunne i Jeres tilfælde eksempelvis være: Hvilke nye egenskaber får materialer når en eller flere dimensioner reduceres til nanoskala?.

Problemanalysen I problemanalysen analyseres emnet og I kan her undersøge forskellige aspekter uden at gå i dybden med specifikke dele af stoffet. Ved udfærdigelse af dette afsnit kan I opnå, og give læseren, et overblik over emnet, hvilket så ligger til grund for problemformuleringen.

Problemformulering og projektafgrænsning I problemformuleringen skal I beskrive det problem I vil arbejde med i projektet. I skal her ikke drage videre slutninger end der er baggrund for i problemanalysen. En meget væsentlig del af det at lave projekter er at kunne afgrænse projektet, så det er muligt at udfærdige et færdigt projekt. I skal i projektafgrænsningen gøre det helt klart for Jer selv og for læseren hvad I vil lægge vægt på og hvad I vil afgrænse Jer fra.

Hovedrapporten Efter projektafgrænsningen følger det man kan betegne som hoveddelen af rapporten. Denne vil typisk indeholde en række teoretiske afsnit som følger op på problemanalysen, præsentation af resultater fra eksperimenter og databehandling af disse resultater. Det er meget vigtigt at I løbende overvejer og diskuterer om rapporten hænger sammen og om I holder en rød tråd gennem rapporten. Afsnit der ikke er essentielle for sammenhængen i projektet indsættes som appendiks bagerst i rapporten.

Konklusion I konklusionen præsenteres de væsentligste resultater og konklusioner der er opnået i projektet. På omkring en side skal I her gøre rede for hvad I har opnået. Det er vigtigt at der her ikke forekommer noget nyt. Alle resultater og konklusioner skal også forkomme i hovedrapporten og der skal være en klar sammenhæng til problemformuleringen og afgrænsningen. I skal give ærlige og korrekte konklusioner og ikke præsentere en salgstale for Jeres projekt.

Perspektivering I nogle tilfælde kan det være en god ide at inkludere en perspektivering som beskriver hvad I ville arbejde med, hvis projektet fortsatte. Hvad er perspektiverne ved videre arbejde med projektet? Lad være med at gøre dette for P0, for I når jo reelt set ikke at starte på projektet i løbet af de tre uger.

Appendiks og Bilag I appendiks vil der oftest forekomme afsnit som ikke er væsentlige for sammenhængen i hovedrapporten Det kan være lange teoretiske udledninger, måle-rapporter som beskriver udførte forsøg etc.. Bilag er noget I ikke selv har udfærdiget. Det kunne eksempelvis være datablade.

Præsentation af et projekt - projekteksamen Til projekteksamen skal I fremlægge Jeres projekt, og til denne fremlæggelse skal alle gruppemedlemmer deltage ligeligt. Fremlæggelsen skal præsentere de væsentligste resultater og konklusioner I er kommet frem til i projektarbejdet. I skal i præsentationen forsøge at “sælge” jeres projekt, så det handler om at være oplagt, velformuleret og energisk. I kan f.eks. anvende MS PowerPoint el. lign til Jeres præsentation. Prøv så vidt det er muligt at have en god blanding af illustration og tekst, så præsentationen bliver spændene.

Procesanalysen En procesanalyse er som navnet antyder en analyse af den proces I som gruppe har gennemgået gennem arbejdet med et projekt. Formålet med at I skal udarbejde en sådan analyse er at ”tvinge” Jer til at reflektere over hvordan projektarbejdet gik, og på den måde gøre Jer beviste om hvad i kan gøre bedre i næste projekt. En procesanalyse vil generelt indeholde følgende punkter: Projektplanlægning og projektstyring Samarbejdet internt i gruppen og med vejledere Evaluering af opnåede færdigheder.

Specifikt for P0 På første semester er temaet “Virkelighed og modeller - Nanoteknologiske målemetoder” og herunder er det emne I skal arbejde med på P0 “Introduktion til nanoteknologi og ingeniørvidenskabeligt projektarbejde” I løbet af de første uger vil vejlederne afholde en række forelæsninger, som skal introducere de studerende til nanoteknologi generelt, en række vigtige målemetoder, dataanalyse samt gruppearbejdet og rapportskrivning. P0 projektet kan tage afsæt i en eller flere af disse forelæsninger. Til P0 prøven skal I udarbejde en P0-rapport og en P0-procesanalyse. P0- rapporten, som maksimalt må fylde 20 sider, skal indeholde en analyse med udgangspunkt i det valgte projektemne. Analysen skal bestå i en struktureret kortlægning af de problemstillinger, som projektemnet rummer. P0-rapporten skal: Overholde formalia i forbindelse med rapportskrivning, Analysere de problemstillinger som projektet rummer, Indeholde en problemafgrænsning og Et eller flere forslag til løsning samt En diskussion og konklusion.

Specifikt for P0 - Procesanalysen P0-procesanalysen, som maksimalt må fylde 5 sider ekskl. bilag skal indeholde projektgruppens dokumentation for og vurdering af følgende punkter: Projektplanlægning, d.v.s. skitser til tidsplan og ressourceplan, Samarbejde, d.v.s. kortfattet oversigt over organisering af gruppesamarbejdet og samarbejdet med vejlederne, Læreprocessen i P0-projektarbejdet, d.v.s. oversigt over indlærte færdigheder i P0 og gode råd til forbedring af P1-projektarbejdet.

Eksempler på P0 projektemner P0 projektet kan tage afsæt i en eller flere af de følgende forelæsninger på P0 Eksempler på projekter: Hvordan kan man måle størrelsen af nanostrukturer Mikroskopi Teorien bag et skannende tunnel mikroskop Hvilke nye egenskaber får materialer når en eller flere dimensioner reduceres til nanoskala Krav til aflevering af P0 projektrapporten og synopsis side: http://www.tnb.aau.dk/index.php?id=1256

Tak for i dag, spørgsmål ??? Tobias Holmgaard Stær Ph.D. studerende Email: holmgaard@nano.aau.dk Tlf: 9940 9226